Stadfæstelse af afslag på genoptagelse i sag om juletræsbeplantning inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Klageren påklagede den 13. december 2018 kommunens afslag på genoptagelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren fastholdt, at der var tale om en planteskole med nordmannsgranplanter, der tages op med rod og videresælges. Han anførte, at træerne var plantet med 60 cm afstand, ikke 100 cm, og at indsynet til gravhøjen ikke var forringet. Klageren gentog, at han ikke havde modtaget afgørelsen af 16. marts 2018 i sin e-boks, at kommunen ikke havde besigtiget området, og at planterødderne ikke trængte dybere end pløjelaget. Han bemærkede også, at der fandtes andre planteskoler inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer.

Kommunens bemærkninger til klagen

Vesthimmerlands Kommune fastholdt den 17. december 2018, at der ikke var tale om en planteskole, da træerne stod spredt i mere end tre år, hvilket kunne beskadige fortidslevn. Kommunen gentog, at juletræerne var et forstyrrende element for den landskabelige oplevelse af fortidsmindet. Den 4. januar 2019 bemærkede kommunen, at klageren havde brugt e-mail som primær kommunikationsform og derfor burde have været opmærksom på afgørelsen af 16. marts 2018.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) har stadfæstet Vesthimmerlands Kommunes afgørelse af 16. november 2018 om afslag på genoptagelse af sagen. Nævnet bemærkede indledningsvist, at det alene kunne tage stilling til kommunens afslag på genoptagelse, da afgørelsen af 16. marts 2018 om afslag på dispensation ikke var påklaget.

Vurdering af genoptagelsesgrundlag

MFKN vurderede, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens afslag på genoptagelse. En myndighed er forpligtet til at genoptage en sag, hvis der fremkommer nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, hvis der er begået væsentlige fejl i sagsbehandlingen, eller hvis der er væsentlige nye retlige forhold.

Nævnet fandt, at klagerens anbringender ikke opfyldte disse kriterier:

• Karakter af planteskole: Klagerens påstand om, at juletræsbeplantningen havde karakter af en planteskole, blev ikke anset for en ny faktisk oplysning. MFKN henviste til Naturbeskyttelseslovens § 18, som fastslår, at forbuddet mod tilstandsændringer inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omfatter tilplantning med juletræer, der først fældes efter flere år, uanset om det betragtes som planteskoledrift.
• Plantningsafstand: Oplysningen om, at træerne var plantet med 60 cm afstand i stedet for 100 cm, blev ikke anset for en væsentlig ny oplysning, der kunne føre til genoptagelse. Forbuddet mod tilplantning gælder uanset plantningsafstanden.
• Sagsbehandlingsfejl: MFKN fandt ikke, at der var begået væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med kommunens kommunikation. Nævnet lagde vægt på, at klagerens primære kommunikationsform med kommunen havde været e-mail, og at han derfor havde anledning til at undersøge, om der var sendt en afgørelse som opfølgning på hans høringssvar.

Gebyr

Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr ikke, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Den 14. juli 2020 ophævede PKN Gentofte Kommunes afgørelse af 19. september 2017 (2. etape) som ufornøden. PKN vurderede, at fjernelse og genplantning af beplantning var umiddelbart tilladt efter lokalplanens § 10, stk. 2, og derfor ikke krævede dispensation. PKN henviste til, at en lokalplan kan indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende beplantning jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 10, men at det er en betingelse i forhold til Planloven § 18, at beplantningen er konkretiseret i lokalplanen, f.eks. via et kortbilag. Da lokalplanens § 10, stk. 2, ikke præcist angav, hvilke træer/planter der skulle bevares, fandt nævnet, at fjernelsen og genplantningen var umiddelbart tilladt.

PKN valgte desuden af egen drift at genoptage sin afgørelse af 12. november 2018, da den var truffet på et faktuelt forkert grundlag. PKN konstaterede, at lokalplanen ikke udpegede de konkrete træer og beplantninger som bevaringsværdige, hvilket medførte en væsentlig retlig mangel i form af en hjemmelsmangel. Konsekvensen var, at det ansøgte ikke krævede dispensation.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 29. oktober 2020 om genoptagelse af PKN's afgørelse af 14. juli 2020. Klageren mente, at afgørelsen var forkert, idet lokalplanens § 10, stk. 2, ifølge klageren omfatter alle beplantningsbælter, plantninger og træer inden for lokalplanens område, uanset etableringstidspunkt. Klageren anførte, at bestemmelsen ikke er begrænset til specifikt markerede træer/planter, og at det derfor er i strid med lokalplanen at ændre eller fjerne enhver beplantning. Klageren anmodede desuden om tilbagebetaling af klagegebyret fra en tidligere sag (18/05879).