Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til solpaneler på en østvendt tagflade og et hegn på et bolværk. Begge anlæg er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Lejre Kommune, der ligger direkte ned til kysten og delvist er omfattet af strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet havde varslet påbud om fysisk lovliggørelse af flere forhold på ejendommen efter en anmeldelse. Klager ansøgte i den forbindelse om lovliggørende dispensation for solpanelerne og hegnet. Kystdirektoratet afslog ansøgningen den 10. januar 2019 og begrundede afslaget med, at solpanelerne fremstod iøjnefaldende og påvirkede kystlandskabet væsentligt, samt at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens. For hegnet lagde Kystdirektoratet vægt på dets markante fremtræden og manglen på tidligere behov for et sikkerhedshegn på bolværket.
Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet med flere argumenter:
Kystdirektoratet fastholdt sin vurdering og anførte, at klagerens luftfotos af andre ejendomme med solceller ikke var sammenlignelige, da disse enten lå uden for strandbeskyttelseslinjen eller i områder med generelt reduceret beskyttelseslinje. Direktoratet bemærkede desuden, at hegnet på bolværket var et selvstændigt anlæg, der krævede tilladelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til solpaneler og hegn.
Nævnet vurderede sagen ud fra , der forbyder ændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, og , som kun tillader dispensation i særlige tilfælde, og som administreres meget restriktivt.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at hverken solpanelerne eller hegnet var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 3. Solpanelerne udgør ikke konstruktioner i niveau med boligen eller de i bestemmelsen nævnte konstruktioner. Hegnet blev ikke anset for et "mindre anlæg" omfattet af undtagelsen, da det fremstår markant i kystlandskabet.
Nævnet fandt ikke, at det ansøgte udgjorde et "særligt tilfælde", der kunne begrunde dispensation. Selvom fremme af vedvarende energi er et anerkendelsesværdigt formål, kan det ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser inden for strandbeskyttelseslinjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.



Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til solpaneler på en østvendt tagflade og et hegn på et bolværk. Ejendommen, der er delvist beliggende i byzone og landzone, ligger direkte ud til kysten i Lejre Kommune og er delvist omfattet af strandbeskyttelseslinjen. Boligen ligger 15 meter fra kysten, og både solpanelerne og hegnet er placeret inden for strandbeskyttelseslinjen.
Kystdirektoratet varslede påbud om lovliggørelse af flere forhold på ejendommen efter en anmeldelse i oktober 2017. Klager ansøgte om lovliggørende dispensation for hegnet og solpanelerne. Kystdirektoratet afslog dispensationen den 10. januar 2019 med den begrundelse, at solpanelerne fremstod iøjnefaldende og påvirkede kystlandskabet væsentligt, og at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens. Selvom vedvarende energi generelt behandles lempeligere, fandt direktoratet, at de landskabelige interesser vejede tungere i dette tilfælde. For hegnet lagde Kystdirektoratet vægt på dets markante fremtræden og manglen på tidligere behov for et sikkerhedshegn, samt risikoen for præcedens.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Klager påklagede afgørelsen og anførte, at både hegnet og solpanelerne var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Naturbeskyttelsesloven § 15 a, stk. 3. Klager fremhævede, at hegnet var nødvendigt af sikkerhedsmæssige årsager, da hans hustru er handicappet, og der var risiko for faldulykker for børn og ved arbejde på ejendommen. Klager mente desuden, at en dispensation ikke ville skabe præcedens, da der ikke fandtes lignende hegn på kyststrækningen. Vedrørende solpanelerne argumenterede klager for, at anlæg til vedvarende energi behandles lempeligere, og at kun en tredjedel af panelerne var på den østvendte tagflade, men producerede lige så meget strøm som de resterende to tredjedele. Klager henviste til andre ejendomme med solpaneler og en tidligere afgørelse fra Naturstyrelsen samt lighedsprincippet i forhold til et anlæg på Samsø.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Kystdirektoratets afgørelse af 28. april 2020. Kystdir...
Læs mereAfgørelse om afslag på lovliggørende dispensation indenfor strandbeskyttelseslinjen