Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. oktober 2018, som pålagde en landbruger at tilbagebetale for meget udbetalt støtte under grundbetalingsordningen for 2015. Sagen vedrører specifikke marker, der ifølge styrelsen ikke var støtteberettigede i 2014, 2015 og 2016, da der ikke retmæssigt blev udbetalt støtte til arealerne i 2008.
Klager indsendte Fællesskema 2015 og modtog støtte til de omstridte marker. Landbrugsstyrelsen genvurderede senere ansøgningerne for 2014-2016 og fandt, at markerne ikke var støtteberettigede, da de var tilplantet med skov i 2008, og der ikke var udbetalt retmæssig støtte til dem det år. Styrelsen krævede tilbagebetaling af støtte svarende til 5,41 ha.
Klager påklagede afgørelsen den 10. oktober 2018 med følgende hovedargumenter:
I 1999 blev der tildelt et 20-årigt tilsagn til udtagning af agerjord til en tidligere ejer af markerne, som klager senere overtog. Klager anmeldte markerne første gang i Fællesskema 2008 og ansøgte om støtte under enkeltbetalingsordningen. Klager rådede over 10,50 udtagningsrettigheder i 2008, som blev anvendt til andre marker. Støtte blev udbetalt til de omstridte marker fra 2008 til 2017.
Klager oplyste i et brev til Landbrugsstyrelsen i 2017, at markerne i 2008 var anmeldt forkert i fællesskemaets kolonne 6 (almindelige betalingsrettigheder) med en forkert afgrødekode. Klager anførte, at der var tilstrækkeligt med udtagningsrettigheder til rådighed til skovarealet i 2008, men disse blev fejlagtigt brugt på andre afgrøder. Klager henviste til forvirring omkring anmeldelse af denne type arealer i 2008 og handlede i god tro.
Landbrugsstyrelsen bemærkede i sit svar, at betalingsrettigheder i 2008 ikke kunne anvendes til arealer med permanente afgrøder eller skov, og at udtagningsrettigheder kun kunne bruges til sådanne arealer. Styrelsen fremhævede, at markerne skulle have været anmeldt med udtagningsrettigheder i fællesskemaets kolonne 7 og med afgrødekode 314 (20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra Naturstyrelsen), ikke 312.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. oktober 2018 om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte efter grundbetalingsordningen i 2015. Nævnet har vurderet sagen ud fra klagers anbringender samt spørgsmål om overholdelse af forvaltningslovens begrundelseskrav og markernes støtteberettigelse i både 2008 og 2015.
Nævnet fandt, at Landbrugsstyrelsens afgørelse ikke fuldt ud levede op til begrundelseskravet i Forvaltningslovens § 22, jf. Forvaltningslovens § 24, stk. 1. Der manglede en fyldestgørende henvisning til de retsregler, der lå til grund for styrelsens vurdering af, at klager ikke retmæssigt havde modtaget støtte i 2008. Dog vurderede nævnet, at denne mangel ikke var konkret væsentlig for sagen og ikke medførte afgørelsens ugyldighed, da klagerens forståelse af sagen og evne til at klage ikke var påvirket.
I 2008 kunne støtte opnås via betalingsrettigheder eller udtagningsrettigheder. Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte reglerne herfor. Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 44, stk. 2, kunne betalingsrettigheder ikke anvendes til arealer med skov. Derimod kunne udtagningsrettigheder anvendes til arealer med skov, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 54, stk. 2, især for arealer tilplantet med skov i henhold til Forordning (EF) nr. 1257/1999 artikel 31.
Nævnet fastslog, at markerne ikke gav ret til støtte under enkeltbetalingsordningen i 2008. Dette skyldtes, at klager i Fællesskema 2008 havde angivet at ville anvende betalingsrettigheder på markerne, hvilket var i strid med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 44, stk. 2, da markerne var skovarealer. Selvom klager kunne have anvendt udtagningsrettigheder, var det ansøgningen, der var afgørende for støtteberettigelsen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 22, stk. 1, og Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 23, stk. 1.
