Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse af påbud vedrørende drikkevandsboring i Odense Kommune

Sagen omhandler Odense Kommunes påbud af 1. februar 2019 til en ejendomsejer om at ophøre med brugen af en drikkevandsboring og tilslutte ejendommen til et vandværk. Påbuddet blev givet på baggrund af utilfredsstillende vandkvalitet, herunder konstatering af coliforme bakterier og E.coli samt et højt indhold af nitrat (over 50 mg/l siden 2003, senest 106 mg/l i december 2018).

Baggrund for påbuddet

Kommunen vurderede, at årsagen til de coliforme bakterier var indsivning af overfladevand, og at renoveringstiltag ikke havde forbedret vandkvaliteten tilstrækkeligt. Styrelsen for Patientsikkerhed havde desuden vurderet, at et nitratindhold over 100 mg/l kunne være sundhedsfarligt. Kommunen henviste til sin vandforsyningsplan 2018-2030, som ikke tillader nye drikkevandsboringer til enkelt ejendomme, da alle ejendomme i kommunen er inden for forsyningsområdet for almen vandforsyning.

Klagerens anbringender

Ejendommens ejer, der driver en enkeltmandsvirksomhed med grøntsagsproduktion, påklagede afgørelsen den 18. februar 2019. Klageren anførte, at påbuddet var baseret på gamle analyseresultater, og at brønden og installationerne var blevet renoveret i januar 2019. Klageren anmodede om en forlænget frist til at indsende en ny analyse for at dokumentere effekten af renoveringen. Klageren oplyste desuden, at ejendommens erhvervsboring, etableret for 10 år siden, overholdt alle kvalitetsparametre og blev anvendt til dyrkning, mens husholdningsbrønden også blev brugt til rengøring af maskiner og driftsbygninger.

Kommunens bemærkninger og nye oplysninger

Odense Kommune fastholdt påbuddet og begrundede afslaget på fristforlængelse med, at renovering ikke ville afhjælpe nitratproblemet, som var hovedårsagen til påbuddet. Kommunen foreslog ejendommens erhvervsboring som alternativ vandforsyning, forudsat en ny analyse bekræftede vandkvaliteten. Under klagesagens behandling indsendte klageren nye vandprøver fra november 2019, januar 2020 og juli 2020, som viste et fald i nitratindholdet (fra 99,8 mg/l til 85,1 mg/l) og fravær af E.coli og coliforme bakterier i den seneste prøve. Klageren mente, at dette var en væsentlig forbedring og anmodede om observation af vandforsyningen frem for tilslutning til vandværk.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter vandforsyningsloven § 62 og vandforsyningsloven § 29, stk. 3 og ophæver Odense Kommunes påbud af 1. februar 2019.

Retligt grundlag

Nævnet bemærkede, at vandforsyningsloven § 62 fastsætter kommunernes forpligtelser vedrørende vandkvalitet. Hvis vandet i et vandforsyningssystem ikke opfylder kvalitetskravene, kan kommunalbestyrelsen give påbud om ophør eller andre foranstaltninger. For enkeltindvindinger, der udelukkende leverer vand til én husstand, gælder det fortsat efter vandforsyningsloven § 62, stk. 4 at kommunalbestyrelsen skal beslutte foranstaltninger, hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt. Dette skal ske efter drøftelse med Sundhedsstyrelsen, jf. vandforsyningsloven § 62, stk. 5. Kvalitetskravet for nitrat er 50 mg/l, jf. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg § 4 og bilag 1a.

Kommunalbestyrelsen kan desuden efter vandforsyningsloven § 29, stk. 3 træffe afgørelse om tilslutning til et alment vandværk, hvis det findes ønskeligt ud fra en samlet vurdering af forholdene.

Nævnets vurdering og afgørelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Odense Kommunes afgørelse ikke opfyldte kravene i Bekendtgørelse om vandindvinding og vandforsyning § 27. Afgørelsen manglede specifikke oplysninger om, hvilket vandværk ejendommen skulle tilsluttes, de anslåede udgifter ved nye anlæg, samt hvilke bidrag til det almene anlægs hovedanlæg og forsyningsledningsbidrag, der skulle betales af ejeren. En henvisning til et takstblad eller fællesregulativ blev ikke anset for fyldestgørende.

Da afgørelsen ikke opfyldte betingelserne for meddelelse af påbud efter vandforsyningsloven § 29, ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet Odense Kommunes påbud af 1. februar 2019. Nævnet bemærkede endvidere, at Odense Kommune ved en eventuel ny behandling af sagen skal inddrage de seneste vandanalyser i vurderingen af, om der kan udstedes påbud efter vandforsyningsloven § 62, stk. 1, jf. vandforsyningsloven § 62, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales som følge af afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.