Afgørelse om lokalplan for vindmøller ved Nørre Økse Sø

Jammerbugt Kommune vedtog den 27. september 2018 endeligt lokalplan nr. 16-001, Vindmøller ved Nørre Økse Sø, med tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. Planområdet er fladt, primært dyrkede marker, og ligger nordøst for Brovst og nordvest for Halvrimmen. Området indeholder en eksisterende vindmøllepark med 23 møller, som forudsættes nedtaget ved realisering af den nye lokalplan. Lokalplanen muliggør opstilling af 11 vindmøller med en totalhøjde på maksimalt 150 meter.

En gruppe beboere i området har klaget over planvedtagelsen og miljøvurderingen til Planklagenævnet.

Klagepunkter og behandlede spørgsmål

Planklagenævnet har behandlet klagepunkter vedrørende:

• Overholdelse af Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2 om bilag IV-arter (flagermus), herunder beskadigelse af yngle- og rasteområder samt risiko for drab.
• Opfyldelse af Miljøvurderingslovens § 7, stk. 2 minimumskrav til en miljøvurdering i forhold til støj, opstillingsmønster, visualiseringer, sundhed, skyggekast, materielle goder, isnedfald, fugle, dyr i øvrigt og udskydelse af vurderinger.
• Overholdelse af procedurer for høring i henhold til Miljøvurderingslovens § 8, stk. 1 og Planlovens § 27, stk. 2.
• Opfyldelse af Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2 krav til en sammenfattende redegørelse.

Sagens baggrundsmateriale

I forbindelse med planvedtagelsen er der udarbejdet en samlet miljørapport og VVM-redegørelse (november 2016) samt en sammenfattende redegørelse (august 2018). Desuden er der udarbejdet flere notater og beregninger vedrørende flagermusforekomster (2016, 2019) og støj (2016, 2020, 2021) for forskellige vindmølletyper.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3 og afgørelser efter miljøvurderingsloven, jf. Miljøvurderingslovens § 16, stk. 1. Nævnet har dog ikke kompetence til at behandle klagepunkter vedrørende VVM-tilladelsen, da dette henhører under Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. Miljøvurderingslovens § 49. Sagen er behandlet efter den tidligere Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer fra 2015, jf. Miljøvurderingslovens § 57, stk. 2.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten, den sammenfattende redegørelse eller vedtagelsen af lokalplan 16-001. Dette betyder, at lokalplanen og miljørapporten fortsat gælder.

Påvirkning af bilag IV-arter (flagermus)

Klagerne anførte, at der burde igangsættes nye undersøgelser af flagermus, da antallet var steget, og at undersøgelserne burde følge DCE-notatet. Planklagenævnet fandt, at planområdet og tilgrænsende områder udgør et egnet område for flagermus, og at det ikke kunne udelukkes, at bebyggelse og bevoksning udgør yngle- eller rasteområder. Nævnet fandt det en retlig mangel ved miljørapporten, at kommunen ikke havde foretaget en nærmere undersøgelse af konkrete yngle- og rasteområder, der kunne beskadiges eller ødelægges, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Dog medførte dette ikke ophævelse af plangrundlaget, da Miljø- og Fødevareklagenævnet i VVM-tilladelsen havde fastsat vilkår om driftsstop på de to østligste vindmøller (mølle 10 og 11) og forbud mod fjernelse af læhegn. Nævnet vurderede, at disse afværgeforanstaltninger tilstrækkeligt reducerede risikoen for drab og beskadigelse af yngle- og rasteområder i relation til Rådets direktiv 92/43/EØF artikel 12, stk. 1, litra a og d, og Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt § 10.

Kommunens miljøvurdering i øvrigt

Støjvurdering

Klagerne anførte, at ejendomme ikke var medtaget i miljøvurderingen, og at støjberegninger fra husstandsvindmøller manglede. Planklagenævnet konstaterede, at de oprindelige støjberegninger i miljørapporten ikke inkluderede alle relevante naboejendomme eller husstandsvindmøller, hvilket var en mangel i forhold til Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 4, stk. 1. Dog var der efter planvedtagelsen udarbejdet supplerende støjberegninger (oktober 2020 og december 2021), som inkluderede de manglende ejendomme og husstandsvindmøller (med undtagelse af egen husstandsmølle, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 4, stk. 3). Disse nye beregninger viste, at grænseværdierne for normal og lavfrekvent støj kunne overholdes. Nævnet fandt derfor ikke, at miljørapporten led af væsentlige mangler, der skulle føre til ophævelse.

