Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag vedrørende en virksomheds manglende overholdelse af krav til salmonellaundersøgelse i hakket kød. Sagen er afgjort i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 4, stk. 2, jf. Fødevarelovens § 58 a, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
Ved et kontrolbesøg den 11. oktober 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden ikke kunne fremvise dokumentation for salmonellaundersøgelser i hakket kød for 2018. Virksomheden oplyste, at den ifølge egne procedurer skulle udtage fire salmonellaprøver årligt. Dokumentation for prøver udtaget den 17. maj 2018 og den 12. juli 2018 viste kun undersøgelser for Aerobt kimtal og E. coli, ikke salmonella.
Fødevarestyrelsen indskærpede mundtligt og skriftligt, at virksomheden skulle overholde kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer vedrørende salmonellaundersøgelse i hakket kød. Indskærpelsen medførte et gebyrbelagt, opfølgende kontrolbesøg.
Virksomhedens ejer påklagede indskærpelsen den 20. oktober 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at de manglende salmonellaprøver skyldtes en medarbejders fejlagtige påsætning af klistermærker på prøverne. Klager fremhævede, at alle andre forhold på kontrolrapporten var uden anmærkninger, og at fejlen ikke skyldtes forsæt, ond vilje eller økonomisk vinding.
Klager foreslog at udtage fire nye hakkekødsprøver over de næste 81 dage fra forskellige partier for at opfylde det årlige krav. Det blev også bemærket, at virksomheden i tyve år aldrig havde haft problemer med hakket kød, hverken med salmonella eller kimtal, og at indskærpelsen derfor burde slettes, især da den medførte tab af elitesmiley.
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelsen var givet i medfør af Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 4, stk. 2. Styrelsen bemærkede, at virksomheden havde haft produktion af hakket kød i 2018, hvilket krævede salmonellaprøver. Der blev henvist til forordningens artikel 5, stk. 3, jf. bilag I, kap. I, kategori 1.4 og kap. 3, afsnit 3.2, som fastsætter krav om ugentlig kontrol af hakket kød for salmonella.
Fødevarestyrelsen oplyste, at frekvensen kan nedsættes under visse betingelser, herunder for små slagterier eller virksomheder, der producerer under to tons hakket eller tilberedt kød om ugen, jf. Bekendtgørelse om fødevarehygiejne § 37. Klager havde fastsat sin årlige frekvens til den lavest mulige, fire prøver årligt, baseret på tidligere tilfredsstillende resultater.
Styrelsen vurderede, at de fire årlige prøver ikke kunne udtages på kun to og en halv måned, da dette ikke ville give et repræsentativt billede af virksomhedens sikring af produktion og produkter. Det blev også fremhævet, at virksomheden selv burde have opdaget fejlen, da det fremgik af analyseresultaterne, at der udelukkende var testet for Aerobt kimtal og E. coli, og at virksomhedens egenkontrolprogram klart foreskrev fire årlige salmonellaprøver. Klager erkendte selv fejlen og burde have reageret tidligere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har vurderet sagen og finder, at virksomheden ikke har overholdt kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 3, stk. 1, litra b, og artikel 4, stk. 2.
Nævnet lagde vægt på, at virksomheden selv havde fastsat en prøveudtagningsfrekvens på fire årlige prøver for salmonella i hakket kød, men ikke kunne fremvise dokumentation for disse i 2018. Det blev også tillagt vægt, at virksomheden ikke selv havde opdaget, at de to indsendte prøver kun var testet for Aerobt kimtal og E. coli, og ikke for salmonella, før Fødevarestyrelsen påpegede det.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at fire prøver udtaget inden for to og en halv måned ikke ville give et repræsentativt billede af virksomhedens sikring af produktion og produkter. Værdien af prøverne ville forringes ved en så kort prøveudtagningsperiode. Formålet med prøveudtagningen, som er at sikre overholdelse af forordningens artikel 3, jf. bilag 1, kan ikke opfyldes, såfremt en lav årlig prøveudtagningsfrekvens på fire prøver gennemføres inden for to og en halv måned, da dette ikke vil give et repræsentativt billede af, om kødet overholder de mikrobiologiske kriterier for salmonella.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster Fødevarestyrelsens indskærpelse af 11. oktober 2018. Indskærpelsen pålægger virksomheden at overholde kravene beskrevet i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer vedrørende undersøgelse for salmonella i hakket kød. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.

Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
EFSA har offentliggjort den årlige statusrapport over restkoncentrationer af veterinære lægemidler i levende dyr og animalske produkter.
I januar 2025 satte fødevareminister Jacob Jensen (V) gang i en analyse af, hvordan erhvervslivet kan få mere stabile rammer ift. gebyrer. På baggrund af analysens resultater har ministeren besluttet at levere gebyrbesparelser for omkring 50 mio. kr. årligt. Endvidere satte ministeren gebyrstigninger for 33 mio. kr. på pause ved årsskiftet mellem 2024 og 2025. Stigningerne undgås nu fremadrettet, da der er fundet andre løsninger.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Hillerød Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fø...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangel...
Læs mereForslag til lov om produkter og markedsovervågning, herunder regulering af salg af lattergas