Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Gladsaxe Kommunes afgørelse af 3. april 2018. Afgørelsen omhandlede en tilladelse til at påvirke sediment i Bagsværd Sø i forbindelse med en opgradering af Danmarks Rostadion. Projektet havde til formål at forberede robanerne til internationale rosportsarrangementer, herunder VM i roning i 2020, og indebar uddybning af banerne ved fjernelse af sediment og glaciale lag. Tilladelsen blev meddelt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 2.
Afgørelsen blev påklaget den 21. februar 2019 af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gladsaxe, med uddybende bemærkninger fremsendt den 25. marts 2019. Klager anførte primært, at Gladsaxe Kommune havde meddelt tilladelsen på et uoplyst, mangelfuldt og utilstrækkeligt grundlag, hvilket stred mod forvaltningsrettens officialprincip. Desuden blev det anført, at projektet var væsentligt større end nødvendigt, og reelt udgjorde en nyetablering frem for en modernisering, hvilket havde afgørende natur-, landskabs- og miljømæssige konsekvenser.
Klager havde desuden påklaget en række andre afgørelser relateret til projektet, som Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet ville behandle separat:
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Gladsaxe Kommunes afgørelse af 3. april 2018 om tilladelse til at påvirke sediment i Bagsværd Sø. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt.
Nævnet begrundede afvisningen med, at Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gladsaxe ikke var klageberettiget. Ifølge Miljøbeskyttelseslovens § 100, stk. 4, er lokale afdelinger af landsdækkende foreninger eller organisationer ikke selvstændigt klageberettigede; klageretten tilkommer foreningens hovedafdeling. Dette er i overensstemmelse med , som fastslår, at klageretten tilkommer landsdækkende foreninger og organisationer med beskyttelse af natur og miljø som hovedformål.
Nævnet bemærkede desuden, at klagen ikke var indkommet rettidigt. Klagefristen udløb den 1. maj 2018, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 93, stk. 1, men klagen blev først indsendt den 21. februar 2019. Da lokalafdelingen ikke var klageberettiget, foretog nævnet ikke en prøvelse af, hvorvidt der forelå undskyldelige omstændigheder for den betydelige fristoverskridelse.
Som følge af afvisningen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 3. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Region Sjællands afgørelse om, at råstofindvinding på en ejendom i Sorø Kommune ikke var miljøvurderingspligtig. Sagen omhandlede en ansøgning fra 2016 om indvinding af 60.000 m³ råstoffer, hvoraf en del skulle graves fire meter under grundvandsspejlet.
Sorø Kommune meddelte den 2. maj 2019 tilladelse til sænkning af grundvandsspejlet og indvinding af overfladevand fra en eksisterende sø i medfør af Vandforsyningsloven § 26, stk. 1. Tilladelsen omfattede en årlig indvinding af 20.000 m³ råstoffer under grundvandsspejlet i perioden 2019-2028, med vilkår om overvågning af vandspejlet i gravesøen og et forbud mod gravning under grundvandsspejl, hvis gravesøens kote var lavere end Tude Ås vandspejl (kote 30,27 m DVR90). Denne kommunale tilladelse blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 30. maj 2019.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
Region Sjælland meddelte den 7. maj 2019 tilladelse til råstofindvinding efter Råstofloven § 7, stk. 1 og Råstofloven § 8. Samtidig traf regionen en screeningsafgørelse i henhold til Miljøvurderingsloven § 21, hvoraf det fremgik, at projektet ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og § 25-tilladelse. Projektområdet udgjorde ca. 6,5 ha med en forventet gravedybde på 14 meter, heraf ca. 4 meter under grundvandsspejlet. Regionen vurderede, at projektet ikke ville påvirke miljøet væsentligt, forudsat at det overholdt de fastsatte vilkår for støj, støv og graveafstande.
Indvindingsområdet ligger ned til Tude Å, og langs åen findes naturarealer med eng, mose og overdrev samt en sø, som alle er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3. Området ligger desuden inden for skovbyggelinjen og åbeskyttelseslinjen til Tude Å. Regionen vurderede, at de beskyttede naturtyper og Tude Å ikke ville blive væsentligt påvirket, og at en dispensation fra naturbeskyttelsesloven ville blive behandlet af Sorø Kommune.
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 3. juni 2019 med hovedargumenter om, at:
Region Sjælland fastholdt, at råstofindvindingen ikke ville påvirke Tude Ås vandføring væsentligt, idet sænkningsberegninger fra Sorø Kommune viste en maksimal sænkning på 12 cm inden for en radius af 50 meter i et worst-case scenarie. Regionen henviste til Sorø Kommunes tilladelse til grundvandssænkning med vilkår for at undgå påvirkning af Tude Å. Regionen oplyste desuden, at Sorø Kommune havde meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 for dele af området, men afslag for andre dele tættere på Tude Å. Regionen vurderede, at råstofloven og råstofplaner var placeret højere i planhierarkiet end kommuneplanens udpegninger af naturområder og økologiske forbindelser.
Den 18. september 2020 ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Sorø Kommunes tilladelse af 2. maj 2019 til grundvandssænkning. Nævnet fandt, at vilkåret om den tilladelige sænkning af grundvandsspejlet ikke var fastsat med inddragelse af den seneste viden om påvirkning af de biologiske kvalitetselementer (DVFI, DVPI og DVFFa) i Tude Å. Vandstanden i Tude Å var ikke et egnet kriterium for vurderingen af påvirkningen fra sænkningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Li...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Fredningsnævnet for Københavns afgørelse af 12. oktobe...
Læs mere