Vurdering af skæv gavl i tilstandsrapport: Æstetisk forhold uden for den bygningssagkyndiges ansvar

En boligejer klagede over en tilstandsrapport, da det efter overtagelsen blev konstateret, at ejendommens nordvendte gavl var 5 cm ude af lod fra spærfod til kip. Klager mente, at den acceptable tolerance ifølge murværksnormen burde være 10 mm.

Den bygningssagkyndiges holdning

Den bygningssagkyndige afviste klagen med henvisning til, at der var tale om en ældre ejendom, hvor visse unøjagtigheder fra opførelsen må forventes. Desuden var forholdet ikke tidligere bemærket eller havde givet anledning til problemer.

Skønsmandens undersøgelse

En uvildig skønsmand blev udpeget til at vurdere forholdet. Skønsmandens undersøgelse bekræftede, at gavlen var skæv.

• Måling viste, at gavlen var 2,5 cm ude af lod over en 2 meter lodstok, hvilket svarer til ca. 30 mm over en etagehøjde.
• Skævheden var synlig ved vinduernes lysninger og false.
• Der blev ikke konstateret revner, sætninger eller andre skader relateret til skævheden, og gavlens stabilitet var ikke kompromitteret.

Skønsmanden henviste til murværksnormen DS 414:2005 og EN 1996-2, hvor den maksimale tolerance for en vægs afvigelse fra lodret er 20 mm over en etagehøjde. Den konstaterede skævhed på ca. 30 mm oversteg således den tekniske tolerance. Klager anførte, at klagen var af æstetisk karakter.

Ankenævnet fandt ikke, at den bygningssagkyndige havde begået fejl eller forsømmelser i forbindelse med udarbejdelsen af tilstandsrapporten.

Begrundelse for afgørelsen

Skønsmanden konkluderede, at selvom gavlens skævhed oversteg de tekniske tolerancer, var der udelukkende tale om et æstetisk forhold. Der blev ikke fundet tegn på skader, og det blev ikke vurderet, at skævheden ville medføre skader i fremtiden.

I tilstandsrapportens generelle vejledning fremgår det, at æstetiske og arkitektoniske forhold ikke er omfattet af den bygningssagkyndiges undersøgelse. Da den skæve gavl blev klassificeret som et rent æstetisk problem uden byggeteknisk betydning for bygningens funktion eller holdbarhed, lå det uden for den bygningssagkyndiges ansvar at bemærke eller beskrive det i rapporten. Klagen blev derfor afvist.