Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om ophævelse af påbud om kontrol af drikkevand i enkeltindvindingsanlæg i Favrskov Kommune

Sagen omhandler Favrskov Kommunes påbud til seks ejendomme om at udtage en forenklet kontrol og pesticidanalyse af drikkevandet fra deres enkeltindvindingsanlæg. Påbuddene blev meddelt den 16. januar 2019 i henhold til Vandforsyningsloven § 62.

Favrskov Kommune begrundede påbuddene med en velbegrundet mistanke om væsentlig overskridelse af gældende drikkevandskvalitetskrav. Denne mistanke opstod efter en vandanalyse fra en nærliggende virksomhed, der viste et forhøjet indhold af BAM, samt kommunens vurdering af områdets geologi og tidligere problemer med nitrat og pesticider på vejen.

Klagerne, ejerne af de berørte ejendomme, påklagede afgørelserne den 13. februar 2019 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. De anførte primært, at der ikke var hjemmel til at meddele påbud til enkeltindvindingsanlæg, da disse anlæg, der forsyner én husholdning, ikke længere er omfattet af drikkevandsbekendtgørelsens kvalitetskrav. De mente desuden, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at vurdere vandet som sundhedsskadeligt, og at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke var blevet konsulteret forud for afgørelsen, som krævet i Vandforsyningsloven § 62, stk. 5.

Favrskov Kommune fastholdt sin vurdering af begrundet mistanke om forurenet grundvand og henviste til, at påbuddene var hjemlet i Vandforsyningsloven § 62, stk. 4, jf. stk. 1. Kommunen fremhævede, at analyserne skulle belyse en potentiel sundhedsrisiko og kunne indgå i en samlet plan for området.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Favrskov Kommunes påbud af 16. januar 2019 om udtagelse af forenklet kontrol og pesticidanalyse af drikkevandet på de seks ejendomme.

Begrundelse for afgørelsen

Nævnet bemærkede, at vandforsyningsanlæg, der i gennemsnit leverer mindre end 10 m³ vand pr. dag til kun én enkelt husstand, er undtaget fra drikkevandskvalitetskravene i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg og dermed ikke længere er underlagt obligatorisk kontrol.

Kommunen kan dog efter Vandforsyningsloven § 62, stk. 4, beslutte at træffe foranstaltninger, herunder påbud om analyser, hvis vandet bedømmes at være sundhedsfarligt. En sådan bedømmelse skal ske efter forudgående drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed, jf. Vandforsyningsloven § 62, stk. 5.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Favrskov Kommune ved udstedelsen af påbuddene ikke havde foretaget en forudgående bedømmelse af, om drikkevandet var sundhedsfarligt. Påbuddene havde derimod til formål at tilvejebringe et grundlag for en sådan bedømmelse. Desuden var der ikke sket en drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed inden udstedelsen af påbuddet.

Nævnet vurderede også, at der ikke var et tilstrækkeligt sikkert fagligt belæg for kommunens antagelse om, at klagernes boringer indvandt fra samme grundvandsmagasin som den nærliggende virksomhed, især på grund af manglende oplysninger om filtersætning og den betydelige afstand mellem boringerne.

På baggrund af disse mangler i hjemmelsgrundlaget ophævede nævnet de meddelte påbud. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.