Terrænregulering af landbrugsareal kræver ikke landzonetilladelse

Hillerød Kommune traf den 22. februar 2019 afgørelse om, at en ansøgt terrænregulering af et landbrugsareal på ejendommen [adresse1] ikke krævede landzonetilladelse. Danmarks Naturfredningsforening klagede den 14. marts 2019 til Planklagenævnet over denne afgørelse, idet de anførte, at kommunen ikke havde begrundet, hvorfor terrænreguleringen var landbrugsmæssigt begrundet. Planklagenævnet modtog klagen den 10. april 2019.

Området og ansøgningen

Sagen vedrører en terrænregulering på [matrikel1], der er en del af en landbrugsejendom på ca. 21 ha i landzone. Ejendommen ligger uden for kommuneplanrammer. Der er et beskyttet vandløb langs skellet og tværs over den sydøstlige del af [matrikel1], men terrænreguleringen er ikke ansøgt for dette område. Det ansøgte areal er ca. 60.000 m² og består af et forholdsvist jævnt terræn, der falder fra kote 19.50 til 18.50.

Ansøgeren søgte den 26. februar 2018 om tilladelse til jordforbedring ved tilførsel af ca. 30.000 m³ klasse 0 jord, med en forventet hævning på op til 50 cm. Formålet var at opnå en driftsmæssig forbedring på de dele af landbrugsarealet, der har dårligt eller udeblivende udbytte grundet højtstående vand. Ansøgeren oplyste, at muldlaget ville blive skrabet af og genplaceret, og at arealet ville være klar til landbrugsmæssig drift efter 4-6 måneder. Der ville ikke blive ændret på afvandingsforholdene, og der var ingen kulturhistoriske eller naturbeskyttelsesmæssige bevarelsesområder, der ville blive påvirket. Ansøgeren oplyste desuden, at det var vanskeligt at dokumentere gamle dræn, og at der ikke var planer om nye dræn.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren anførte, at kommunen ikke havde forholdt sig til eller begrundet den landbrugsmæssige begrundelse for terrænreguleringen og henviste til Planklagenævnet Orienterer (PKNO) nr. 4. Klageren mente, at luftfotos burde have været inddraget, da de ifølge klageren viste, at der ikke havde været problemer med dyrkningen i 2017 og 2019. Desuden mente klageren, at dræning er den gængse metode til at holde en mark tør, og at kommunen burde have inddraget oplysninger om drænenes tilstand, især da kommunens egne webkort tilsyneladende ikke viste dræn i området.

Kommunen henviste ligeledes til PKNO nr. 4 og oplyste, at de ikke havde haft anledning til at betvivle den landbrugsfaglige nødvendighed af terrænarbejdet, mængden af jord, ændringer af terrænhøjder eller varigheden af arbejdet. De vurderede derfor, at arbejdet var nødvendigt for forbedring af den landbrugsmæssige drift.

Ansøgerens supplerende bemærkninger

Ansøgeren uddybede, at det ansøgte område var det mest vandlidende, og at udbyttet ofte var for dårligt eller helt udeblev. Udbyttet for vinterhvede og vårbyg lå markant under normtallene, og arealet skulle ofte sås om. Det var desuden vanskeligt at færdes på arealet med landbrugsmaskiner, især i forårs- og høstsæsonen, hvilket forhindrede rettidig jordbearbejdning. Ansøgeren fremhævede, at terrænet lå lavt i forhold til Havelse Å, hvilket bidrog til vandlidende forhold. Ansøgeren oplyste, at der stort set kun dyrkes vinterhvede på arealet, da den står lidt bedre i vandlidende jord, hvilket er et problem, da der skal veksles mellem afgrøderne.

Planklagenævnet stadfæstede Hillerød Kommunes afgørelse af 22. februar 2019 om, at den ansøgte terrænregulering på ejendommen [adresse1] ikke kræver landzonetilladelse.

Planklagenævnets kompetence og vurdering

Planklagenævnet har kompetence til at tage stilling til en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnets prøvelse var begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt terrænreguleringen krævede landzonetilladelse. Klagerens henvisning til en tidligere terrænregulering blev ikke behandlet, da den lå uden for nævnets kompetence i denne sag.

Generelt gælder det, at terrænregulering af et jordareal til forbedring og fortsat landbrugsdrift ikke i sig selv er en "ændring af anvendelsen" efter Planloven § 35, stk. 1, og kræver derfor ikke landzonetilladelse, hvis det er nødvendigt for den landbrugsmæssige drift. Hvis omfanget overstiger det nødvendige, eller hvis der er tvivl om genoptagelse af landbrugsdriften, kræves der landzonetilladelse. Kommunen skal foretage en konkret vurdering, hvor mængden af jord, ændringer af terrænhøjder og varigheden af jordarbejdet kan indgå. Landskabelige, naturmæssige, trafikale eller nabohensyn kan ikke inddrages i vurderingen af, om en terrænregulering udgør ændret anvendelse.

Planklagenævnet fandt ikke anledning til at betvivle ansøgerens hensigt om at genoptage jordbrugsmæssig anvendelse efter terrænreguleringen. Nævnet vurderede, at luftfotos alene ikke er tilstrækkelige til at vurdere dyrkningsmæssige forhold, da de er øjebliksbilleder. Desuden fandt nævnet ikke, at Planloven stiller krav om etablering, renovering eller oprensning af dræn, før en terrænregulering kan anses for nødvendig.

Konklusion

På baggrund af ansøgerens oplysninger og omfanget af den ansøgte terrænregulering vurderede Planklagenævnet, at ansøgeren i tilstrækkelig grad havde sandsynliggjort, at det ansøgte var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften. Der var derfor ikke tale om en ændret anvendelse af arealet, der krævede landzonetilladelse i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på:

• Problemer med dårligt eller udeblivende udbytte grundet højtstående vand.
• Udbytter for vinterhvede og vårbyg, der lå under normtallene, og hyppig omsåning.
• Vanskeligheder med at færdes på arealet med landbrugsmaskiner, hvilket forhindrede rettidig jordbearbejdning.
• Arealets lave terræn i forhold til Havelse Å.

Planklagenævnet bemærkede, at afgørelsen udelukkende vedrørte landzonereglerne og ikke tog stilling til spørgsmål om deponi efter anden lovgivning (f.eks. miljølovgivningen) eller krav om dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 vedrørende påvirkning af beskyttede områder eller vandløb.

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3.