Stadfæstelse af afgørelse om registrering af sø i Lolland Kommune

Sagen omhandler Lolland Kommunes afgørelse af 28. marts 2019 om registrering af en beskyttet sø på matr. nr. F1. Kommunen varslede samtidig påbud om retablering af søen, da den var blevet fyldt op i 2005. Ejendommens ejere og forpagter påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 24. april 2019.

Klagerne anførte, at der var tale om en gammel mergelgrav, som kun var vandfyldt ved større regnhændelser. De mente, at kommunens vurdering, baseret på luftfotos fra 1993 og 2003, var utilstrækkelig og fejlfortolket. Klagerne fremlagde billeder, der viste, at et sammenligningsområde, som kommunen havde refereret til som en sø, var tørt.

Lolland Kommunes vurdering

Lolland Kommune baserede sin afgørelse på eksisterende luftfotos, da der ikke forelå feltregistreringer. Kommunen vurderede, at søen opfyldte størrelseskriteriet for beskyttelse i 2005, da den blev fjernet, og at opfyldningen dermed var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3. Kommunen henviste til luftfotos fra 1989, 1993 og 2003, som ifølge deres fortolkning viste en vandflade eller temporært vanddækket søbund på mellem 200 m² og 300 m². Kommunen bemærkede desuden, at søen fremgik af historiske flyfotos tilbage til 1954, hvilket indikerede, at den havde opnået et naturligt dyre- og planteliv.

Kommunens bemærkninger til klagen

Lolland Kommune fastholdt, at luftfotos kan tillægges betydelig vægt, hvis de overbevisende sandsynliggør, at der er tale om en beskyttet naturtype. Kommunen anførte, at de pågældende luftfotos i sagen var i overensstemmelse hermed. Vedrørende klagernes bemærkninger om det andet areal øst for ejendommen, bemærkede kommunen, at de ikke havde foretaget en konkret vurdering af dette areals beskyttelsesstatus.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Lolland Kommunes afgørelse af 28. marts 2019 om registrering af en beskyttet sø på matr. nr. F1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.

Nævnets begrundelse

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Lolland Kommunes vurdering. Nævnet lagde vægt på, at det var uomtvistet, at der gennem mange år op til 2005 forekom en terrænlavning i form af en udgravet mergelgrav. Vand har kunnet akkumuleres i lavningen, hvilket understøttes af terrænforholdene og jordbundens moræneler, som hindrer vand i at sive væk.

Nævnet henviste til Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, som omfatter naturlige søer over 100 m², samt søer, vandhuller og damme, der helt eller delvis er blevet til ved menneskelig indsats, herunder færdigt udgravede mergelgrave. Til søarealet medregnes både den åbne vandflade og tilstødende vådområder med vand- og sumpplanter eller områder uden landvegetation på grund af temporær vanddækning.