Stadfæstelse af afslag på landzonetilladelse til maskin-/lagerhal

Nævnets vurdering

Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en fravigelse af landzonebestemmelsernes udgangspunkt om at friholde landzone for anden spredt og uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Nævnet lagde vægt på, at ejendommen ligger i det åbne land uden for kommuneplanens rammer, og at der ikke er planlagt for erhverv i området. Desuden ligger ejendommen i et område, der er udpeget som særligt værdifuldt landbrugsområde, primært forbeholdt jordbrugserhvervene.

Afvisning af klagerens argumenter

Planklagenævnet afviste klagerens argumenter:

• At de eneste, der har udsigt til det ansøgte, er klageren, kan ikke begrunde en tilladelse, da der ikke kan lægges vægt på aktuelle ejerforhold, som kan ændre sig over tid.
• At det er en fordel at opføre det ansøgte i landzone på grund af afstand til naboer og dermed mindre støj, kan heller ikke begrunde en tilladelse, da en sådan tilladelse ville kunne få præcedensvirkning for andre lignende ansøgninger.
• At der tidligere har ligget et hus på ejendommen, har ingen betydning, da der ikke er tale om genopførelse af en bolig, hvor nævnet har en mindre restriktiv praksis.
• Henvisningen til tidligere dispensationer i kommunen blev afvist, da Planklagenævnet foretager en fuld prøvelse og ikke er bundet af kommunens tidligere upåklagede afgørelser.

Nævnet bemærkede, at kommunens begrundelse for afslaget var sparsom, men fandt ikke, at dette skulle medføre en ophævelse af afgørelsen, da nævnet foretog en fuld prøvelse af sagen.

Endelig afgørelse

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Gebyr

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har afvist at behandle sagen, klagen ikke er tilbagekaldt, og nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen. Afgørelsen vedrørende klagegebyret kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Gebyrbekendtgørelsen for Planklagenævnet § 3.

Tidligere sag og klage

Det er anden gang, ejeren søger om tilladelse til en stor bygning på samme placering. Planklagenævnet ændrede i 2019 en tidligere tilladelse til en ridehal på 1.357 m² på samme ejendom til et afslag.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) Ringkøbing-Skjern klagede over den nye afgørelse og tilsluttede sig kommunens administrations indstilling om, at maskinhuset ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift. Klageren fremhævede, at tilladelsen ville fravige Planlovens § 35, stk. 1 og intentionen om at friholde det åbne land for unødvendig bebyggelse, og at den ville kunne danne præcedens. Kommunen fastholdt sin tilladelse uden yderligere bemærkninger.

Planklagenævnet vurderede sagen i henhold til Planlovens § 35, stk. 1 om landzonetilladelser og Planlovens § 36, stk. 1, nr. 3 om undtagelser for erhvervsmæssigt nødvendige driftsbygninger. Nævnet lagde vægt på, at en bygning skal benyttes i forbindelse med den jordbrugsmæssige udnyttelse af ejendommen og have et vist omfang for at være erhvervsmæssigt nødvendig. Proportionalitet mellem byggeriets størrelse og den landbrugsmæssige produktion er afgørende, ligesom eksisterende bygninger på ejendommen.