Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Guldborgsund Kommune traf den 25. februar 2019 afgørelse om afslag på landzonetilladelse til opførelse af en maskin-/lagerhal på 128 m2 på ejendommen [matrikel1], [adresse1]. Ejendommen, der er på 1.800 m2, ligger i landzone i det åbne land, cirka 1 km øst for byzonebyen Horbelev. Området er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2017 for Guldborgsund Kommune, primært forbeholdt jordbrugserhvervene. Ejendommen har tidligere været beboelsesejendom, men bebyggelsen er nedrevet, og der er nu kun en shelter på grunden.
Ansøgeren, der er ejer af en virksomhed og bor over for ejendommen, søgte om tilladelse til at opføre hallen til brug for et savværk og fremstilling af kalmarbrædder og pejsebrænde. Kommunen begrundede afslaget med, at opførelsen ville påvirke det omkringliggende landskab væsentligt, da hallen opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger.
Ansøgeren klagede den 22. marts 2019 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte, at afslaget var givet på et forkert grundlag, og at det var en fordel at opføre det ansøgte i landzone for at undgå støjproblemer for naboer, der bor cirka 300 m væk. Klageren fremhævede også, at der tidligere havde ligget et større hus på grunden, og at de eneste, der havde udsigt til det ansøgte, var klageren og dennes kone. Desuden henviste klageren til, at der andre steder i kommunen var givet dispensation til lignende byggeri.
Guldborgsund Kommune fastholdt sin afgørelse og anførte, at opførelse af en maskinhal til savværk, som er en erhvervsaktivitet, ikke er forenelig med de hensyn, landzonebestemmelserne skal varetage. Kommunen vurderede, at et sådant erhverv bør drives i et egnet erhvervsområde og ikke i det åbne land på en matrikel uden tilknytning til landbrugs- eller skovbrugsejendom.
Planklagenævnet behandler sager efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Landzonereglerne administreres ud fra landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nyt byggeri til ikke-primære erhverv bør som hovedregel placeres i byzone og kun undtagelsesvis gives landzonetilladelse i overensstemmelse med kommuneplanlægningen.
Planklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afgørelse af 25. februar 2019 om afslag på landzonetilladelse til opførelse af maskin-/lagerhal på [matrikel1]. Nævnet fandt, at en tilladelse ville være i strid med de hensyn, som varetages med landzonebestemmelserne, herunder planlægningsmæssige og landskabelige hensyn.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af landzonebestemmelsernes udgangspunkt om at friholde landzone for anden spredt og uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i det åbne land uden for kommuneplanens rammer, og at der ikke er planlagt for erhverv i området. Desuden ligger ejendommen i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, primært forbeholdt jordbrugserhvervene.
Planklagenævnet afviste klagerens argumenter:
Nævnet bemærkede, at kommunens begrundelse for afslaget var sparsom, men fandt ikke, at dette skulle medføre en ophævelse af afgørelsen, da nævnet foretog en fuld prøvelse af sagen.
Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet § 3.

Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.



Sagen omhandler en klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et maskinhus på 924 m² på en ejendom i landzone. Ejendommen, der er noteret som en landbrugsejendom på ca. 3 ha, ligger i et landbrugsområde omkranset af marker og spredt bebyggelse, uden for kommuneplanens rammer og udpeget som storbakket morænelandskab.
Ejendommens ejer ansøgte om at opføre et maskinhus på 924 m² (22 m bredt, 42 m langt, 8 m højt) til erhvervsmæssig opbevaring af maskiner, redskaber, hø og halm. Maskinhuset skulle opføres i afdæmpede farver, stålspær med eternittag og stålplader, placeret 28 m fra den eksisterende bebyggelse.
Kommunens administration vurderede, at maskinhuset på 924 m² ikke kunne anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en ejendom på ca. 3 ha, især da der ikke var opdyrkede arealer, og der allerede fandtes 674 m² udhusbygninger. Administrationen indstillede derfor til afslag. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget besluttede dog at imødekomme ansøgningen. Kommunen begrundede tilladelsen med, at det større landbrugsområde kunne tåle maskinhuset i den ønskede størrelse og placering, da området ikke var udpeget som bevaringsværdigt, og maskinhuset ville overholde bygningsreglementet og ikke være dominerende i landskabet.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Ny rapport afsøger mulige nye regler i planloven om boliger i det åbne land.
Det er anden gang, ejeren søger om tilladelse til en stor bygning på samme placering. Planklagenævnet ændrede i 2019 en tidligere tilladelse til en ridehal på 1.357 m² på samme ejendom til et afslag.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ringkøbing-Skjern klagede over den nye afgørelse og tilsluttede sig kommunens administrations indstilling om, at maskinhuset ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Klageren fremhævede, at tilladelsen ville fravige Planlovens § 35, stk. 1 og intentionen om at friholde det åbne land for unødvendig bebyggelse, og at den ville kunne danne præcedens. Kommunen fastholdt sin tilladelse uden yderligere bemærkninger.
Planklagenævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelser og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 om undtagelser for erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger. Nævnet lagde vægt på, at en bygning skal benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og have et vist omfang for at være erhvervsmæssigt nødvendig. Proportionalitet mellem byggeriets størrelse og den landbrugsmæssige produktion er afgørende, ligesom eksisterende bygninger på ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerha...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Viborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til udendørs udstilling af biler i forbindels...
Læs mere