Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sønderborg Kommune meddelte den 16. oktober 2018 en lovliggørende dispensation fra lokalplan nr. 4-0619, "Eksisterende boligområde Hyldehegnet og Nøddehegnet", vedrørende en overdækning på ejendommen [adresse1]. Lokalplanen, der blev endeligt vedtaget den 19. april 2007, har til formål at sikre, at udbygning af områdets parcelhuse fastholder karakteren af åben-lav bebyggelse og minimerer gener for naboer.
Lokalplanens § 5 regulerer bebyggelsens omfang og placering:
Kommunen gav dispensation fra lokalplanens § 5.3 vedrørende maksimal højde, længde og størrelse for en eksisterende overdækning på 28 m². Overdækningen, som er påbygget garagebygningen og sammenhængende med boligen, målte 2,69 meter i højde grundet en terrænforskel. Kommunen vurderede, at overskridelsen kunne rummes inden for lokalplanens principper om at fastholde områdets karakter som åben-lav boligbebyggelse. Kommunen anførte desuden, at bebyggelsesprocenten holdtes under 30 % (lokalplanens § 5.1), selvom det samlede areal af sekundære bygninger overskred de 50 m² fastsat i lokalplanens § 5.3. Det blev også bemærket, at den største del af de sekundære bygninger lå bagerst på ejendommen og dermed ikke var synlige fra vejen.
En nabo klagede den 12. november 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagen omhandlede primært følgende punkter:
Klageren anførte, at dispensationerne fra højde, længde og areal for sekundære bygninger stod i modsætning til lokalplanens formål om at sikre tidssvarende boligstørrelser gennem tilbygninger frem for mange sekundære bygninger. Klageren bestred også kommunens beregning af bebyggelsesprocenten og mente, at den overskred de tilladte 30 %. Endelig mente klageren, at kommunen udviste forskelsbehandling ved at lovliggøre et byggeri, der var opført uden forudgående tilladelse.
Planklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, som giver nævnet kompetence til at vurdere retlige spørgsmål, herunder om kommunen havde hjemmel til at dispensere, og om skønnet var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet kan dog ikke vurdere, om en dispensation er rimelig eller hensigtsmæssig. Klagerens anbringender om en indgået aftale mellem parterne faldt uden for nævnets kompetence, da de ikke vedrørte planloven.
Nævnet vurderede, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med lokalplanen, kræver dispensation. Lokalplanens § 5.3 omhandler carporte og udhuse og fastsætter maksimale mål for højde, længde og areal. Nævnet fandt, at bestemmelsen alene gælder for carporte og udhuse, og at en overdækning, som den pågældende, der er sammenhængende med boligen og garagen og åben på den ene side, ikke kan karakteriseres som hverken en carport eller et udhus, men snarere en overdækket terrasse.
På denne baggrund konkluderede Planklagenævnet, at overdækningen ikke var omfattet af bestemmelsen i lokalplanens § 5.3, og at dens højde, længde og areal derfor var umiddelbart tilladt i forhold til denne bestemmelse. Overdækningen krævede således ikke dispensation fra denne del af bestemmelsen.
Lokalplanens § 5.1 fastsætter en maksimal bebyggelsesprocent på 30 %. Nævnet fastslog, at beregningen af bebyggelsesprocenten skal ske efter de regler i Bygningsreglement 1998 (BR98), der var gældende ved lokalplanens vedtagelse i april 2007. Kommunen havde beregnet bebyggelsesprocenten til 23,87 % ved at fratrække arealet af overdækningen og legehuset samt 35 m² pr. bolig for fritliggende enfamiliehuse, i overensstemmelse med BR98. Nævnet fandt, at bebyggelsesprocenten var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
Planklagenævnet ophævede Sønderborg Kommunes dispensation fra lokalplanens § 5.3 vedrørende højde, længde og størrelse, da det ansøgte var umiddelbart tilladt i forhold til denne bestemmelse og derfor ikke krævede dispensation. Nævnet kunne ikke give medhold i de resterende klagepunkter over Sønderborg Kommunes afgørelse af 16. oktober 2018.
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.
En arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.

Sagen omhandler en klage over Kolding Kommunes afgørelse af 24. august 2011, hvor kommunen meddelte en lovliggørende dispensation til bibeholdelse af et sommerhus, et overdækket areal, et udhus og et hævet areal på en ejendom. Ejendommen er omfattet af Byplanvedtægt nr. 6 fra 1975, som fastsætter bestemmelser for sommerhusbebyggelse, herunder udnyttelsesgrad, bygnings- og facadehøjde samt afstand til skel.
Natur- og Miljøklagenævnet havde den 12. maj 2011 tidligere hjemvist sagen til kommunen, da den oprindeligt tilladte bebyggelse ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægtens bebyggelsesregulerende bestemmelser.
Kolding Kommune meddelte dispensation fra følgende bestemmelser i byplanvedtægtens § 5:
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Landsplandirektiverne omhandler henholdsvis udviklingsområder i kystnærhedszonen og udlæg og omplacering af sommerhusområder.
Grundejerforeningen og ejerne af en naboejendom påklagede kommunens afgørelse. Deres hovedargumenter var:

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Furesø Kommunes dispensation til en ejendom på [adresse1] 58 for at ...
Læs mere
Esbjerg Kommune meddelte den 2. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 40 for et område i Sjelborg. Dispensati...
Læs mere