Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Sagen omhandler en klage fra Fredericia Kommune over Miljøstyrelsens miljøgodkendelse til etablering af en ny dampgenvindingsenhed (VRU 2) på en havneterminal. Godkendelsen blev givet for at reducere emissioner af VOC og lugt ved lastning af råolie og fuelolie. Kommunen klagede over, at afgørelsen manglede tilstrækkelig regulering af støj og luftforurening, og at den var i strid med nævnets tidligere afgørelse i samme sag.
Klagen fokuserede på, at miljøgodkendelsen ikke indeholdt nye støjvilkår, og at støjberegninger viste overskridelser af de eksisterende støjgrænser ved samtidig drift af den nye enhed (VRU 2) og en eksisterende enhed (VRU 1). Disse overskridelser, på mellem 0,9 og 2,2 dB(A), blev konstateret i fire referencepunkter ved eksisterende boliger. Kommunen anførte, at Miljøstyrelsen skulle have fastsat støjvilkår, der tog højde for den fremtidige udvikling af nærliggende områder til bolig og erhverv, som fastlagt i kommuneplanen. Miljøstyrelsen mente, at overskridelserne var marginale, sjældne og ville blive overdøvet af skibsstøj. Styrelsen henviste desuden til, at det ifølge planloven er kommunens ansvar at sikre mod støjgener i sin planlægning.
Kommunen påpegede, at der manglede emissionsgrænser for alkaner (paraffiner), selvom beregninger viste, at den vejledende B-værdi for alkaner ikke kunne overholdes med den godkendte afkasthøjde på 16 meter. For at overholde B-værdien ville det kræve en 66 meter høj skorsten. Miljøstyrelsen havde accepteret dette, da anlæggets primære formål var at reducere andre, mere skadelige stoffer. Styrelsen havde dog indføjet et vilkår om måling af alkaner med henblik på en senere vurdering. Derudover kritiserede kommunen, at spredningsberegningerne (OML-beregninger) for andre stoffer var baseret på utilstrækkeligt grundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling. Nævnet giver afgørelsen en opsættende virkning på ét år.
Nævnet finder, at afgørelsen lider af en væsentlig retlig mangel, da de fremlagte støjberegninger dokumenterer, at virksomheden ikke kan overholde de gældende støjgrænser ved samtidig drift af VRU 1 og VRU 2. Ifølge nævnets praksis skal støjgrænser overholdes uden hensyntagen til beregningsusikkerhed. Nævnet afviser Miljøstyrelsens argumenter om, at overskridelserne er sjældne eller ubetydelige. Ved den fornyede behandling skal Miljøstyrelsen sikre, at de samlede støjbidrag overholder grænserne, og vurdere muligheder for støjdæmpning eller driftsmæssige vilkår. Dette skal ske under hensyntagen til den gældende planlægning for området, jf. Østre Landsrets dom (MAD 2017.107).
Nævnet konstaterer en yderligere væsentlig retlig mangel vedrørende dokumentationen for luftforurening. De udførte OML-beregninger for PAH, mercaptaner og H2S er baseret på kun ét års meteorologiske data. Ifølge vejledningen for OML-modellen skal beregninger baseret på et enkelt års data tolkes konservativt, hvilket betyder, at B-værdier skal være overholdt overalt uden for virksomhedens skel. Da beregningerne viste overskridelser af B-værdier (bl.a. over Lillebælt), er dokumentationskravet ikke opfyldt. Miljøstyrelsen skal ved den fornyede behandling sikre, at OML-beregningerne tolkes korrekt, og at der redegøres fyldestgørende for de anvendte inputdata. Nævnet tager ikke stilling til, om der skal stilles krav vedrørende alkaner, da dette bør indgå i en samlet revurdering af virksomhedens godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 41.
MiljoestyrelsenNy vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.
Miljoestyrelsen
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om at ophæve og hjemvise Vordingborg Kommunes miljøgodkendelse af 27. juni 2019 til et biogasanlæg i Køng By, Lundby. Afgørelsen er truffet efter Miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1 og Miljøbeskyttelseslovens § 91, stk. 1.
En gruppe omboende påklagede miljøgodkendelsen den 14. juli 2019. Klagen fokuserede primært på, at anlægget ikke var tilstrækkeligt projekteret, at lugtberegninger fra planlageret var utilstrækkelige, og at et hul i støjvolden ikke var inddraget i støjberegningerne.
Biogasanlægget er et barmarksprojekt dimensioneret til 300.000 tons biomasse/år, primært bestående af husdyrgødning, organiske restprodukter fra fødevareproduktion og dyrket biomasse. Vordingborg Kommune meddelte miljøgodkendelsen baseret på en generel beskrivelse af anlægget, da det ikke var detailprojekteret. Kommunen forventede, at eventuelle uforudsete problemstillinger ville blive reguleret ved påbud eller tillæg til godkendelsen.
Denne vejledning uddyber reglerne for støjgrænser fra vindmøller og fungerer som et fortolkningsbidrag til vindmøllestøjbekendtgørelsen.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Klagerne anførte, at godkendelsen var baseret på en skitse, der kunne ændres, hvilket ville påvirke støj- og lugtberegninger. De mente, at skitsen burde være bindende, og at en ny godkendelse med høring skulle meddeles ved ændringer. De påpegede også fejl i afstande til boliger og manglende undersøgelse af jordforurening og private vandforsyningsboringer.
Vedrørende lugt fra planlageret, hvor industrielt plantebaseret biomasseaffald opbevares, anførte klagerne, at lugtberegningerne var unøjagtige og ikke kunne sammenlignes med komposteringsanlæg. Vordingborg Kommune anerkendte usikkerheden omkring lugt fra planlageret, men vurderede, at vilkår i godkendelsen var tilstrækkelige til at sikre tidlig konstatering og afhjælpning af gener. Kommunen accepterede brug af lugtemissionsdata fra et komposteringsanlæg, da der ikke fandtes specifikke data for de påtænkte produkter.
Angående støj, særligt hullet i støjvolden, mente klagerne, at det ikke var medtaget i støjberegningerne, hvilket kunne påvirke støjpåvirkningen af nærliggende boliger, især om natten, hvor støjbelastningen lå på grænsen. Vordingborg Kommune fastholdt, at hullet i støjvolden ikke havde betydning for støjbelastningen ved boligerne, da det lå langt fra de nærmeste boliger og kun påvirkede støj fra kørsel til og fra anlægget.
Miljø- og Fødevareklagenævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, nemlig støj og lugt fra planlageret, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2. Sagen blev færdigbehandlet efter den nugældende Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 60, stk. 4 og Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed § 3, stk. 7.
Dette høringsmateriale omhandler et udkast til en ny vejledning, der fungerer som et tillæg til Miljøstyrelsens vejledni...
Læs mereEn gruppe bestående af otte erhvervsvirksomheder og en brancheforening, repræsenteret ved Horten Advokatpartnerselskab, ...
Læs mereLovforslag om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug
