Ophævelse af påbud om retablering af eng på grund af myndighedspassivitet

Sagen omhandler opdyrkning og gravning af en grøft på beskyttede engarealer på en ejendom i Rebild Kommune. Forholdene blev konstateret af kommunen i 2007.

Sagens forløb

Rebild Kommune traf i 2008 afgørelse om, at arealerne var beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven § 3, meddelte afslag på lovliggørende dispensation og påbød fysisk lovliggørelse. Afgørelsen blev stadfæstet af Naturklagenævnet samme år. Efterfølgende, i 2009, drøftede kommunen og ejeren muligheden for en ændret arrondering, da ejeren ønskede at fortsætte driften. Kommunen sendte et forslag til ejeren, men fulgte ikke op på sagen, da ejeren ikke reagerede.

Først i 2018 genoptog kommunen sagen og traf den 19. februar 2019 en ny afgørelse, som indeholdt:

• Lovliggørende dispensation til opdyrkning af et engareal (eng 1) og til grøften på vilkår om etablering af erstatningsnatur.
• Afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af et andet engareal (eng 2) med påbud om retablering.

Klagen

Ejeren klagede over afgørelsen med henvisning til, at kommunen havde udvist myndighedspassivitet ved at lade sagen ligge i næsten ni år fra 2009 til 2018. Ejeren anførte, at han havde en formodning om, at kommunen havde accepteret forholdene, da han ikke hørte yderligere efter drøftelserne om fortsat drift.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Rebild Kommunes afgørelse af 19. februar 2019 og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen havde fortabt sin ret til at kræve fysisk lovliggørelse på grund af myndighedspassivitet.

Nævnets begrundelse for passivitet

Nævnet lagde afgørende vægt på den lange sagsbehandlingstid, hvor der forløb næsten ni år uden opfølgning fra kommunens side. Denne inaktivitet, sammenholdt med de tidligere drøftelser om en alternativ løsning, der kunne imødekomme ejerens ønske om fortsat dyrkning, skabte en berettiget forventning hos ejeren om, at kravet om retablering var frafaldet.

Ifølge nævnets praksis kan en myndighed miste retten til at håndhæve et ulovligt forhold, hvis der er udvist passivitet. Vurderingen afhænger af den forløbne tid og om borgeren har haft grund til at tro, at myndigheden har accepteret forholdet. I denne sag vejede hensynet til ejerens berettigede forventning tungere end den almene interesse i lovliggørelse.

Da kommunens afgørelse var en samlet pakke, hvor dispensationen var betinget af påbuddet om retablering, blev hele afgørelsen ophævet. Kommunen skal nu genbehandle sagen med udgangspunkt i, at der ikke kan stilles krav om fysisk lovliggørelse i henhold til .