Klage over afslag på betalingsanmodning om tilskud til miljøteknologisk projekt

Støtteberettigelsen af investeringerne

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at udgifterne til brøndvandskøling af mælk ikke var støtteberettigede. Nævnet lagde til grund, at klager havde ansøgt om tilskud til en specifik brøndvandskølingsteknologi, som var omfattet af Landbrugsstyrelsens liste over dokumenterede effektive teknologier, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 2, stk. 1, nr. 5 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 2, stk. 2.

Imidlertid viste Landbrugsstyrelsens kontrol, at det ansøgte køleanlæg ikke kunne fremvises, og det foreviste anlæg var et almindeligt køleanlæg, der ikke opfyldte kravene til brøndvandskøling af mælk. Dette stred mod betingelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 10, nr. 5. Desuden fremstod projektet ældre, hvilket betød, at udgifterne ikke levede op til kriterierne for tilskudsberettigede udgifter, da disse ikke kan omfatte køb af brugt udstyr, jf. Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i grønne processer og teknologier i den primære jordbrugsproduktion § 12, nr. 3.

Samlet set fandt nævnet, at udgifterne ikke var støtteberettigede, og at Landbrugsstyrelsens beslutning om at lade tilsagnet bortfalde var berettiget, da klagers manglende overholdelse af betingelserne var klar, påviselig og væsentlig, og der ikke forelå undskyldende omstændigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnet gav derfor ikke medhold i klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 10. december 2018.

Klagerens argumenter

Klager fastholdt, at den indkøbte maskine havde tilstrækkelig radrenserfunktion til at opfylde formålsbestemmelsen i Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 1. Klager anførte, at det var projektets faktiske funktion, der var afgørende, og at Landbrugsstyrelsen ikke havde begrundet tilstrækkeligt, hvorfor maskinen ikke kunne foretage radrensning. Klager mente, at investeringen var en delinvestering på en eksisterende såmaskine, og at maskinens navn var uden betydning, da den rent faktisk havde radrenserfunktioner, herunder lugeskær og GPS-styring for præcis ukrudtsharvning.

Landbrugsstyrelsens vurdering

Landbrugsstyrelsen foretog en faglig vurdering og konkluderede, at maskinen ikke var beregnet til radrensning, og at dens elementer (pivotpakkere, CrossBoard, pakkehjul) ikke var forenelige med radrensning, da de ville mase planterne. De bemærkede også, at arbejdsbredden var 4 meter mod de krævede 9 meter i teknologilisten. Styrelsen henviste til Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 9, nr. 1 og Bekendtgørelse om tilskud til investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbruget og kvælstofudledningen på bedrifter med randzoner § 18, nr. 4, som angiver, at tilsagn kan bortfalde, hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med tilsagnet.