Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Randers Kommune meddelte en lovliggørende dispensation til fjernelse af fire diger, der var blevet fjernet helt eller delvist. Slots- og Kulturstyrelsen påklagede denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Sagen omhandler fire diger (D00.127.416, D00.124.935, D00.131.633, D00.137.990) i Randers Kommune. Disse diger er historisk værdifulde, da de stammer fra udskiftningen af landsbyen Enslev i 1781 og første halvdel af 1800-tallet, og markerer tidligere ejerlavs- og sognegrænser. Digerne er beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1.
Fjernelsen af digerne skete som led i en frivillig jordfordeling i forbindelse med naturgenopretningsprojektet i Kastbjerg Ådal. Lodsejerne ansøgte om lovliggørende dispensation og anførte, at de handlede i tillid til vejledning fra myndighederne, og at fjernelsen var en forudsætning for deres deltagelse i jordfordelingen, der skulle optimere markdriften og reducere miljøbelastningen i Enslev By.
Randers Kommune meddelte oprindeligt afslag på dispensation, men genoptog sagen efter klage fra lodsejerne. Kommunen ændrede herefter sin afgørelse og meddelte lovliggørende dispensation den 18. oktober 2018. Begrundelsen var projektets store samfundsmæssige interesse og den reducerede miljøbelastning. Dispensationen blev dog betinget af, at beskyttelsen overføres til tre erstatningsdiger, hvoraf to allerede eksisterede og et skulle etableres.
Slots- og Kulturstyrelsen påklagede Randers Kommunes afgørelse og anførte, at erstatningsdigerne ikke udgjorde en tilstrækkelig erstatning for de fjernede digers kulturhistoriske værdi. De fremhævede, at:
Randers Kommune fastholdt, at erstatningsdigerne var en kompenserende foranstaltning og ikke den primære begrundelse for dispensationen. De henviste til, at der ikke er faste regler for omfanget af erstatningsbiotoper, og at en konkret vurdering var foretaget. Kommunen understregede naturgenopretningsprojektets regionale betydning og de positive effekter for biodiversitet og adgang for borgere. De mente, at retablering ville være til stor gene for lodsejerne og beboerne i Enslev By.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Randers Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til et afslag. Klagegebyret blev tilbagebetalt.
Nævnet fastslog, at de fjernede diger var beskyttet efter Museumslovens § 29 a, stk. 1, da de var angivet på Geodatastyrelsens kortværk og fremgik af ældre målebordsblade og luftfotos. Nævnet lagde vægt på digernes særlige kulturhistoriske værdi som udtryk for ældre tiders ejendomsstruktur og udskiftningsmønster.
Nævnet understregede, at dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer i diger kun kan gives i "særlige tilfælde" jf. Museumslovens § 29 j, stk. 2. Praksis er yderst restriktiv, især ved nedlæggelse af diger i forbindelse med landbrugsdrift. Det er ikke tilstrækkeligt at påvise driftsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser.
Nævnet fandt, at der ikke forelå et "særligt tilfælde", der kunne begrunde en lovliggørende dispensation. De lagde vægt på:
Nævnet vurderede, at etablering af erstatningsdiger ikke kunne erstatte den kulturhistoriske værdi, der knytter sig til de oprindelige, autentiske diger. Erstatningsdiger kan derfor normalt ikke i sig selv begrunde en dispensation til fjernelse af et dige.
Endelig lagde nævnet vægt på den uønskede præcedensvirkning, som en lovliggørende dispensation ville kunne få for fremtidige lignende sager.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 2.
Afgørelsen blev stadfæstet af Retten i Randers den 22. oktober 2020 og af Vestre Landsret den 29. juni 2021.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage over Slagelse Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af et dige. Diget, D00.105.899, er ca. 340 meter langt og strækker sig fra vest til øst med et mindre knæk i nordlig retning. Det opdeler et større dyrket areal fra et smallere dyrket areal på samme matrikelnummer og fremgår af luftfotos frem til 2012. Ifølge kommunen er der tale om et udskiftningsdige fra stjerneudskiftningen af Sønderup. Kommunen havde allerede i 2013 meddelt afslag på nedlæggelse af diget med henvisning til dets historiske, landskabelige og biologiske betydning, især knækket på diget.
Klager ansøgte den 28. november 2016 på ny om lovliggørende dispensation til nedlæggelse af diget. Ansøgningen var betinget af, at to andre diger på klagers ejendom, med længder på henholdsvis ca. 125 og 380 meter, blev udpeget som beskyttede erstatningsdiger. Disse erstatningsdiger var ikke beskyttede i den vejledende registrering.
Slots- og Kulturstyrelsen har kortlagt 31.000 km sten- og jorddiger i et nyt digitalt kort, der giver en langt mere præcis oversigt over Danmarks kulturhistoriske landskabsgrænser.
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
Slagelse Kommune meddelte den 13. juni 2017 afslag på ansøgningen i medfør af Museumslovens § 29 a, stk. 1 og Museumslovens § 29 j, stk. 2. Kommunen lagde til grund, at det ikke kunne udelukkes, at de foreslåede erstatningsdiger kunne have større historisk, biologisk eller landskabelig betydning end det nedlagte jorddige. Kommunen henviste til en restriktiv administrationspraksis, herunder vejledningen om beskyttede sten- og jorddiger, og vurderede, at der ikke var praksis for at nedlægge eksisterende, beskyttede diger af hensyn til jordbrugsmæssige interesser mod udpegning af andre, ikke-beskyttede diger. Desuden anførte kommunen, at der generelt ikke bør ske retlig lovliggørelse af et forhold, der ikke ville være meddelt dispensation til, hvis der var ansøgt på forhånd.
Klager påklagede afgørelsen den 11. juli 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de foreslåede erstatningsdiger havde større kulturhistorisk betydning som ejerlavsdiger, og at udskiftningsdiger ikke nødvendigvis rangerede højere. Klager fremhævede også erstatningsdigernes større betydning som levested og spredningskorridor for dyre- og planteliv, da de begge løber fra en mose og videre til andre mark- og ejendomsskel. Endelig anførte klager, at erstatningsdigerne havde en meget større landskabelig betydning som karaktergivende element, da de var højere, bredere og beplantede.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en sag vedrørende et afslag fra Morsø Kommune på en ansøgning om lovliggørende dis...
Læs mereSagen omhandler en klage over Vesthimmerlands Kommunes afgørelse om lovliggørende dispensation til fjernelse af en diges...
Læs mere