Fortolkning af biocidforordningen (528/2012): Nationale forbud mod rabatter og reklame for højrisikobiocider for at beskytte sundhed og miljø

Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra den franske Conseil d'État vedrørende den franske miljølovgivning, som indførte restriktive regler for markedsføring og annoncering af visse kategorier af biocidholdige produkter.

Sagsøgerne, herunder Comité interprofessionnel des huiles essentielles françaises (CIHEF) og otte selskaber inden for æteriske olier, anfægtede to franske dekreter (2019-642 og 2019-643). Disse dekreter forbød dels visse former for handelspraksis (f.eks. prisafslag, rabatter og gratisprøver) for højrisikoprodukter (produkter af type 14 og 18, såsom insekt- og gnavergifte), og dels indførte de et forbud mod annoncering rettet mod den brede offentlighed for disse og visse desinfektionsmidler (type 2 og 4), samt krævede supplerende advarsler i annoncer rettet mod fagfolk.

Sagsøgernes centrale argument var, at disse nationale foranstaltninger stred mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (Biocidforordningen), som har til formål at harmonisere reglerne for markedsføring af biocider i EU for at sikre fri bevægelighed og et højt beskyttelsesniveau for sundhed og miljø.

De præjudicielle spørgsmål

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om forordning nr. 528/2012 er til hinder for sådanne nationale, restriktive regler, og i givet fald, om de kan begrundes i henhold til EUF-traktatens artikel 34 og 36 (fri bevægelighed for varer) ud fra hensynet til folkesundheden og miljøet.

Domstolen foretog en todelt vurdering baseret på, hvorvidt Biocidforordningen havde foretaget en fuldstændig harmonisering af det specifikke område, den nationale lovgivning dækkede.

Vurdering af handelspraksis (rabatter, bonusser mv.)

Domstolen fastslog, at Forordning nr. 528/2012 ikke udtømmende har harmoniseret reglerne for handelspraksis (prisafslag, rabatter, bonusser osv.). Nationale forbud mod sådan praksis for biocidholdige produkter af type 14 og 18 skal derfor vurderes i lyset af artikel 34 og 36 TEUF.

• Disse forbud anses for at regulere 'former for salg' (salgsordninger), som som udgangspunkt falder uden for artikel 34 TEUF, forudsat at de påvirker indenlandske og importerede varer retligt og faktisk ens.
• Hvis den nationale ret finder, at forbuddet faktisk hindrer adgangen til markedet for varer fra andre medlemsstater, kan det begrundes i artikel 36 TEUF (beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet).
• Forbuddet anses for egnet og proportionalt, da det sigter mod at begrænse unødvendig og overdreven brug af højrisikoprodukter ved at fjerne økonomiske incitamenter til at købe dem i store mængder.