Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En klager anmodede Femern A/S om aktindsigt i trafikmængder, priselasticitet og priskrydselasticitet for Femern-tunnelen, herunder hvordan de anvendte data var fremkommet. Femern A/S meddelte oprindeligt afslag på aktindsigt med henvisning til 1985-offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2 og 1985-offentlighedsloven § 13, stk. 1, nr. 6.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den første afgørelse den 11. marts 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at Femern A/S ikke i tilstrækkelig grad havde konkretiseret, hvordan udlevering af oplysningerne ville skade selskabets eller leverandørens økonomi og forretning.
Efter fornyet behandling meddelte Femern A/S den 5. april 2019 delvist afslag på aktindsigt. Selskabet gav aktindsigt i trafikmængden, men afslog aktindsigt i priselasticitet og priskrydselasticitet samt oplysninger om, hvordan disse data var fremkommet. Femern A/S begrundede afslaget med, at oplysningerne udgjorde forretningshemmeligheder for deres leverandør, [virksomhed1], og faldt inden for undtagelsesbestemmelsen i 1985-offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2. Selskabet anførte, at udlevering ville skade [virksomhed1]'s konkurrenceevne, da det ville afsløre deres "know-how" og fremgangsmåder. Femern A/S foretog en afvejning efter miljøoplysningsloven § 2, stk. 3 og fandt, at offentlighedens interesse ikke vejede tungere end hensynet til [virksomhed1]'s forretning.
Klageren påklagede det delvise afslag og anførte, at Femern A/S ikke havde begrundet afslaget tilstrækkeligt. Klageren fremhævede den store offentlige interesse i trafikprognoserne for Femern-tunnelen, da projektet er det hidtil største anlægsarbejde i Danmark og 100 % brugerfinansieret. Klageren mente, at borgerne skulle have mulighed for at tage kritisk stilling til beslutningsgrundlaget. Klageren undrede sig desuden over, at [virksomhed1] skulle besidde ejendomsrettighederne til de efterspurgte elasticiteter, da arbejdet var rekvireret og betalt af Femern A/S.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Femern A/S’ afgørelse af 5. april 2019 om delvist afslag på aktindsigt til fuld aktindsigt. Nævnet pålagde Femern A/S at udlevere de ønskede oplysninger om trafikprognose, herunder priselasticitet og priskrydselasticitet.
Nævnet fastholdt, at Femern A/S er omfattet af , da selskabet udøver offentlige funktioner i relation til miljøet og er underlagt offentlig kontrol. Oplysningerne om trafikprognoser blev vurderet til at udgøre miljøoplysninger, da de vedrører etableringen af et væsentligt infrastrukturelt anlæg, der kan påvirke miljøelementer som nævnt i , , og . Anmodningen skulle derfor behandles efter , jf. .
Nævnet vurderede, at de undtagne oplysninger, selvom de udgjorde tekniske indretninger og fremgangsmåder, ikke var af en sådan karakter, at udlevering heraf ville påføre [virksomhed1] eller Femern A/S væsentlig økonomisk skade. Nævnet fandt, at korrespondancen mellem [virksomhed2] og [virksomhed1] ikke indeholdt specifikke oplysninger om [virksomhed1]'s særegne fremgangsmåder, og at oplysningerne havde en generel karakter, der ikke udgjorde forretningshemmeligheder. Det blev fremhævet, at priselasticiteterne og priskrydselasticiteterne var udregnet til brug for det konkrete anlægsprojekt og baseret på en offentligt tilgængelig model.
Miljø- og Fødevareklagenævnet understregede, at undtagelsesbestemmelsen i 1985-offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2 skal anvendes restriktivt under hensyntagen til samfundets interesse i offentliggørelse, jf. miljøoplysningsloven § 2, stk. 3, 2. pkt.. Nævnet lagde vægt på, at Femern-projektet er et omfattende anlægsprojekt af stor offentlig interesse, og at de omhandlede oplysninger danner en del af grundlaget for beslutninger, der i høj grad kan påvirke miljøet. På denne baggrund fandt nævnet, at oplysningerne skulle udleveres.
EU-Domstolens dom fra 2023 har medført en ny praksis for indsigt i logfiler, hvilket her afklares i en sag om adgang til CPR-registrets sikkerhedslog.


Sagen omhandler en klage over Energistyrelsens afslag på aktindsigt i tilskudsberettigede biogasværkers elproduktionstal for årene 2010-2012, opgjort pr. værk. Klager havde oprindeligt anmodet om disse oplysninger, men Energinet.dk og efterfølgende Energistyrelsen havde meddelt afslag.
Sagen havde tidligere været behandlet af Energiklagenævnet, som ved afgørelse af 3. juni 2013 ophævede Energistyrelsens oprindelige stadfæstelse af afslaget og hjemviste sagen til Energinet.dk for fornyet behandling. Begrundelsen var, at Energinet.dk ikke havde foretaget den nødvendige konkrete og individuelle vurdering i relation til Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2.
En ny rapport fra Digitaliseringsministeriet kortlægger, hvordan tech-giganters restriktive dataadgang hæmmer dansk forskning i det digitale demokrati.
EUIPO har udgivet en ny rapport om tendenser i retssager om forretningshemmeligheder i EU. Rapporten indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ analyse samt oversigt over udvalgte afgørelser på området.
På baggrund af hjemvisningen foretog Energinet.dk en fornyet behandling og meddelte den 24. juni 2013 på ny afslag på fuld aktindsigt, men fremsendte de ønskede oplysninger i anonymiseret form. Energinet.dk begrundede afslaget med, at værkerne agerer på et kommercielt grundlag, og at produktionsoplysningerne er kommercielt fortrolige. Disse oplysninger kan bruges til at udregne markedsandele, kapacitetsudnyttelse og effektivitet, hvilket kan afsløre det enkelte værks markedsstrategi. Dette blev vurderet i henhold til VE-loven § 51, stk. 2, nr. 1, Bekendtgørelse om tilskud til elproduktionsanlæg, som producerer el på bl.a. biogas § 9, Elforsyningsloven § 84 a og Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2.
Energistyrelsen stadfæstede den 19. juli 2013 Energinet.dk's afslag. Styrelsen anførte, at de ønskede oplysninger er markedsdata på individuelt niveau og dermed kommercielt følsomme. Energistyrelsen vurderede, at Energinet.dk's konkrete og individuelle vurdering var tilstrækkelig, især set i lyset af sagens omfang (475 værker) og det betydelige ressourcebehov, der ville være forbundet med at indhente individuelle udtalelser fra hvert værk. Energistyrelsen fandt ikke grundlag for at meddele yderligere oplysninger i medfør af meroffentlighedsprincippet.
Klager fastholdt, at oplysningerne ikke er kommercielt følsomme og derfor ikke kan undtages efter Offentlighedsloven § 12, stk. 1, nr. 2. Klager argumenterede desuden for, at størstedelen af biogasanlæggene er stramt reguleret af Varmeforsyningsloven og kommunale varmeforsyningsplaner, og derfor ikke drives på normale kommercielle vilkår. Klager fremhævede også den betydelige offentlige støtte til værkerne som argument for offentlighedens ret til indsigt.

Danish Offshore Gas Systems A/S (klager) indgav en klage til Energiklagenævnet over Forsyningstilsynets afgørelse af 29....
Læs mere
En klager anmodede den 3. juni 2021 om aktindsigt i revisionsprotokollater for samtlige selskaber i Hillerød Forsyning-k...
Læs mereLov om Den Danske Klimaskovfond