Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Aabenraa Kommunes afgørelse af 6. februar 2019, der påbød retablering af et beskyttet fersk engareal på matr. nr. [F1] Ravsted Ejerlav, Ravsted. Kommunen havde konstateret, at en vejledende registreret eng var blevet omlagt, og traf afgørelse om endelig registrering af ca. 1,15 ha beskyttet fersk eng fordelt på to lokaliteter. Samtidig blev der meddelt afslag på lovliggørende dispensation og påbud om retablering med vilkår om slæt, samt forbud mod sprøjtning og gødskning. Kommunens vurdering byggede på besigtigelser, driftshistorik, luftfotos fra 1975-2017 og terrænmodeller, som indikerede, at arealet havde været beskyttet fersk eng før omlægningen i 2006-2008.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 23. februar 2019. Klageren anførte, at arealet ikke var beskyttet eng, men derimod "græs i omdrift", som havde været hektarstøtteberettiget. Det blev forklaret, at arealet i perioden 1967-1997 blev dyrket med både græs og korn, og at det mindst én gang i perioden 1989-1992 var blevet dybdepløjet og omlagt. Klageren oplyste desuden, at der blev sået korn på arealet i 2004, da den nuværende forpagter overtog det. Endvidere blev det hævdet, at den registrerede vegetation ikke bestod af sjældne arter og ikke fandtes på de højere liggende arealer, der var omfattet af påbuddet. Subsidiært ønskede klageren, at påbuddet blev begrænset til et mindre areal, og/eller at vilkårene for retablering blev ændret, da der ikke var fagligt belæg for at stoppe gødskning eller tage to årlige slæt.
Aabenraa Kommune fastholdt sin vurdering og bemærkede, at luftfotos fra 1975, 1984, 1989, 1993, 1995 og 1999 viste, at arealet fremstod som græseng med spor efter afgræsning, og at en dybdepløjning ville have fjernet disse spor. Kommunen afviste, at hektarstøtteberettigelse automatisk betød, at arealet var omdriftsjord, da der ofte tildeles støtte til naturbeskyttede områder. Kommunen præciserede, at det endeligt registrerede areal på ca. 1,15 ha netop udgjorde de lavtliggende dele af den oprindeligt vejledende registrerede eng på ca. 3,3 ha.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Aabenraa Kommunes afgørelse om påbud om retablering af beskyttet fersk eng, dog med en ændring om afregistrering af den mindste lokalitet. Nævnet bemærkede, at kommunens afgørelser som tilsynsmyndighed efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5 normalt ikke kan påklages, men at retlige spørgsmål, herunder om et areal er § 3-beskyttet, kan prøves. MFKN kunne dog ikke tage stilling til de konkrete vilkår for retablering, såsom antal slæt eller gødskningsforbud.
MFKN vurderede arealet efter , som omhandler ferske enge større end 2.500 m². Nævnet konstaterede, at den største af de to lokaliteter ("lokalitet 1") opfyldte størrelseskriteriet med ca. 1 ha. Derimod fandt nævnet, at den mindste lokalitet ("lokalitet 2") på ca. 1.000 m² ikke opfyldte størrelseskriteriet og heller ikke var sammenhængende med anden beskyttet natur. På denne baggrund ændrede nævnet kommunens afgørelse vedrørende lokalitet 2, hvilket medførte afregistrering af denne del og ophævelse af det afledte påbud om retablering.
For lokalitet 1 fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at arealet opfyldte kriterierne for beskyttet eng ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992 og på tidspunktet for omlægningen omkring 2008. Dette blev især baseret på en tolkning af luftfotos fra 1973 til 2008, som viste, at vegetationen fremstod som græs, der ikke havde været omlagt i længere perioder, i modsætning til klagerens påstand om hyppig omlægning. Nævnet bemærkede, at tildeling af hektarstøtte ikke udelukker, at et areal er beskyttet natur. Desuden blev der lagt vægt på, at lokalitet 1 udgjorde den lavest liggende del af engen, og at de registrerede plantearter var typisk våd- eller fugtigbundsvegetation.
MFKN fandt, at der ikke var fremkommet oplysninger, der kunne føre til en tilsidesættelse af kommunens afslag på lovliggørende dispensation til omlægningen. Nævnet tiltrådte kommunens begrundelse for afslaget, som var i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2 og nævnets restriktive praksis. En væsentlig økonomisk interesse er ikke i sig selv tilstrækkelig til at begrunde dispensation, medmindre der er tale om natur uden særlig interesse, eller indgrebet er naturforbedrende.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Landbrugsstyrelsen minder om fristen for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2024/2025 for at undgå bøder og nedsat landbrugsstøtte.
Nationalpark Thy
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Horsens Kommune meddelte den 31. marts 2016 et påbud om reetablering af naturtilstanden på en beskyttet eng på matrikel [matrikel1], Urup Hgd. Påbuddet indebar et forbud mod omlægning, udsåning af plantefrø og gødskning af arealet. Kommunen begrundede påbuddet med en intensivering af driften af engen over de seneste ca. 13 år, hvilket havde forringet engens naturkvalitet. Arealet havde været registreret som beskyttet naturområde siden 1992-94, og kommunen vurderede, at det opfyldte kriterierne for beskyttet eng, men at dets kvalitet var forringet i forhold til et nærliggende referenceareal.
Kommunen baserede sin vurdering på en besigtigelse i 2014 samt luftfotos fra 1945 til 1995, som ifølge kommunen ikke viste tegn på markafgrøder, men heller ikke udelukkede regelmæssige omlægninger og gødskning. Dog bekræftede luftfotos ikke den omlægningshyppighed, der var praktiseret fra 1995 og frem. Kommunen vurderede, at den nuværende omlægningshyppighed på 4-6 års interval var en intensivering, der ikke var forenelig med beskyttelseskriterierne i .
Et 22 hektar stort landbrugsareal i Nationalpark Thy er omlagt til vild natur med nye paddeskrab for at styrke biodiversiteten.
Nye beregninger fra Aarhus Universitet viser, at arealet af kulstofrige lavbundsjorder er mindre end hidtil antaget, hvilket medfører en markant korrektion af de danske emissionsopgørelser.
Lodsejeren påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet). Klageren anførte, at arealet i perioden 1964-1990 havde været drevet med regelmæssig sædskifte på 3-5 år, herunder med græs, korn og roer. Klageren fastholdt, at der ikke var sket en tilstandsændring af engen i de sidste 13 år, og at den nuværende drift med græs var en fortsættelse af tidligere sædskifter. Klageren bestred også kommunens brug af naboengen som referenceareal, da de aldrig var blevet dyrket sammen.
Horsens Kommune fastholdt sin vurdering af intensiveret drift, som var blevet bemærket under udarbejdelsen af en miljøgodkendelse for en udvidelse af husdyrhold. Kommunen havde foretaget vurderingen ved hjælp af luftfotos og en besigtigelse i 2014 og havde inddraget lodsejerens og forpagterens kommentarer i sagen.
Sagen omhandler en klage over Norddjurs Kommunes afgørelse om, at et areal er omfattet af [Naturbeskyttelseslovens § 3](...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Thisted Kommunes afgørelse om, at et areal er beskyttet fersk ...
Læs mere