Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Aabenraa Kommunes afgørelse af 24. august 2018 vedrørende vedligeholdelsen af det offentlige vandløb Sønderå på strækningen st. 16160 til st. 25301. Klagen blev indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet af ejendommens ejer, som oplevede problemer med vand i kælderen og forhøjet vandspejl.
Klager har i en årrække kontaktet kommunen vedrørende problemer med vand ved ejendommen. De centrale klagepunkter omfattede manglende vandspejlsberegninger, stor sandføring med sandaflejringer til følge, og behov for brinksikring for at hindre sandaflejringer. Klager anførte, at sand og grødevækst nedsatte vandafledningskapaciteten, hvilket forhindrede grundvandets naturlige afløb til åen og pressede det tilbage i jorden.
Aabenraa Kommune afgjorde, at Sønderå var vedligeholdt i henhold til det fastsatte regulativ. Kommunen begrundede dette med, at vandløbet generelt var overbredt og overuddybet i forhold til regulativet, og at opmålinger fra 2010, 2015 og 2018 viste, at vandløbets vandføringsevne opfyldte de regulativmæssige bestemmelser. Kommunen havde ikke foretaget vandspejlsberegninger, da de mente, at dimensionerne åbenlyst overholdt den teoretiske skikkelse. En mindre sandaflejring blev fjernet i 2016. Kommunen fastholdt, at brinksikring ikke var nødvendig i forhold til regulativ eller vandføring, og at ændringer som brinksikring eller sænkning af vandløbsbunden ville kræve en reguleringssag efter Vandløbslovens § 17.
Sønderå er omfattet af ”Regulativ for amtsvandløb nr. 4253, Sønderå” af 20. februar 1997, som er et teoretisk skikkelsesregulativ. Regulativet foreskriver, at oprensning kun må ske inden for vandløbets regulativmæssige bundbredde, og at grødeskæring skal foretages en til to gange årligt, inden henholdsvis 1. juli og 1. september. Kontrol af vandafledningsevnen skal ske mindst hvert femte år, oftere ved risiko for aflejringer. Bundoprensning iværksættes, når den målte vandafledningsevne er mindre end den beregningsmæssige vandafledningsevne baseret på vandløbets teoretiske dimensioner.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede og ophævede dele af Aabenraa Kommunes afgørelse om vedligeholdelse af Sønderå.
Nævnet begrænsede sin prøvelse til spørgsmålet om, hvorvidt Sønderå på strækningen st. 16160 til st. 20320 m var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet i årene 2010-2018, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og . Nævnet konstaterede, at afgørelsen for strækningen st. 20320 til st. 25301 m lå uden for Aabenraa Kommunes kommunegrænse, og at Tønder Kommune var den rette vandløbsmyndighed for denne del. Nævnet bemærkede desuden, at Aabenraa Kommunes afgørelse rettelig skulle have været truffet med hjemmel i , jf. , og ikke .
Nævnet fandt, at Aabenraa Kommune ikke havde dokumenteret, at Sønderå var grødeskåret på strækningen st. 16160-20320 m i overensstemmelse med regulativet fra 2010-2018, hverken hvad angår antal årlige grødeskæringer eller terminer. Kommunen manglede dokumentation for 1. grødeskæring i flere år, og nogle skæringer var foretaget efter de fastsatte terminer. Fotos var ikke tilstrækkelige som dokumentation.
Selvom kommunen havde kontrolleret vandføringsevnen mindst hvert femte år, fandt nævnet, at kontrolgrundlaget var mangelfuldt. Regulativet fastsatte ikke en konkret vandføringsevne eller et manningtal til beregningen, og kommunen havde ikke foretaget en beregning efter endt opmåling i nogen af årene. Dette gjorde det umuligt at vurdere, om vedligeholdelsen var sket i et omfang, som en vandspejlsberegning ville dokumentere et behov for.
Nævnet konstaterede, at oprensning i 2016 var udført alene ud fra skikkelsesmæssige vurderinger og ikke ud fra, om vandløbets vandføringsevne var mindre end den regulativfastsatte. På grund af det manglende beregningsgrundlag kunne nævnet ikke vurdere behovet for oprensning i 2018.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Aabenraa Kommunes afgørelse af 24. august 2018 til, at kommunen ikke har dokumenteret, at Sønderå i årene 2010-2018 på strækning st. 16160-20320 m fuldt ud var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Nævnet ophævede samtidig den del af afgørelsen, der vedrørte vedligeholdelse af Sønderå på strækningen st. 20320 til st. 25301 m, da denne strækning ligger i Tønder Kommune. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018 og 2019. Klageren anførte, at vandløbet ikke var vedligeholdt i henhold til det gældende regulativ, hvilket førte til oversvømmelser af klagerens landbrugsarealer. Klagen omfattede flere specifikke punkter, herunder utilstrækkelig grødeskæring, for lave brinker, for stejlt anlæg, og utilstrækkelig dokumentation fra kommunens side.
Hovedgrøften i Vaarst er et offentligt vandløb, der er omfattet af "Regulativ for kommunevandløb nr. 3.13, Hovedgrøften i Vaarst" af 7. januar 2004. Ifølge regulativet skal vandløbet vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation, baseret på en teoretisk skikkelse. Regulativet fastsætter også terminer for grødeskæring (1. juni – 30. juni og 15. august – 15. oktober) og krav til skærebredden (60-70% af bundbredden ved første skæring, fuld bredde ved sidste).
Kommissorium og medlemmer til Vandreguleringsudvalg er nu på plads. Målet er nye anbefalinger til en effektiv vandsektor med stabile forbrugerpriser og en fortsat udvikling af sektoren.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Det fremgår, at Aalborg Kommune fører tilsyn med vandløbet og skal kontrollere vandløbets teoretiske skikkelse mindst én gang årligt inden 1. november. Ved tvivl om vandføringsevnen skal der foretages en opmåling af vandløbet med tværprofiler for hver ca. 100 meter. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Klageren fremsatte en række anbringender mod Aalborg Kommunes afgørelser af 18. marts 2019 og 13. februar 2020, som fastslog, at vandløbet var vedligeholdt i henhold til regulativet. Klageren anførte blandt andet:
Aalborg Kommune fastholdt, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Kommunen henviste til konstaterede overdybder og overbredder, som ifølge kommunen viste, at regulativets krav til dimensioner og vandføringsevne var overholdt. Kommunen anførte, at en fuld opmåling kun var nødvendig ved tvivl om vandføringsevnen, og at de udførte kontrolmålinger var tilstrækkelige. Kommunen oplyste desuden, at der i 2018 var udført to ordinære og en ekstra grødeskæring, som opfyldte regulativets krav.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse ...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Odder Kommune til ejeren af V 1 om retablering af Åkær Å. Påbuddet vedrører en strækning af...
Læs mere