Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage over en bygningssagkyndig, der ikke har anført en skæv væg i en dagligstue i tilstandsrapporten. Klager opdagede skævheden efter overtagelsen af ejendommen i forbindelse med indflytning og malerarbejde.
Klager mener, at væggens skævhed er så synlig, at den burde have været bemærket og beskrevet i tilstandsrapporten. Klageren opdagede skævheden, da en reol skulle ophænges. Klageren kræver, at den bygningssagkyndige dækker udgifterne til udbedring, da der ikke var taget højde for denne udgift i forbindelse med købet.
Den bygningssagkyndige afviser at have bemærket skævheden under sin gennemgang. Forklaringen lyder, at lysforholdene var anderledes, der var persienner for vinduerne, og der hang billeder på den pågældende væg. Den sagkyndige henviser til, at tilstandsrapporten nævner revnedannelser andre steder i huset, herunder:
Der blev desuden taget forbehold for vægge, der ikke var fuldt synlige på grund af møbler.
En uvildig skønsmand blev tilkaldt for at vurdere forholdene. Skønsmanden konstaterede skævheder flere steder på ejendommen, både udvendigt og indvendigt.
| Målt skævhed | Omfang |
|---|---|
| Væg mod vest i stue (indvendig) | Hælder ca. 20-25 mm indad foroven |
| Brystningsvæg mod syd i stue (indvendig) | Hælder ca. 10-15 mm indad foroven |
| Facader og gavle (udvendig) | Generelle skævheder på 5-15 mm |
Skønsmanden fandt ingen revnedannelser som følge af murenes skævheder og konkluderede, at der sandsynligvis er tale om unøjagtigheder og dårligt håndværk fra opførelsestidspunktet i 19xx.
Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige har begået fejl og forsømmelser, men kun i et begrænset omfang.
Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndige burde have bemærket de udvendige skævheder i husets facader og gavle. Disse burde have været nævnt i tilstandsrapporten som dårligt håndværk, eventuelt med en karakter på K0 eller K1.
Omvendt mente skønsmanden ikke, at den bygningssagkyndige nødvendigvis skulle have opdaget den indvendige skævhed i stuen, taget de beskrevne lysforhold og møblering i betragtning.
Da skævhederne ikke har medført skader som revner, og der er tale om unøjagtigheder fra opførelsen, kunne skønsmanden ikke fastsætte udbedringsudgifter. Det blev anført, at en eventuel afstivning af væggen ville kræve en statisk beregning for at vurdere nødvendigheden.
En brystkirurgisk afdeling får kritik for at afslutte en patient uden at indkalde til MDT-konference. Der var ikke overensstemmelse mellem den kliniske undersøgelse, de billeddiagnostiske fund og svaret på vævsprøver ved udredning af brystkræft.
Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Qudos Insurance A/S v/Frida Forsikring Agentur A/S og klager over selskabets erstatningsopgørelse i forbindelse med en skade, hvor en frembygning på ejendommen er opført uden sokkel/fundament.
Klagerne overtog en tre-plans parcelhus fra 1920 den 1/2 2013. I 2014 konstaterede de, at der manglede en sokkel under frembygningen, og at der var en sætningsskade ved trappeopgangen. Klagerne kræver, at selskabet dækker etableringen af den manglende sokkel og har indhentet et tilbud på 103.000 kr. ekskl. moms.
Et hospital får kritik for en mangelfuld beskrivelse af en CT-skanning, hvor tegn på kræft blev overset, mens tidligere skanninger vurderes som værende inden for normen.
Apotek får kritik for ikke at foretage dobbeltkontrol ved manuel ekspedering og for ikke at overholde apotekets egen instruks.
Selskabet anerkendte, at revnedannelser som følge af forholdet berettiger til dækning, men opgjorde erstatningen til 2.550 kr. efter fradrag af erstatning fra den bygningssagkyndige (8.000 kr.), afskrivninger og selvrisiko.
Klagerne anfører, at de ønsker, at selskabet anerkender den manglende sokkel som en skade omfattet af ejerskifteforsikringen, jf. forsikringsbetingelserne og Justitsministeriets bekendtgørelse om dækningsomfanget for ejerskifteforsikring.
Selskabet anfører, at de oprindeligt afviste dækning for soklens revne med henvisning til et forbehold i policen, men senere ændrede denne beslutning og gav dækning. De har indbragt en klage på klagernes vegne til Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Selskabet mener, at klagerne er kompenseret for en partiel udbedring af soklen i overensstemmelse med skønserklæringen fra Klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige. Selskabet henviser til Forsikringsaftaleloven vedrørende reglerne om vinding.
Klagerne havde tegnet en home Udvidet Køberforsikring hos Topdanmark Forsikring A/S og klagede over, at selskabet afvist...
Læs mereSagen drejer sig om en ejerskifteforsikring tegnet i Dansk Boligforsikring A/S, hvor forsikringstagerne klager over, at ...
Læs mereLov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Anmeldelsesordning for boliger, der lejes ud)