For at opnå støtte under grundbetalingsordningen i 2015 skulle arealet have givet ret til betalinger under enkeltbetalingsordningen i 2008, og arealet skulle være tilplantet med skov i henhold til Forordning (EF) nr. 1257/1999 artikel 31 eller Forordning (EF) nr. 1698/2005 artikel 43. Dette følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 1, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 32, stk. 2, litra b, nr. ii.
Da nævnet havde fastslået, at markerne ikke retmæssigt gav ret til støtte i 2008, var betingelsen for støtte i 2015 ikke opfyldt. Det forhold, at klager faktisk modtog støtte i 2008 på grund af en fejl fra Landbrugsstyrelsens side, ændrer ikke ved, om arealerne gav ret til støtte, hvilket er det afgørende kriterium.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Landbrugsstyrelsens afgørelse af 4. oktober 2018 om tilbagebetaling af for meget udbetalt støtte efter grundbetalingsordningen i 2015. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Landbrugsstyrelsen har rettet en omfattende datafejl i Internet Markkort og genåbner nu for ansøgninger til bio-ordningen for miljø- og klimavenligt græs.
En landbruger klagede over Landbrugsstyrelsens afgørelse af 18. februar 2016 om genoptagelse af ansøgninger om enkeltbetaling for årene 2010, 2011, 2012, 2013 og 2014. Klageren havde oprindeligt ansøgt om enkeltbetaling for flere marker i fællesskema 2008 og efterfølgende år. Landbrugsstyrelsen havde tidligere udbetalt enkeltbetaling for arealerne i perioden 2008-2013.
Landbrugsstyrelsen genoptog sagen, da kontrolfund fra 2014 viste, at dele af de anmeldte arealer (marker 29-0, 30-0, 33-0, 34-0 og 141-1) ikke var støtteberettigede i 2008. Dette skyldtes, at arealerne var vandlidende eller beplantet med træer, hvilket var i strid med Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 artikel 44, stk. 2, og § 19 og § 21 i Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen. Da enkeltbetaling i de efterfølgende år (2010-2014) var betinget af, at arealerne var støtteberettigede i 2008, jf. artikel 34, stk. 2, litra b, medførte den nye vurdering af 2008-forholdene en underkendelse af støtte for de pågældende arealer i de efterfølgende år.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.
Landbrugsstyrelsen beregnede et samlet tilbagebetalingskrav på 33.379,99 kr. for støtteårene 2010-2012 og forventede yderligere 59.967,77 kr. for 2013-2014.
Klageren anførte, at sagsforløbet var stødende for retssikkerheden og i strid med klagerens berettigede forventninger. Klageren henviste til, at arealernes støtteberettigelse var blevet vurderet forud for ansøgningsfristen i 2011, herunder et møde i 2009 mellem Miljøkontoret i Tønder og Støttekontoret i København. Klageren mente, at en tidligere kontrol i 2010, hvor kun en lille del af arealet blev underkendt, bekræftede, at de øvrige arealer var i orden. Klageren fremhævede også, at det ikke var muligt at kontrollere rigtigheden af tidligere års ansøgninger i Landbrugsstyrelsens administrative systemer i årene 2011-2014.
Landbrugsstyrelsen fastholdt, at det er ansøgerens eget ansvar at ansøge korrekt og overholde støttebetingelserne. Styrelsen beklagede, at fejlen ikke blev opdaget ved kontrollen i 2010, men henviste til EU-Domstolens praksis, der fastslår, at en erhvervsdrivende ikke kan skabe en berettiget forventning, hvis en national myndighed har handlet i strid med EU-retten. Styrelsen henviste til domme som Lageder m.fl., Emsland-Stärke og Sony Supply Chain Solutions (Europe).
En landbruger ansøgte i 2015 om grundbetaling og grøn støtte til i alt 45,22 hektar, herunder 1,94 hektar med vårhavre i...
Læs mereKlagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har fastholdt NaturErhvervstyrelsens afgørelse om delvist afslag på ansøg...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
