Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en projektændring vedrørende udskiftning af miljøteknologier i en slagtesvinestald. Klager havde oprindeligt fået tilsagn om tilskud til etablering af en ny slagtesvinestald med 4.571 stipladser og gyllebeholder, inklusive obligatoriske elementer som hyppig udslusning og gyllekøling.
Klager anmodede om at ændre miljøteknologierne fra hyppig udslusning og gyllekøling ved fulddrænet gulv samt 137 g. protein pr. FEsv til delvist fast gulv (minimum 25 % fastgulv) og et proteinindhold i foderet på maksimum 140 g. Landbrugsstyrelsen afviste ændringen med den begrundelse, at et givent proteinniveau og en andel fast gulv ikke blev anset for at være en miljøteknologi omfattet af listen over obligatoriske elementer i Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde § 7, stk. 2.
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at etablering af et delvist fast gulv og fodertiltag ville medføre en større reduktion af kvælstof end de oprindelige teknologier. Klager fremhævede, at fodertiltag er en anerkendt miljøteknologi ifølge Bekendtgørelse om tilskud til modernisering af slagtesvinestalde § 7, stk. 2 og bilag 1, og at projektændringen ikke ændrede projektets formål. Klager oplyste desuden, at gyllekøling fortsat ville indgå i projektet, selvom det ikke var nødvendigt for at overholde BAT-kravet (Best Available Techniques).
Under Miljø- og Fødevareklagenævnets partshøring indsendte klager supplerende bemærkninger, hvori det blev præciseret, at intentionen var at bibeholde investeringen i gyllekøling, og at køleslanger og varmevekslere ville blive etableret. Klager anførte, at ændringen til delvist fast gulv var en mere miljørigtig løsning i forhold til BAT-kravet og lugtemission. Landbrugsstyrelsen anmodede efterfølgende om at få sagen hjemvist til fornyet behandling, da de nye oplysninger om bibeholdelse af gyllekøling kunne føre til et andet udfald af sagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet sagen med fokus på Landbrugsstyrelsens anmodning om hjemvisning, i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.
Nævnet vurderede, at de nye oplysninger fra klager, indkommet under partshøringen den 13. maj 2019, var væsentlige og relevante for sagen. Specifikt blev oplysningen om, at klager fortsat ønskede at etablere miljøteknologien gyllekøling, anset for at være en afgørende ny information, som ikke var inddraget i Landbrugsstyrelsens oprindelige afgørelse af 23. november 2018. Nævnet fandt, at denne oplysning kunne have betydning for styrelsens vurdering af, om projektændringen kunne godkendes.
På baggrund af de ændrede forudsætninger og Landbrugsstyrelsens anmodning om genoptagelse, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Landbrugsstyrelsens afgørelse af 23. november 2018. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling i Landbrugsstyrelsen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Sagen omhandler et kvægbrug i Herning Kommune, der ansøgte om en miljøtilladelse til at ændre vilkårene for gyllebehandling. Ansøgningen, indsendt den 19. februar 2020, ønskede at erstatte et eksisterende vilkår om gylleforsuring med fast overdækning af gyllebeholdere. Formålet var at muliggøre afsætning af gylle til biogasanlæg, hvilket ikke er muligt med forsuret gylle. Herning Kommune meddelte afslag den 18. august 2020, idet de vurderede, at husdyrbruget med den ansøgte ændring ikke ville overholde det beregnede maksimale ammoniakemissionskrav (BAT-kravet) i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen § 25.
Ansøger påklagede afgørelsen den 14. september 2020. Klageren anførte, at kommunens vurdering af BAT-kravet var foretaget på et forkert grundlag og var for restriktiv. Det blev hævdet, at den eksisterende stald blev underlagt skrappere krav end en ny staldbygning, og at den eksisterende stald burde behandles som en ny stald i beregningerne i ansøgningssystemet husdyrgodkendelse.dk.
Danmark mangler reduktioner på 5,4 mio. tons CO2e for at nå 2030-målet, og regeringen fremlægger nu en konkret plan med fokus på landbrug og transport.
Et samlet Etisk Råd anbefaler i en ny redegørelse, at nye teknologier til fremstilling af alternativer til animalske fødevarer bør imødekommes, hvis de fremmer bæredygtighed og sundhed.
Klageren bestred desuden, at gylleforsuring kunne anses for BAT i den eksisterende stald, da det i tidligere miljøgodkendelser fra 2007 og 2010 var anvendt som et generelt ammoniakreduktionsmiddel. Endelig blev det anført, at gylleforsuring medfører en overimplementering af BAT, da effekten ikke kan justeres, hvilket begrænser muligheden for teknologiskifte.
Herning Kommune fastholdt den 9. oktober 2020, at BAT fremadrettet skulle fastlægges ud fra valget af gylleforsuring i de tidligere godkendelser fra 2007 og 2010. Kommunen vurderede, at stalden skulle indtastes som "eksisterende stald med BAT fastsat i tidligere godkendelse" i scenarieberegningen. Kommunen bemærkede også, at den gældende Bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse m.v. af husdyrbrug ikke giver mulighed for at lempe emissionsgrænseværdier, i modsætning til tidligere regler. Kommunen bekræftede den 2. november 2020, at forsuringsanlægget var af typen "Infarm kvægmodel".
Svendborg Kommune meddelte den 20. december 2019 miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug på A1. Godkendelsen, der...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse om delvist afslag på ti...
Læs mere