Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse om delvist afslag på lovliggørende dispensation til en strandtrappe beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen i Tisvildeleje, Gribskov Kommune. Ejendommen ligger i første række ud til Kattegat med en stejl kystskrænt, hvorpå en ca. 37 meter lang strandtrappe er anlagt. Den øverste del af trappen (ca. 7 meter) ligger inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje, der trådte i kraft den 1. april 2001, mens den nederste del (ca. 30 meter) er omfattet af den oprindelige 100 meter strandbeskyttelseslinje fra 1937.
Kystdirektoratet modtog i december 2017 en anmeldelse af strandtrappen. Efter en partshøring, hvor ejeren oplyste at have købt ejendommen i 1981, hvor trapper allerede var etableret, foretog Kystdirektoratet en vurdering baseret på luftfotos fra 1949 til 2017. Direktoratet konkluderede, at den øverste del af trappen sandsynligvis var etableret før 1999 og dermed før den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft, hvilket gjorde denne del lovlig uden dispensation. Den nederste del af trappen blev derimod vurderet etableret mellem 2006 og 2007, og Kystdirektoratet meddelte afslag på lovliggørende dispensation for denne del samt varslede påbud om fjernelse. Kystdirektoratet begrundede afslaget med, at nye trapper på kystskrænter normalt kun tillades ved væsentlig offentlig interesse, og at private trapper kun undtagelsesvist får dispensation. Trappen blev anset for omfangsrig og landskabeligt dominerende, og en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedens.
Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 5. februar 2019. Klager anførte, at strandtrappen bidrager til at bevare kystskrænten, da der tidligere har været erosionsproblemer, og en trædesti ikke længere er sikker. Klager oplyste, at den eksisterende trætrappe blev forlænget i 2006 på grund af jordskred. Desuden fremhævede klager sociale hensyn, idet den ene ejer har et handicap og ellers ikke ville have adgang til stranden, og henviste til tidligere afgørelser, hvor sociale hensyn har medvirket til dispensation. Endelig anførte klager, at alle nærliggende grunde ud til stranden har strandtrapper, som er etableret og udbygget gennem årene.
Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at erosionsproblemerne i sig selv taler imod anlæg på skrænten. Direktoratet påpegede, at der findes fællestrapper til stranden i nærheden (160 meter fra ejendommen), som er bedre udformet. Kystdirektoratet afviste, at tilstedeværelsen af andre strandtrapper i området kunne begrunde en dispensation, da private trapper generelt fremstår markante og kun undtagelsesvist får dispensation. Endelig vurderede direktoratet, at de sociale hensyn ikke nødvendiggjorde en dispensation, da der var alternative adgangsveje, og de sociale hensyn ikke oversteg beskyttelsesinteressen i forbuddet mod etablering af strandtrapper uden dispensation.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om delvist afslag på lovliggørende dispensation til strandtrappen. Nævnet fandt, at den øverste del af trappen, der er etableret før den udvidede strandbeskyttelseslinje trådte i kraft den 1. april 2001, er lovlig uden dispensation. Derimod blev den nederste del af trappen, etableret mellem 2006 og 2007, vurderet til at være i strid med Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1, som indeholder et generelt forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen.
Nævnet lagde vægt på, at der kun kan meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og at bestemmelsen administreres meget restriktivt. Strandtrappen blev anset for et markant anlæg, der negativt påvirker kystlandskabet i strid med strandbeskyttelseslinjens formål. Nævnet fremhævede den meget restriktive administration inden for den oprindelige 100 meter beskyttelseslinje og den uønskede præcedens, en dispensation ville skabe. Det forhold, at trappen havde eksisteret upåtalt siden 2006-2007, ændrede ikke resultatet.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at de af klager anførte sociale hensyn ikke kunne føre til dispensation. Nævnet lagde vægt på, at beskyttelsesinteressen bag strandbeskyttelseslinjen er tungtvejende, at trappen udelukkende tjener private formål, og at der findes en nærliggende, alternativ offentlig adgang til kysten. Desuden er Naturbeskyttelsesloven ikke udformet til at varetage sociale hensyn. Klagerens argument om, at trappen bidrager til bevaring af kystskrænten, blev heller ikke fundet tilstrækkeligt til at ændre afgørelsen.
Nævnet vurderede, at Kystdirektoratets afslag ikke var udtryk for usaglig forskelsbehandling i forhold til lighedsgrundsætningen, da klager ikke havde henvist til specifikke dispensationer i området, og nævnet baserede sin vurdering på Kystdirektoratets praksis i lignende sager.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 8. juli 2016. Afgørelsen vedrørte et afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til en trappe på en ejendom i Sdr. Stenderup, Kolding Kommune, som ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Kystdirektoratet havde samtidig varslet et påbud om lovliggørelse af den eksisterende trappe.
Kystdirektoratet meddelte afslag på ansøgningen, da den eksisterende trappe var opført uden dispensation og dermed var ulovlig. Direktoratet lagde til grund, at trappen var privat og ikke tjente offentlige formål, samt at der ikke forelå særlige grunde, der kunne begrunde en lovliggørelse i overensstemmelse med gældende praksis.
Vejledning til bidragsfordeling ved etablering og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Klageren, der har en ikke-tinglyst brugsret til stien og trappen, anførte, at stien til kysten har eksisteret siden 1865, og at trappen blev etableret i 1995 som erstatning for en jordsti. Formålet var at gøre passagen mere bekvem og at forhindre slid på skrænten. Klageren fremhævede, at trappen er diskret og den eneste adgang til stranden fra den omtalte sti. Klageren kritiserede desuden Kystdirektoratets klagevejledning og den usystematiske myndighedsudøvelse, der opstår ved ikke at udføre opsøgende tilsyn.
Kystdirektoratet fastholdt tvivl om trappens præcise opførelsesår, idet billeder fra 1995, fremsendt af klageren, kun viste et tov og en jordsti, ikke en trappe, i modsætning til klagerens påstand om opførelse i 1995.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation fra [Naturbeskyttelseslove...
Læs mere