Landsskatterettens afgørelse om fradrag for diverse udgifter i virksomhed

Sagen omhandler en selvstændig erhvervsdrivende, der driver en virksomhed med tyverisikring, udskiftning, reparation og opsætning af tøjcontainere. Klageren har i indkomståret 2015 anvendt virksomhedsordningen og fratrukket en række udgifter, som SKAT i vidt omfang har nægtet fradrag for. De omstridte fradrag vedrørte udedage, skattefri kørselsgodtgørelse, arbejdstøj, færge- og hotelophold, drift og vedligeholdelse af lastbil, småanskaffelser, telefonudgifter, bøder samt renteudgifter vedrørende offentlig gæld.

SKATs afgørelse

SKAT nægtede fradrag for størstedelen af de omstridte udgifter. Begrundelsen var primært manglende dokumentation, manglende erhvervsmæssig relevans eller karakter af privatudgift. For eksempel blev fradrag for arbejdstøj nægtet, da det blev anset for en privat udgift, der sparede almindelig påklædning. Fradrag for færge og hotelophold blev også nægtet, da turen blev anset for privat. For drift af lastbil blev en del af udgifterne nægtet grundet manglende bilag, og vedligeholdelse af lastbil blev nægtet, da fakturaen vedrørte en anden bil. Telefonudgifter og småanskaffelser (tablet) blev også nægtet fradrag på grund af manglende dokumentation for erhvervsmæssig brug. Bøder blev generelt anset for ikke-fradragsberettigede. Renteudgifter af offentlig gæld blev kun delvist godkendt, da klageren var i restance med renter fra tidligere indkomstår, og der ikke var dokumenteret yderligere betalinger i henhold til Ligningsloven § 5, stk. 8. SKAT behandlede de nægtede fradrag som hævninger i virksomhedsordningen, jf. Virksomhedsskatteloven § 5.

Klagerens opfattelse

Klageren fastholdt, at alle udgifter var erhvervsmæssige og dokumenterede. Klageren anførte, at alt materiale var indsendt til SKAT, men at det ikke var blevet fundet. Specifikt for renteudgifter på offentlig gæld fremhævede klageren, at der månedligt blev betalt 3.000 kr. af på gælden, hvilket burde berettige til fradrag.

Landsskatteretten (LSR) gennemgik hver enkelt post for fradrag i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a og princippet om, at bevisbyrden påhviler den skattepligtige (SKM2004.162.HR).

Landsskatterettens afgørelse

• Udedage og skattefri kørselsgodtgørelse:
  • Udedage: LSR fandt, at der skulle godkendes fradrag for yderligere 18 udedage (i alt 12.114 kr.) ud over SKATs godkendelse af 3 dage. Dette skyldtes sammenfald mellem klagerens BroBizz-opgørelse og kalender, hvilket sandsynliggjorde, at opholdene var erhvervsmæssige, og at klageren ikke kunne overnatte på sin sædvanlige bopæl. Fradraget blev godkendt efter Ligningsloven § 9A, stk. 8.
  • Kørselsgodtgørelse: LSR stadfæstede SKATs skønsmæssige godkendelse af fradrag på 1.850 kr. (svarende til 500 km). Den fremlagte kørebog opfyldte ikke de formelle krav til et kørselsregnskab, som beskrevet i Den juridiske vejledning 2015-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3. Kørsel til revisor blev anset for privat.
• Udgifter til arbejdstøj: LSR stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for 2.200 kr. til arbejdstøj. Retten lagde vægt på, at klageren ikke havde dokumenteret en merudgift, og at tøjet ikke var af så speciel karakter, at privat brug var udelukket. Dette var i overensstemmelse med Statsskatteloven § 6, stk. 2 og praksis (TfS 1995, 746 og TfS 1999, 171).
• Udgifter til færge og hotelophold: LSR stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for 820 kr. Klageren havde ikke bevist, at udgifterne var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, især da turen var foretaget i en privat bil, og formålet ikke var tilstrækkeligt redegjort for.
• Udgifter til drift af lastbil: LSR ændrede SKATs afgørelse og godkendte fradrag for 50.602 kr. til drift af lastbil. Dette beløb var baseret på de faktiske fakturaer, som klageren havde fremsendt under klagesagen. De resterende 4.460 kr. blev fortsat nægtet fradrag på grund af manglende dokumentation.
• Udgifter til vedligeholdelse af lastbil: LSR stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for 5.700 kr. til vedligeholdelse. Fakturaen viste, at arbejdet var udført på en Hyundai Getz og ikke klagerens lastbil, og udgiften var derfor ikke erhvervsmæssig i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.
• Udgifter til småanskaffelser: LSR stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for 1.030 kr. til en tablet. Klageren havde ikke løftet bevisbyrden for, at udgiften var erhvervsmæssig, især da der allerede var fratrukket udgifter til en anden tablet, og der ikke var andre medarbejdere i virksomheden.
• Udgifter til telefon: LSR stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for 8.061 kr. til telefonudgifter. Klageren havde fremsendt betalingsoversigter, men disse specificerede ikke, hvilke ydelser udgifterne vedrørte, og dermed var de ikke tilstrækkeligt dokumenteret som erhvervsmæssige.
• Udgifter til bøde: LSR stadfæstede SKATs afgørelse om at nægte fradrag for 1.500 kr. til en bøde. Bøder er som udgangspunkt ikke fradragsberettigede efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, da der ikke er en tilstrækkelig nær forbindelse mellem udgiften og den indkomstskabende aktivitet.
• Renteudgifter af offentlig gæld: Dette punkt blev hjemvist til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. LSR fandt, at SKAT ikke havde behandlet alle betingelserne i Ligningsloven § 5, stk. 8. Det fremgik ikke af SKATs afgørelse, om klageren havde kunnet godtgøre, at denne ved udgangen af indkomståret var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor.
• Virksomhedsordningen: Det blev overladt til Skattestyrelsen at foretage de nødvendige korrektioner i virksomhedsordningen for indkomståret 2015 som følge af de ændringer, der var foretaget i virksomhedsindkomsten, jf. Virksomhedsskatteloven § 10.