Landsskatterettens afgørelse om momstilsvar – Fristoverskridelse og manglende dokumentation

Sagen omhandler Skattestyrelsens forhøjelse af en virksomheds momstilsvar for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 og 2016. Virksomheden, der var registreret som reklamebureau og kommunikationsdesign, havde indberettet moms, men Skattestyrelsen tilsidesatte regnskabsgrundlaget på grund af væsentlige mangler i bogføringen. Disse mangler inkluderede manglende bilagsrække, manglende sammenhæng mellem bogføring og indberetning, samt manglende afstemning af omsætning, hvor indsætninger på bankkonti var større end den bogførte momspligtige omsætning. Skattestyrelsen foretog derfor en skønsmæssig ansættelse af salgs- og købsmomsen baseret på udgående fakturaer og indsætninger/hævninger på indehaverens bankkonti.

Skattestyrelsen forhøjede momstilsvaret med i alt 49.270 kr. for de fire afgiftsperioder. De begrundede den skønsmæssige ansættelse med henvisning til Momsloven § 4, stk. 1, Bogføringsloven § 4, stk. 1, Bogføringsloven § 5, Bogføringsloven § 7, stk. 1, Bogføringsloven § 8 og Opkrævningsloven § 5, stk. 2. Skattestyrelsen anvendte Momsloven § 27, stk. 1 til at beregne momsgrundlaget som 80% af de modtagne beløb og Momsloven § 37, stk. 1 samt Momsbekendtgørelsen § 82 for fradrag af købsmoms. For afgiftsperioderne i 2015 anvendte Skattestyrelsen reglerne om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, idet de mente, at indehaveren havde handlet mindst groft uagtsomt.

Virksomheden nedlagde påstand om nedsættelse af momsforhøjelsen og anførte, at de var uenige i Skattestyrelsens beregning af moms. Bisidderen påpegede desuden, at Skattestyrelsen havde undladt at kommentere på påstande om fejl, herunder at dansk moms var opkrævet på udenlandske fakturaer, hvor der ikke skulle opkræves dansk moms.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i en afgørelse af dags dato fundet, at Skattestyrelsens afgørelse for indkomståret 2015 er ugyldig. Dette skyldes, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, da Skattestyrelsen overskred fristen for varsling.

For indkomståret 2016 stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse vedrørende både salgsmoms og købsmoms.

Formalitet – Afgiftsperioderne i 2015

Landsskatteretten fandt, at Skattestyrelsens afgørelse for afgiftsperioderne 1. og 2. halvår 2015 var ugyldig. Dette skyldes, at Skattestyrelsen ikke overholdt fristen for ekstraordinær genoptagelse i henhold til Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2.

• Kundskabstidspunkt: Retten lagde til grund, at Skattestyrelsen den 23. august 2018 kom til kundskab om de relevante oplysninger (bankkontoudtog), der dannede grundlag for momsforhøjelsen. Oplysninger om huslejebetaling, modtaget senere (28. marts 2019), blev ikke anset for at ændre kundskabstidspunktet for de konkrete bankindsætninger.
• Varslingsfrist: Skattestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse den 20. juni 2019. Da kundskabstidspunktet var den 23. august 2018, var fristen på 6 måneder for varsling overskredet. Fristen for at afsende varsel om ændring af momstilsvar for 1. og 2. halvår 2015 udløb henholdsvis den 1. september 2018 og den 1. marts 2019. Varslingen den 20. juni 2019 var dermed efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist og den ekstraordinære varslingsfrist.

Salgsmoms – indkomståret 2016

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen for 1. halvår 2016 og nedsættelse for 2. halvår 2016. Retten henviste til en afgørelse af dags dato (LSR 19-0097963), hvor det blev fastslået, at virksomheden ikke havde dokumenteret, at udgående fakturaer og bankindsætninger stammede fra aktivitet, der var virksomheden uvedkommende eller afgiftsfritaget. Indehaverens forklaringer var ikke underbygget af objektive kendsgerninger.

Købsmoms – indkomståret 2016

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende købsmomsen for 2016. Retten henviste ligeledes til afgørelsen af dags dato (LSR 19-0097963), hvor det blev fundet, at indehaveren ikke havde dokumenteret, at udgifter til blandt andet kontorhotel, make-up, elektronik, køleskab, bredbånd, transport og restaurantbesøg var afholdt af virksomheden eller tilknyttet denne. Der kunne derfor ikke gives fradrag for disse udgifter i henhold til Momsloven § 37, stk. 1.