Afslag på opholdstilladelse til udenlandsk adoptivbarn grundet manglende anerkendelse af adoption efter dansk ret

Udlændingenævnet stadfæstede SIRI's afgørelse om afslag på opholdstilladelse til barnet som medfølgende familiemedlem, jf. Udlændingeloven § 9 m, stk. 1.

Nævnets begrundelse og vurdering

Nævnet lagde afgørende vægt på Ankestyrelsens vurdering, hvorefter adoptionen ikke kunne anerkendes i Danmark. Dette skyldtes, at adoptivforældrene havde domicil i Danmark på tidspunktet for adoptionen i Egypten, hvilket efter danske adoptionsregler forhindrer en automatisk anerkendelse af en udenlandsk adoptionsafgørelse.

Vedrørende vejledning og berettigede forventninger

Nævnet fandt ikke, at SIRI havde givet fejlagtig vejledning eller skabt en berettiget forventning om opholdstilladelse.

• SIRI havde i februar 2021 henvist til generelle informationer på nyidanmark.dk.
• Selvom vejledningen kunne anses for mangelfuld, var den ikke direkte fejlagtig på en måde, der kunne føre til en ændret afgørelse.

Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Nævnet anerkendte, at der var etableret et beskyttelsesværdigt familieliv mellem barnet og adoptivforældrene omfattet af EMRK artikel 8. Dog vurderede nævnet, at Danmark ikke var nærmest til at beskytte dette familieliv, da:

• Forældrene er egyptiske statsborgere.
• Der ikke var dokumenteret særlige grunde til, at familien ikke kunne udøve deres familieliv i Egypten.

Afslaget blev derfor ikke anset for at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser eller barnets tarv, da rammerne for anerkendelse af udenlandske adoptioner skal sikre ordnede forhold ved flytning af børn på tværs af landegrænser.

I forbindelse med ansøgningen blev der fremlagt forskellige dokumenter for at belyse forholdet mellem søsteren og de to søskende:

• Et "certificate of children keeping" underskrevet af en lokal borgmester i Cameroun, som angiver, at søsteren tager sig af børnene.
• En "parent's declaration" underskrevet af de biologiske forældre, hvor søsteren betegnes som værge.
• Oplysninger om, at ansøgerne i Cameroun opholder sig hos søsterens samlever.

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, hvorvidt søsteren kan anses for at udgøre ansøgernes nærmeste familie i relation til Udlændingeloven § 9m, stk. 1, og om der foreligger særlige hensyn, der taler for en tilladelse.