Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En landbruger ansøgte i november 2015 om tilskud til reduktion af kvælstofudledning via en nitrifikationshæmmer. Landbrugsstyrelsen meddelte i maj 2016 tilsagn om et tilskud på 220.000 kr., svarende til 40 % af det tilskudsberettigede udgiftsgrundlag på 550.000 kr. Tilsagnet specificerede, at ændringer i projektet krævede forudgående godkendelse fra styrelsen, og at tilskud kun ville blive udbetalt til godkendte udgifter.
I oktober 2016 anmodede landbrugeren om en projektændring, der indebar montering af kvælstofhæmmeren på gyllevognens slangebom. Landbrugeren oplyste, at slangebommen var udstyret med en pH-sensor til regulering af syretilsætning. I august 2017 anmodede landbrugeren om slutudbetaling af tilskuddet og vedlagde en faktura på 550.000 kr. for en nyindkøbt bom.
Landbrugsstyrelsen foretog kontrol i februar 2018, hvor det blev konstateret, at landbrugeren havde investeret i en 30 meter bom med N-sensor og injektor. Styrelsen vurderede, at kun pH-sensoren var støtteberettiget, og at bommen ikke var en del af den tilskudsberettigede teknologi. Det blev også bemærket, at beholder, pumpe, terminal og nitrifikationshæmmer ikke fremgik af fakturaen som nyindkøbte elementer.
Landbrugsstyrelsen meddelte i december 2018 afslag på både ændringsanmodningen og anmodningen om slutudbetaling. Styrelsen begrundede afslaget med, at projektændringen var iværksat uden forudgående godkendelse, og at projektet ikke var udført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 13, stk. 1.
Landbrugeren påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet i januar 2019 med følgende hovedpunkter:
Landbrugsstyrelsen afviste klagerens argumenter og fastholdt, at en projektændring ikke må realiseres uden godkendelse, uanset sagsbehandlingstiden. Styrelsen anførte, at montering af udstyret på bommen i stedet for gylletanken var en væsentlig ændring, og at bommen ikke var tilskudsberettiget ifølge vejledningen. Styrelsen bemærkede desuden, at klageren ikke havde rykket for en afgørelse på projektændringen, før ændringen blev gennemført og slutudbetaling anmodet om.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen og har begrænset sin prøvelse til spørgsmålene om godkendelse af projektændringen og bortfald af tilsagnet. Nævnet har ikke kompetence til at behandle spørgsmål om Landbrugsstyrelsens sagsbehandlingstid, jf. Lov om Landdistriktsfonden § 11 a, stk. 1.
Nævnet fandt, at landbrugeren ikke var berettiget til godkendelse af projektændringen. Dette skyldtes, at ændringen blev iværksat, før Landbrugsstyrelsen havde godkendt den, hvilket er i strid med Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 13, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at landbrugeren anmodede om ændringen i oktober 2016, men investerede i den nye bom i august 2017, før styrelsens godkendelse forelå.
Nævnet vurderede, at tilsagnet om tilskud til landbrugerens projekt skulle bortfalde. Dette skyldtes, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 4. Det er en betingelse for tilskud, at teknologien fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 9, stk. 1, nr. 1. Vejledningen specificerer, at nitrifikationshæmmer-teknologien består af beholder, pumpe, injektor og terminal, og skal monteres på gyllevognen. Nævnet fandt, at bommen ikke var en naturlig del af den tilskudsberettigede teknologi, og at projektet derfor ikke var udført som tilsagt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Landbrugsstyrelsens afgørelse af 22. december 2018 om afslag på ændringsanmodning og anmodning om slutudbetaling.
Forskere er kommet et stort skridt tættere på at forstå, hvordan visse planter kan klare sig uden kemisk kvælstof, hvilket kan bane vejen for et mere bæredygtigt landbrug.

En landbruger ansøgte den 16. september 2016 om tilskud til et Natura 2000-projekt, der omfattede etablering af ydre hegn, indre hegn og vandforsyning. Projektet havde et tilskudsgrundlag på 101.078,90 kr.
NaturErhvervstyrelsen (nu Landbrugsstyrelsen) meddelte den 14. november 2016 tilsagn om tilskud til projektet, som omfattede 3.050 meter ydre hegn, 1.575 meter indre hegn samt 1 stk. kar og pumpe til vandforsyning.
Den 5. april 2017 fremsendte landbrugeren en anmodning om projektændring. Ændringen bestod i en forlængelse af det ydre hegn til i alt 3.125 meter. I denne ændringsanmodning var vandforsyningen dog ikke angivet som en del af projektet.
Statsrevisorerne kritiserer skarpt Miljø- og Fødevareministeriet for manglende opfølgning på mål for kvælstofreduktion og utilstrækkelig kontrol med landbrugets gødning i perioden 2019-2023.
Det er nu muligt at søge om tilskud til vand- og klimaprojekter i 2023-runden, som dækker både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Landbrugsstyrelsen godkendte projektændringen den 10. april 2017 i henhold til Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og om forberedelse til afgræsning § 16. Afgørelsen afspejlede den ønskede forlængelse af hegnet og konstaterede, at vandforsyningen var slettet fra ansøgningen. Det samlede tilskudsgrundlag blev herefter reduceret til 89.296,39 kr.
Landbrugeren påklagede afgørelsen den 31. maj 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at vandforsyningen var forsvundet fra ansøgningen på grund af en IT-fejl i Tast selv-service, da data blev slettet ved redigering af ansøgningsskemaet. Klageren ønskede, at tilsagnet om tilskud blev forhøjet til det oprindeligt ansøgte beløb.
Landbrugsstyrelsen bemærkede den 7. marts 2018, at det på tidspunktet for ændringsanmodningen var standardprocedure, at alle udgiftsposter forsvandt ved indlæsning af markdata i systemet. Styrelsen fremhævede, at klageren selv havde godkendt ansøgningsskemaet, efter oplysningerne om vandforsyningen forsvandt, og at klageren selv havde genindtastet oplysninger om hegnene. Styrelsen understregede, at det er klagerens pligt at sikre, at ansøgningen er korrekt, inden den godkendes og indsendes.

En tilsagnshaver søgte om udbetaling af tilskud på 126.400 kr. til en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en betalingsanmodning om tilskud til et projekt under ordnin...
Læs mereLov om Fonden for Plantebaserede Fødevarer