Afgørelse om lovliggørelse af promenadebelægning ved Holmen og ophævelse af tilbagekaldelse

Planklagenævnet har truffet en todelt afgørelse, der delvist giver klager medhold i de retlige spørgsmål.

Stadfæstelse af påbud om lovliggørelse

Nævnet fandt, at den nuværende belægning med forhøjede brostensbånd i et zigzagmønster er i strid med lokalplanens bestemmelser. Selvom lokalplanen ikke i detaljer beskriver belægningstypen, er kravene om at tilgodese bevægelseshæmmede og cyklister i lokalplanens § 11 tilstrækkeligt klare til at danne grundlag for et påbud. Nævnet lagde vægt på, at zigzagmønsteret i væsentlig grad vanskeliggør færdslen.

Planklagenævnet finder, at de hævede brostensbånd placeret i et zigzagmønster er i strid med bestemmelsen i lokalplanens § 11, stk. 6... det må stå klart for borgere, at hævede brostensbånd i et zigzagmønster ikke tilgodeser bevægelseshæmmedes færdsel på arealerne.

Nævnet stadfæstede derfor kommunens tilsynsafgørelse efter Planloven § 51, stk. 1 for så vidt angår den konkrete udformning i zigzag.

Ophævelse af tilbagekaldelse af tidligere tilladelser

Planklagenævnet valgte derimod at ophæve kommunens afgørelse om at tilbagekalde de tidligere tilladelser fra 2016. Nævnet vurderede, at disse tilladelser var begunstigende forvaltningsakter. Da kommunens tilbagekaldelse udelukkende var begrundet i en fornyet juridisk fortolkning uden nye faktiske eller retlige omstændigheder, var der ikke hjemmel til tilbagekaldelse.

Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med nævnets kompetence til at prøve retlige spørgsmål jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og reglerne om sagsoverførsel i Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2.

Sagsforløb og klage

Kommunen modtog den 2. juni 2017 en klage over parkerede biler på havnepromenaden. Efter et eftersyn konstaterede kommunen, at to opstribede parkeringspladser lå på promenaden, og en tredje udenfor. Kommunen varslede påbud den 7. august 2017 og udstedte det endelige påbud den 28. august 2017. Påbuddet krævede lovliggørelse af de to parkeringspladser på promenaden i henhold til planloven og af alle tre parkeringspladser i henhold til byggeloven, da de var udført uden tilladelse.

Ejeren af ejendommen klagede den 22. september 2017 til Planklagenævnet. Klageren anførte primært, at:

• Parkeringspladserne ikke er i strid med lokalplanen, da parkering ikke er bebyggelse eller hegn, og ikke hindrer offentlig adgang.
• Kommunen har fortabt retten til at kræve lovliggørelse på grund af passivitet, da pladserne har eksisteret siden 1992.
• Forholdet er af uvæsentlig karakter.
• Byggeloven ikke finder anvendelse på forholdet.

Kommunen fastholdt, at opstribningen var af nyere dato og ikke omfattet af lokalplanens bestemmelser om eksisterende lovlig anvendelse, da der ikke forelå tilladelse.