Landsskatteretten: Manglende fradrag for bøder, tab, kautionspræmie og private udgifter

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse på alle punkter. Retten henviste til, at bevisbyrden for fradragsret påhviler den skattepligtige, jf. SKM2004.162.HR, og at udgifter kun er fradragsberettigede, hvis de er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og ikke kan karakteriseres som private udgifter, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Bøder og hensættelser

Landsskatteretten fandt, at selskabets betaling af bøder og afgifter på vegne af kunder ikke var fradragsberettiget, da kunderne var de rette omkostningsbærere. Desuden er udgifter til bøder og strafafgifter generelt ikke fradragsberettigede driftsudgifter på grund af deres pønale karakter. Vedrørende hensættelsen på 5.000 kr. blev fradrag nægtet, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at betingelserne for undtagelsesvis at godkende fradrag for en hensættelse var opfyldt, idet driftsudgifter først kan fratrækkes, når der er opstået en endelig retlig forpligtelse, og udgiften kan gøres endeligt op.

Tab på debitorer

Fradrag for tab på debitorer blev nægtet, da tabet på 195.000 kr. vedrørende [virksomhed5] ApS, som blev opløst ved konkurs den 11. marts 2013, skulle have været fratrukket i indkomståret 2013, hvor tabet endeligt kunne opgøres, jf. Kursgevinstloven § 25, stk. 1. Fristen for genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 var udløbet, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2.

Kautionspræmie

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens skøn over kautionspræmien. Retten fandt, at en kautionspræmie på 5 % af hæftelsesbeløbet på 1.600.000 kr. ikke svarede til, hvad uafhængige parter ville have aftalt, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1. Der var ikke fremlagt dokumentation, der kunne begrunde en højere præmie end de skønnede 2,5 %. Forskellen på 40.000 kr. blev anset for maskeret udbytte, jf. Ligningsloven § 16 a, stk. 1, og var derfor ikke fradragsberettiget, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Udgifter til telefoni

Fradrag for telefonudgifter og køb af en iPhone til hovedanpartshaverens børn blev nægtet. Disse udgifter blev anset for at være afholdt alene på grund af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse i selskabet og var ikke erhvervsmæssigt begrundede for selskabet. Momsfradrag blev ligeledes nægtet for de dele af udgifterne, der vedrørte private formål, jf. Momsloven § 37.

Øvrige udgifter

Landsskatteretten nægtede fradrag for udgifter til fysioterapi for hovedanpartshaverens ægtefælle, køb af fire skjorter til hovedanpartshaveren og festivalbilletter til hovedanpartshaverens børn. Disse udgifter blev alle anset for private udgifter, der ikke var erhvervsmæssigt begrundede for selskabet. Skjorter blev betragtet som almindelig dagligdagsbeklædning og ikke som specielt arbejdstøj, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 2. Udgifterne til ægtefællen og børnene, der ikke var ansat i selskabet, blev anset for afholdt på grund af hovedanpartshaverens bestemmende indflydelse og var derfor ikke fradragsberettigede.

Repræsentationsudgifter

Fradrag var søgt for middage (bl.a. med ægtefæller), et weekendophold på en kro (med ægtefæller) og gaver til kunder. SKAT afviste fradragene med henvisning til, at udgifterne var private eller manglede tilstrækkelig dokumentation for anledning og deltagere. Klageren erkendte manglende dokumentation for gaver, men fastholdt erhvervsmæssig karakter for middage og kroophold, især pga. ægtefællernes tilknytning til en samarbejdsvirksomhed.

Rejseudgifter

En rejse til Storbritannien for de to interessenter (og en kollega for egen regning) var fratrukket som inspirationsrejse. SKAT anså rejsen for privat, da der ikke var dokumentation for et erhvervsmæssigt program eller resultat. Klageren argumenterede for, at rejser til Storbritannien var nødvendige for at opsøge nye emner og indfald i reklamebranchen, som er kreativ og ikke kan læres på kurser.

Personaleudgifter

Fradrag var søgt for interessenternes daglige fortæring (kaffe, brød, frugt), da virksomheden ikke havde eget køkken, og interessenterne ofte arbejdede eksternt. SKAT afviste fradraget, da udgifterne blev anset for private, og virksomheden ingen ansatte havde. Klageren foreslog et skønnet fradrag baseret på merudgifter ved at spise ude, sammenlignet med sparet hjemmeforbrug, og henviste til, at udgifterne delvist var afholdt i forbindelse med rejser, jf. Ligningsloven § 9A. Klageren foreslog en reduktion af de fratrukne personaleudgifter med 25% som ikke-fradragsberettigede fortæringsudgifter, hvilket ville give et fradragsberettiget beløb på 33.130 kr. (klagerens andel 16.565 kr.).

SKAT havde oprindeligt forhøjet overskuddet med 50.466 kr. og indstillede en nedsættelse på 541 kr. vedrørende tab på debitorer pga. en opgørelsesfejl.