Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler et afslag fra Lyngby-Taarbæk Kommune på dispensation fra lokalplan nr. 156 til opførelse af en tilbygning. Ansøgeren ønskede at opføre en tilbygning på 27 m² med en taghældning på 7,1 grader.
Kommunen afslog ansøgningen med henvisning til, at projektet var i strid med flere bestemmelser i lokalplanen, herunder krav til byggefelt, taghældning og materialevalg. Kommunen lagde vægt på, at tilbygningen ville afvige væsentligt fra lokalplanens intentioner om at bevare et ensartet arkitektonisk helhedspræg, bibeholde lige taglinjer og sikre ensartet materialevalg.
Klageren anførte, at kommunen havde fejlfortolket lokalplanens bestemmelser. Specifikt mente klageren, at:
Planklagenævnet vurderede de enkelte dele af projektet i forhold til lokalplanen:
Planklagenævnet ophæver Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 7. november 2018 og hjemviser sagen til fornyet behandling.
Nævnet konkluderer, at kommunens afslag var baseret på en væsentlig retlig mangel. Kommunen havde fejlagtigt vurderet, at projektets tagmateriale og højde var i strid med lokalplanen. Da disse forhold var umiddelbart tilladte, var grundlaget for kommunens afgørelse forkert. Kommunens begrundelse levede ikke op til kravene i , da den ikke indeholdt en konkret og saglig vurdering af det eneste forhold, der reelt krævede dispensation: taghældningen.
Sagen er hjemvist, og kommunen skal nu foretage en ny, konkret vurdering af, om der kan dispenseres fra lokalplanens krav om en taghældning på minimum 10 grader. I sin nye behandling skal kommunen basere sin afgørelse på saglige, planlægningsmæssige hensyn og desuden forholde sig til klagerens argument om lighedsgrundsætningen med henvisning til en lignende sag på [adresse3].

Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.


Sagen omhandler en klage over Tårnby Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til opførelse af et mansardtag på ejendommen A 1, 2770 Kastrup. Kommunen modtog ansøgningen den 9. marts 2020, som omhandlede etablering af en 1. sal med mansardtag på den eksisterende bygning. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 4, Tårnby, Områder omkring A 2 og A 3, vedtaget den 16. april 1952. Byplanvedtægtens § 1.2 fastsætter, at beboelsesbygninger højst må være i 2 etager, og at en eventuel tagetage ikke må være med mansard.
Den 23. april 2020 traf Tårnby Kommune afgørelse om afslag på dispensation. Kommunen begrundede afslaget med, at det ansøgte byggeri ikke overholder byplanvedtægtens § 1.2, da en tagetage ikke må være med mansard. Kommunen ønskede at fastholde områdets karakter med ejendomme op til 2 etager uden mansardtag og lagde vægt på, at en tilladelse kunne skabe præcedens og på sigt ændre områdets oprindelige karakter.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Klageren anførte, at der ikke var ansøgt om en tagetage, men en 1. sal, og at et mansardtag ikke udgør en tagetage, da udnyttelsesgraden er større. Klageren henviste til, at en etage opbygget som mansard ved enfamilieboliger normalt ikke anses som en tagetage, men som en hel 1. sal. Desuden påpegede klageren, at to andre ejendomme i området, A 4 og A 5, var opført med mansardtag, hvilket ifølge klageren burde medføre en dispensation i henhold til lighedsgrundsætningen.
Kommunen fastholdt, at det ansøgte mansardtag ikke harmonerede med områdets karakter og definerede den ansøgte etage som en tagetage. Kommunen oplyste, at den i mindre omfang kan dispensere fra vedtægtens § 1.2, hvis det ikke ændrer kvarterets karakter, men vurderede, at mansardtagets højde og materiale ville tynge bygningen og skabe disharmoni. Vedrørende de to andre ejendomme med mansardtag oplyste kommunen, at disse var opført i henholdsvis 1927 og 1930, altså før byplanvedtægt nr. 4 blev gældende, og derfor ikke var omfattet af vedtægtens bestemmelser.

Sagen omhandler Lolland Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til plastikvinduer, en plastikgadedør og sorte tag...
Læs mere
Sagen omhandler Tårnby Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan nr. 106, centerområde ved A 2, til opførelse af et ...
Læs mere