Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En tilsagnshaver klagede over Landbrugsstyrelsens delvise afslag på en betalingsanmodning om tilskud til et projekt under ordningen Miljøteknologi 2014, specifikt investeringer i grønne processer og teknologier. Projektet omhandlede brøndvandskøling af mælk, hvor der var ansøgt om tilskud til en specifik model til forkøling af mælk med en forventet strømbesparelse på 50 %.
Landbrugsstyrelsen gav oprindeligt tilsagn om tilskud til projektet den 17. december 2014, med et godkendt budget på 124.500 kr. til brøndvandskøling og 1.820 kr. til konsulentprojektstyring. Tilsagnet blev senere overdraget til klager. Ved indsendelse af betalingsanmodning i november 2017 anførte klager de samme omkostninger.
Landbrugsstyrelsen foretog to afsyninger af projektet. Ved den første afsyning den 30. august 2018 kunne det ansøgte 10 hk køleanlæg ikke fremvises, og styrelsen bemærkede, at det eksisterende udstyr fremstod ældre. En efterfølgende kontrol den 15. november 2018 bekræftede, at det specifikke køleanlæg ikke var til stede, og at det fremviste anlæg fremstod ældre, med indikationer på, at investeringen ikke var ny, herunder en rørkøletank dateret 2005 og ældre pumper.
Landbrugsstyrelsen traf den 10. december 2018 afgørelse om delvis afslag på betalingsanmodningen. Styrelsen godkendte et udbetalingsgrundlag på 212.600 kr. ud af et ansøgt på 338.920 kr., hvilket resulterede i en sanktionering af udbetalingen, da forskellen oversteg 10 %, jf. forordning (EU) nr. 809/2014 artikel 63. De ikke-godkendte udgifter på 126.320 kr. vedrørte brøndvandskølingen og tilhørende konsulentprojektstyring. Begrundelsen var, at brøndvandskølingen ikke var udført i overensstemmelse med tilsagnet, da der var opført et almindeligt køleanlæg, der ikke opfyldte kravene til den godkendte teknologi, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 21, pkt. 4.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse om delvis afslag på tilskud. Nævnet begrænsede sin prøvelse til to hovedforhold: forvaltningslovens krav om begrundelse og støtteberettigelsen af investeringerne i brøndvandskøling af mælk.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. december 2018 ikke opfyldte kravene til begrundelse i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1. Styrelsen havde ikke angivet en klar hjemmel for afslaget på tilskud til den indkøbte teknologi og projektstyring. Desuden havde styrelsen ikke tilstrækkeligt redegjort for de hovedhensyn, der lå bag skønsudøvelsen, da formuleringen i indebærer en skønsmæssig vurdering. Nævnet vurderede dog, at begrundelsesmanglen ikke var konkret væsentlig for sagen, da afgørelsen i øvrigt fremstod velbegrundet, og manglen ikke havde påvirket klagers forståelse eller afgørelsens resultat.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at udgifterne til brøndvandskøling af mælk ikke var støtteberettigede. Nævnet lagde til grund, at klager havde ansøgt om tilskud til en specifik brøndvandskølingsteknologi, som var omfattet af Landbrugsstyrelsens liste over dokumenterede effektive teknologier, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 2, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 2, stk. 2.
Imidlertid viste Landbrugsstyrelsens kontrol, at det ansøgte køleanlæg ikke kunne fremvises, og det foreviste anlæg var et almindeligt køleanlæg, der ikke opfyldte kravene til brøndvandskøling af mælk. Dette stred mod betingelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 10, nr. 5. Desuden fremstod projektet ældre, hvilket betød, at udgifterne ikke levede op til kriterierne for tilskudsberettigede udgifter, da disse ikke kan omfatte køb af brugt udstyr, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 12, nr. 3.
Samlet set fandt nævnet, at udgifterne ikke var støtteberettigede, og at Landbrugsstyrelsens beslutning om at lade tilsagnet bortfalde var berettiget, da klagers manglende overholdelse af betingelserne var klar, påviselig og væsentlig, og der ikke forelå undskyldende omstændigheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav derfor ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. december 2018.

Stor interesse for tilskudsordning betyder, at danske landbrugere og gartnere planlægger grønne investeringer for 1,1 mia. kroner efter ansøgningsboom.

Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afslag på en betalingsanmodning om tilskud til et projekt under ordningen Miljøteknologi Randzoner 2015. Klager havde i april 2016 fået tilsagn om tilskud på 126.400 kr. til investering i en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for rillesåning".
Landbrugsstyrelsen påtænkte at give afslag på udbetaling, da de mente, at projektet ikke var gennemført i overensstemmelse med tilsagnet. Styrelsen anførte, at den indkøbte maskine, en Väderstad RAPID RD 400C, ifølge producentens hjemmeside var en såmaskine og ikke beregnet til radrensning. De henviste til "Vejledning om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledning på bedrifter med randzoner 2015", som indeholdt en udtømmende teknologiliste over tilskudsberettigede teknologier.
Bestyrelsen for GUDP har uddelt 101 millioner kroner til 15 innovative projekter, der skal styrke den grønne omstilling og reducere miljøbelastningen i det danske fødevareerhverv.
Det er nu muligt at søge om tilskud til vand- og klimaprojekter i 2023-runden, som dækker både kvælstofvådområder og lavbundsprojekter.
Klager fastholdt, at den indkøbte maskine havde tilstrækkelig radrenserfunktion til at opfylde formålsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 1. Klager anførte, at det var projektets faktiske funktion, der var afgørende, og at Landbrugsstyrelsen ikke havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor maskinen ikke kunne foretage radrensning. Klager mente, at investeringen var en delinvestering på en eksisterende såmaskine, og at maskinens navn var uden betydning, da den rent faktisk havde radrenserfunktioner, herunder lugeskær og GPS-styring for præcis ukrudtsharvning.
Landbrugsstyrelsen foretog en faglig vurdering og konkluderede, at maskinen ikke var beregnet til radrensning, og at dens elementer (pivotpakkere, CrossBoard, pakkehjul) ikke var forenelige med radrensning, da de ville mase planterne. De bemærkede også, at arbejdsbredden var 4 meter mod de krævede 9 meter i teknologilisten. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 9, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 4, som angiver, at tilsagn kan bortfalde, hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.

En tilsagnshaver søgte om udbetaling af tilskud på 126.400 kr. til en "radrenser med tank, doseringsenhed og moduler for...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 26. august 2015 om nedsættelse af udbetaling samt sanktio...
Læs mere