Afslag på registrering af anpartsselskab grundet manglende indbetaling og fejl i stifterkredsens tegning

Tvist om stifterkredsen og tegningsretten

Selskabets stiftelsesdokument var alene underskrevet af klageren A. Dokumentet indledtes med formuleringen: "Underskrevne A har dags dato besluttet at stifte et anpartsselskab". På trods af dette var anparterne ifølge dokumentet tegnet af fire forskellige personer:

• A: 188.000 kr.
• C: 10.000 kr.
• D: 1.000 kr.
• E: 1.000 kr.

Klageren gjorde gældende, at han havde underskrevet på vegne af de øvrige tre stiftere (C, D og E) i henhold til fuldmagt. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påpegede dog, at hverken stiftelsesdokumentet eller de øvrige indsendte bilag indikerede, at andre end A var stifter. I henhold til Anpartsselskabsloven § 3, stk. 1 skal indskudskapitalen tegnes af selskabets stiftere. Da dokumenterne viste, at kapitalen var tegnet af personer, der ikke fremstod som stiftere i selve stiftelsesoverenskomsten, var lovens krav ikke opfyldt.

"Af det med anmeldelsen indsendte stiftelsesdokument fremgår det med fornøden klarhed, at alene klager var stifter af selskabet... Det må derfor lægges til grund ud fra indholdet af anmeldelsen med bilag, at indskudskapitalen ikke udelukkende var tegnet af stifteren."

Klagerens argumenter og nævnets vurdering

Klageren mente, at de 110.000 kr., der var indbetalt, var tilstrækkelige, da det oversteg en tidligere lovmæssig grænse på 80.000 kr. Nævnet afviste dette med henvisning til de gældende regler om en minimumskapital på 200.000 kr. Ydermere bemærkede nævnet, at fordringer på stiftere ikke kan anses som gyldigt indskud jf. Anpartsselskabsloven § 5 a, stk. 2. Da den fremsendte fuldmagt for de øvrige tegnere først blev indsendt efter afslagets meddelelse, og da dens indhold stred mod de oprindelige dokumenter, kunne den ikke ændre sagens udfald.

Erhvervsankenævnet stadfæstede Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse om at nægte registrering af K ApS. Nævnet lagde vægt på, at selskabskapitalen på 200.000 kr. ikke var fuldt indbetalt på anmeldelsestidspunktet, hvilket er en ufravigelig betingelse for registrering efter anpartsselskabsloven. Endvidere fandt nævnet, at stiftelsesdokumentet entydigt udpegede én person som enestifter, mens kapitalen var tegnet af flere personer, hvilket var i strid med lovens krav om, at stifterne skal tegne kapitalen. Da dokumentationen ved anmeldelsen ikke var i orden, var afslaget på registrering korrekt.

Udvidet Anvendelsesområde

Udvalget foreslår at afskaffe den nuværende undtagelse for fonde med aktiver under 1 mio. kr. Det betyder, at alle gyldigt stiftede fonde, uanset deres kapitalstørrelse, fremover vil være omfattet af loven. Dette skal især forhindre, at små fonde udnyttes til økonomisk kriminalitet, og sikre et mere ensartet og effektivt tilsyn.

Frihed under Ansvar for Bestyrelser

Princippet om 'frihed under ansvar' er en hjørnesten i forslaget. Bestyrelserne gives markant større frihed og fleksibilitet. Dette inkluderer:

• Formueforvaltning: Mulighed for at fravige anbringelsesbekendtgørelsens rigide regler, hvis bestyrelsen vurderer det forsvarligt.
• Kapitalstruktur: Indførelse af 'disponible aktiver' som en selvstændig kapitalklasse. Det giver fonde mulighed for at blive stiftet med og løbende opbygge en likvid kapital, der kan anvendes til uddelinger og drift, hvilket giver større økonomisk råderum.
• Uddelinger: Pligten til at uddele hele årets overskud lempes, så bestyrelsen i højere grad selv kan vurdere behovet for konsolidering og opsparing. Denne øgede frihed modsvares af skærpede krav til bestyrelsens ansvar, opgaver og dokumentation.

Moderniserede Regler for Drift og Afvikling

Reglerne for fusion og opløsning af fonde foreslås lempet. Det skal gøre det lettere for især mindre fonde, der kæmper med lave afkast og høje administrationsomkostninger, at fusionere med andre fonde for at opnå stordriftsfordele eller at blive opløst på en hensigtsmæssig måde, så midlerne kan komme formålet til gode.

Styrket Ledelse og Tilsyn

Forslaget indeholder en række nye og mere detaljerede krav til god fondsledelse:

• Bestyrelsens sammensætning: En bestyrelse skal bestå af mindst tre fysiske personer.
• Dobbeltroller: Der indføres forbud mod visse dobbeltroller, f.eks. at bestyrelsesformanden også er direktør, for at undgå magtkoncentration.
• Klageadgang: Der foreslås en ny administrativ klageadgang, formentlig til Erhvervsankenævnet, så fonde lettere og billigere kan få prøvet fondsmyndighedens afgørelser.

Samlet set sigter betænkningen mod at skabe en robust, klar og moderne fondslov, der balancerer behovet for kontrol og gennemsigtighed med ønsket om at give danske fonde de bedst mulige vilkår for at realisere deres ofte almennyttige formål.