Opstillingsmønster

Klagerne mente, at opstillingsmønsteret ikke var tilstrækkeligt begrundet og burde genovervejes efter reduktion af mølleantallet. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at opstillingsmønsteret fremstod enkelt og let opfatteligt, selv efter reduktionen fra 15 til 11 møller. Møllerne var fortsat placeret i fire parallelle rækker med ensartet afstand mellem rækkerne, og ændringen medførte ikke væsentlige ændringer i miljøpåvirkningerne.

Visualiseringer

Klagerne påpegede manglende visualiseringer for visse ejendomme og en fejl i rotordiameteren for en mølletype. Planklagenævnet fandt, at de eksisterende visualiseringer samlet set gav et tilstrækkeligt dækkende indtryk af de visuelle konsekvenser, selv for de ejendomme, der ikke var specifikt visualiseret, men lå i områder, der var dækket. Den nævnte fejl i rotordiameteren blev anset for en tastefejl og ikke af så væsentlig betydning, at den medførte ugyldighed.

Sundhed, skyggekast, materielle goder, isnedfald, fugle og dyr i øvrigt

Planklagenævnet fandt, at miljørapporten tilstrækkeligt havde redegjort for påvirkningen af menneskers sundhed (støj, skyggekast, infralyd), jf. Miljøvurderingslovens § 7, stk. 2. Kommunens valg af kilder blev anset for sagligt. Vedrørende skyggekast fandt nævnet, at selvom visse ejendomme ikke var specifikt oplistet, var den samlede vurdering tilstrækkelig, især da VVM-tilladelsen indeholdt vilkår om miljøstop ved overskridelse af skyggekastgrænser. For materielle goder bekræftede nævnet, at miljøvurderingen ikke skal vurdere formueværdien af materielle goder, jf. Miljøvurderingslovens § 12, stk. 1. Risikoen for isnedfald blev også anset for tilstrækkeligt beskrevet. Vedrørende fugle og andre dyr (herunder mink og heste) fandt nævnet, at miljørapporten var tilstrækkelig, da den var baseret på den viden, der forelå på tidspunktet for vedtagelsen, og der ikke var videnskabeligt grundlag for yderligere krav om forskning i påvirkning af husdyr, jf. Miljøvurderingslovens § 7, stk. 2.

Udskydelse af vurderinger

Klagerne mente, at uklarheder om mølletype og fundament gjorde miljøvurderingen ufuldstændig. Planklagenævnet afviste dette og fastslog, at miljøvurderingsloven ikke kræver, at alle fremtidige forhold er kendt i detaljer, før en miljøvurdering kan foretages eller en plan vedtages. Miljørapporten havde desuden beskrevet og vurderet de miljømæssige påvirkninger for forskellige mølletyper og fundamenttyper.

Inddragelse af offentligheden

Klagerne anførte, at den endeligt vedtagne plan var væsentligt anderledes end planforslaget, især for ejendomme, der ikke længere skulle nedlægges, og at der ikke var foretaget en ny høring. Planklagenævnet fandt, at kommunens inddragelse af offentligheden var sket i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens § 8, stk. 3. Nævnet konstaterede dog, at kommunens endelige vedtagelse af lokalplanen var i strid med Planlovens § 27, stk. 2, da ejerne af de tre ejendomme, der ikke længere skulle nedlægges, ikke havde fået lejlighed til at udtale sig om ændringerne. På trods af denne retlige mangel fandt nævnet, at manglen ikke konkret udgjorde en væsentlig retlig mangel, som måtte medføre lokalplanens ugyldighed. Dette skyldtes, at det ikke var sandsynligt, at lokalplanen ville have fået et andet indhold, og at den manglende høring ikke havde haft betydning for vedtagelsen. Nævnet lagde vægt på, at kravene til støj, skyggekast og visualiseringer var overholdt for de berørte ejendomme, og at spørgsmålet om nedlæggelse af ejendomme var reguleret af privatretlige aftaler. Nævnet bemærkede desuden, at der med virkning fra juni 2020 er indført en mulighed i Lov om fremme af vedvarende energi § 6a for at anmelde krav om, at vindmølleopstiller ved salgsoption skal købe beboelsesejendomme, som er tilkendt værditabserstatning.

Sammenfattende redegørelse

Klagerne mente, at der ikke var udarbejdet en tilstrækkelig sammenfattende redegørelse. Planklagenævnet fandt, at kommunen havde udarbejdet en sammenfattende redegørelse (august 2018), som tilstrækkeligt redegjorde for, hvordan miljøhensyn var integreret i planerne, og hvordan de modtagne bemærkninger fra offentlighedsfasen var taget i betragtning, jf. Miljøvurderingslovens § 9, stk. 2.