Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Kystdirektoratets afslag på dispensation til etablering af en fritliggende udsigtsplatform, kaldet en "ørnerede", indenfor strandbeskyttelseslinjen på en kommunalt ejet ejendom i Mou, Aalborg Kommune. Ejendommen er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje på 300 meter og er beliggende ca. 270 meter fra kysten. Området er desuden omfattet af fredskov, skovbyggelinjen, fredningen af Mulbjerge og er registreret som beskyttet overdrev. Hele ejendommen ligger indenfor Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, hvor det ansøgte projektområde er kortlagt som surt overdrev (6230).
Den ansøgte platform er ottekantet, ca. 5 meter bred (15 m2) med en 75 cm høj kant. Den skal placeres ved toppen af en ca. 25 meter høj skrænt og række ca. 3 meter ud over skræntens kant for at give en fornemmelse af at stå i en ørnerede med udsigt over Kattegat. Platformen skal erstatte et eksisterende bord- og bænkesæt, som fremover skal anvendes som handicapplads.
Kystdirektoratet meddelte afslag på dispensationen med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, som forbyder ændringer i tilstanden af arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen. Direktoratet vurderede, at platformen med sin placering ville fremstå dominerende og skæmmende i landskabet og ikke var omfattet af den lempeligere praksis for mindre friluftsforanstaltninger. Desuden frygtede Kystdirektoratet, at en dispensation ville skabe uønsket præcedens. Det blev også bemærket, at der ikke var foretaget en vurdering af projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-området eller arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV.
Projektgruppen [navn1] påklagede afgørelsen og anførte, at platformen ikke ville være synlig fra øst, nord eller syd på grund af eksisterende bevoksning. Klager var indstillet på at etablere yderligere beplantning eller placere platformen bag en bakketop for at mindske synligheden. Materialevalget (ubehandlet eg) ville ifølge klager falde naturligt ind i omgivelserne. Klager argumenterede for, at en eventuel præcedensvirkning ville være begrænset til anlæg, der fremmer offentlighedens adgang til naturen og ikke er synlige for andre end personer i umiddelbar nærhed. Klager henviste desuden til, at den beskyttede natur findes på forstranden, mens anlægget placeres på toppen af skrænten. Aalborg Kommune støttede projektet og vurderede, at platformen kun i begrænset omfang ville være synlig og ville falde naturligt ind i omgivelserne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede sagen og vurderede, at en udsigtsplatform på ca. 15 m2 ikke udgør en beskeden opholdsfacilitet, der er omfattet af den lempeligere dispensationspraksis. Projektet skulle derfor vurderes efter , jf. .
Et flertal på fire af nævnets medlemmer fandt, at der forelå et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til det ansøgte. Flertallet lagde vægt på, at platformen er diskret udformet og tilpasset den omgivende natur. Desuden blev det fremhævet, at platformen er beliggende i udkanten af den udvidede strandbeskyttelseslinje, og at anlægget erstatter et eksisterende udsigtspunkt, hvilket begrænser afgørelsens præjudikatsværdi.
Et mindretal på to medlemmer stemte for at stadfæste Kystdirektoratets afslag. Mindretallet lagde særligt vægt på, at anlægget udgør et markant fremmedelement i landskabet, samt på den uønskede præcedensvirkning, som en dispensation ville kunne medføre.
Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at Kystdirektoratet ikke havde foretaget en vurdering af, om det ansøgte projekt kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt eller medføre beskadigelse eller ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for dyrearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Da en sådan vurdering er en forudsætning for at kunne meddele dispensation, hjemviste nævnet sagen til Kystdirektoratet med henblik på at foretage den påkrævede habitatvurdering.
Som følge af afgørelsen tilbagebetales det indbetalte klagegebyr i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Kystdirektoratet
Sagen omhandler Kystdirektoratets dispensation til etablering af et madpakkehus, to shelters og en stormflodssøjle inden for strandbeskyttelseslinjen på ejendommene matr. nr. F og F Allerup By, Sneum i Esbjerg Kommune. De ansøgte faciliteter er placeret ved Sneum Sluse, et område der er udpeget som værdifuldt landskab, en del af Natura 2000-område nr. 89 (Habitatområde nr. 78, Fuglebeskyttelsesområde nr. 51 og 57, og Ramsarområde nr. 27 Vadehavet), Nationalpark Vadehavet og UNESCOs verdensarvsliste. Området er desuden omfattet af sø- og åbeskyttelseslinjen, og diget er et fortidsminde.
Kystdirektoratet meddelte dispensation den 1. august 2019, idet de vurderede, at faciliteterne var beskedne i størrelse og placeret landværts diget i tilknytning til eksisterende parkeringsplads og toiletbygning samt bag eksisterende bebyggelse. Direktoratet mente, at anlæggene ikke ville påvirke oplevelsen af kystlandskabet nævneværdigt, og at stormflodssøjlen udgjorde et særligt tilfælde uden risiko for præcedens. Kystdirektoratet vurderede også, at det ansøgte ikke væsentligt ville påvirke Natura 2000-området eller beskadige leve- eller voksesteder for arter omfattet af .
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Analyse af vinddrevent/æolisk sedimenttransport og klitudvikling i et styret klitsystem ved Krogen
Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen den 29. august 2019 med flere anbringender:
Kystdirektoratet fastholdt i deres bemærkninger, at anlæggene var placeret hensigtsmæssigt nær eksisterende anlæg og neden for diget, hvilket minimerede landskabelig påvirkning. De henviste til bemærkninger til ændringen af Naturbeskyttelsesloven § 15 i 2017, som angiver, at der normalt dispenseres til faciliteter til støtte for friluftslivet. Direktoratet mente desuden, at afgørelsen indeholdt en vurdering af projektets påvirkning af Natura 2000-området og bilag IV-arter. Miljø- og Fødevareklagenævnet anmodede Kystdirektoratet om yderligere uddybning af deres vurdering af effekten på Natura 2000-området og bilag IV-arter, hvilket Kystdirektoratet efterfølgende gav en mere detaljeret redegørelse for, med vægt på anlæggenes beskedne størrelse og placering ved eksisterende faciliteter.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Kystdirektoratets afgørelse af 28. april 2020. Kystdir...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 12. november 2018 afgørelse om at afvise realitetsbehandling af en klage o...
Læs mere