Landsskatteretten: Hæftelse for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag – Forældelse – Skønsmæssig ansættelse

Landsskatteretten fandt, at Skatteforvaltningsloven § 31 og Skatteforvaltningsloven § 32 ikke fandt anvendelse, da sagen vedrørte en arbejdsgivers pligt til at indeholde AM-bidrag og A-skat samt hæftelse for manglende betaling, hvilket er et afledt krav. Retten vurderede, at de almindelige forældelsesregler i Forældelsesloven § 1 skulle anvendes. Ifølge Forældelsesloven § 3, stk. 1 er forældelsesfristen 3 år, og den løber fra det tidspunkt, hvor SKAT fik eller burde have fået kundskab til fordringens eksistens, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2.

SKATs kontrolbesøg den 4. februar 2010 var et øjebliksbillede, der blev afsluttet uden yderligere bemærkninger. Det var først ved kontrolbesøget den 19. marts 2011 og det efterfølgende møde den 12. maj 2011, hvor regnskabsmateriale og oplysninger om åbningstider og bemanding blev udleveret, at grundlaget for sagen blev lagt. Landsskatteretten fastslog derfor, at kundskabstidspunktet var den 12. maj 2011. Da SKAT traf afgørelse den 22. marts 2013, var der ikke forløbet 3 år, og kravet for indkomståret 2009 var derfor ikke forældet.

Indeholdelse og hæftelse

Landsskatteretten henviste til Kildeskatteloven § 43, stk. 1, der definerer A-indkomst som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Arbejdsgiverens pligt til at indeholde foreløbig skat fremgår af Kildeskatteloven § 46, stk. 1. AM-bidragspligten er fastsat i Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, med henvisning til Kildeskatteloven § 7 for indeholdelse og hæftelse. Bidraget udgør 8 % af grundlaget, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 3 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1, nr. 1. Hvis skattekort ikke foreligger, skal der indeholdes 60 % A-skat for 2009 og 55 % for 2010, jf. Kildeskatteloven § 48, stk. 7.

I henhold til Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Kildeskatteloven § 69, stk. 2 er den indeholdelsespligtige ansvarlig for manglende indeholdelse, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres. Hvis regnskaberne ikke kan danne grundlag for opgørelse af tilsvar, kan det ansættes skønsmæssigt, jf. Opkrævningsloven § 5, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens overskud for 2009 og 2010 med henholdsvis 450.000 kr. og 350.000 kr., samt et tilsvarende fradrag for udeholdt bruttoløn. Da virksomheden blev anset for at have afholdt disse lønudgifter uden at indeholde AM-bidrag og A-skat, havde virksomheden udvist forsømmelighed. Virksomheden var derfor pligtig til at betale de manglende beløb på henholdsvis 284.400 kr. for 2009 og 205.100 kr. for 2010. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

SKATs kontrol blev indledt på baggrund af [politiet]s efterforskning af virksomhedens indehaver, som blev mistænkt for groft skatte- og momssvig. Politiet fandt beviser, herunder stempler og fakturafiler, der indikerede, at indehaveren selv havde fabrikeret fakturaer fra underleverandørerne. Indehaveren blev senere dømt for at have angivet købsmoms af fiktive fakturaer. SKAT anså på den baggrund personalet for ansat i [virksomhed1], og at ansættelsen i [virksomhed4] var et setup uden reelt indhold, der dækkede over sort løn. SKATs beregning af indeholdelsespligten var baseret på de på fakturaerne angivne vikarudlejningsudgifter på 120.000 kr., eksklusive udgifter til ATP og kommission.