Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra en grundejer over Haderslev Kommunes vedligeholdelsesarbejde langs Gelså i januar 2019. Kommunen havde fældet og beskåret en række træer langs vandløbet på klagerens ejendom for at sikre vandføringsevnen og adgangen i et otte meter bredt arbejdsbælte.
Haderslev Kommune afgjorde den 11. april 2019, at det udførte arbejde var i overensstemmelse med vandløbsregulativet. Kommunen begrundede arbejdet med, at tilsyn og droneoverflyvninger i 2018 havde vist, at træer og grene, der voksede ud i vandløbet, forringede vandføringsevnen. Arbejdet blev udført med en gravemaskine med klipper. Kommunen anførte, at det var nødvendigt at fælde hele træer for at kunne fjerne grene i vandløbet og for at sikre adgang i arbejdsbæltet. Det afskårne materiale blev efterladt i bunker på ejendommen, hvilket kommunen mente, at grundejeren var forpligtet til at fjerne i henhold til Vandløbsloven § 28, stk. 1.
Klageren anførte, at arbejdet var mere omfattende end sædvanlig vedligeholdelse, da der ikke havde været udført lignende arbejde i 20-30 år. Klageren mente, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Haderslev Kommunes afgørelse. Nævnet fandt, at dele af vedligeholdelsesarbejdet var i strid med vandløbsregulativet.
Nævnet skelnede mellem forskellige dele af det udførte arbejde:
Miljø- og Fødevareklagenævnet fastslog, at Haderslev Kommune var forpligtet til at fjerne de efterladte bunker med træ. Nævnet vurderede, at arbejdet ikke kunne betragtes som "sædvanlig vedligeholdelse" efter Vandløbslovens § 27, da der ikke var udført lignende vedligeholdelse i mindst 16 år. Derfor fandt bestemmelsen om bredejerens pligt til at bortskaffe materiale ikke anvendelse. I stedet var kommunen forpligtet til at fjerne materialet i henhold til regulativets pkt. 8.9.
Nævnet vurderede, at det udførte arbejde var af bagatelagtig karakter og derfor ikke udgjorde en tilstandsændring af selve vandløbet, som krævede dispensation efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Nævnet tog ikke stilling til påvirkningen af den beskyttede eng på grund af manglende data.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt.

En ny arbejdsgruppe med repræsentanter for en lang række organisationer og kommuner skal pege på en mulig løsning for Tange Sø. Vandmiljøet omkring søen er påvirket af spærringen ved Tangeværket.


Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse om grødeskæring i Gudenåen. Sagen omhandlede kommunens beslutning om ikke at standse en igangværende ekstraordinær grødeskæring på strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i september 2020.
Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med en udtalelse fra miljøministeren fra 2015, som tillader hyppigere grødeskæringer i "ualmindelige situationer" i henhold til et tillægsregulativ for Gudenåen. Kommunen anførte, at en kontrol af grødetilstanden og vandstanden den 19. august 2020 viste betydelig genvækst af vandplanter, hvilket nødvendiggjorde den ekstraordinære grødeskæring. Kommunen har tidligere foretaget ekstraordinære grødeskæringer i 2015 (to gange) og 2017.
Træer, der vælter ned over jernbanen, er et stigende problem og koster dyrt i reparationer og forsinkelser. Derfor opfordrer Banedanmark naboer til jernbanen til at tjekke deres træer.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.
Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Fredericia Kommunes afslag på at påbyde oprensning af en privat skovgrøft på matrikel [mat...
Læs mere