Konkurskarantæne pålagt direktør for Virks. ApS 1 grundet grov uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandlede en kurators påstand om konkurskarantæne i tre år mod sagsøgte, der var direktør for Virks. ApS 1, et selskab der drev selskabslokaler og afholdt arrangementer. Selskabet blev taget under tvangsopløsning og senere konkursbehandling, primært grundet manglende indlevering af årsrapporter og betydelig gæld til kreditorer, især SKAT.

Kurators påstande

Kurator gjorde gældende, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Dette blev underbygget af flere forhold:

• Utilstrækkelig økonomistyring: Sagsøgte havde tilsidesat sin pligt til at overvåge og sikre selskabets økonomi og kapitalberedskab, hvilket havde medført betydelige tab for kreditorerne. Der var anmeldt krav for i alt DKK 790.195,76.
• Manglende indberetning og afregning af skatter: Selskabet havde i væsentligt omfang tilsidesat pligten til at indberette og afregne A-skat, AM-bidrag, moms og afgifter. Gælden til SKAT var konstant siden ultimo 2014 og udgjorde DKK 588.754,59 pr. 31. oktober 2017.
• Forsøg på at unddrage aktiver: Sagsøgte havde i en længere periode oplyst, at selskabet ingen aktiver havde, hvilket viste sig at være ukorrekt. Aktiver blev senere fundet og solgt på auktion.
• Ulovligt kapitalejerlån: En udokumenteret overførsel på DKK 21.210,04 fra selskabets bankkonto til sagsøgtes private konto blev anset for et ulovligt lån i strid med Selskabsloven § 210.
• Fortsat gældsstiftelse: Selskabet stiftede gæld efter driftens ophør og efter bankkontoens lukning.
• Mangelfuld bogføring og årsrapporter: Selskabets bogføring var mangelfuld, og årsrapporten for 2015-2016 var ikke indleveret.

Sagsøgtes påstande

Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode end tre år. Han anførte, at der ikke var grundlag for konkurskarantæne, da han ikke havde handlet groft uforsvarligt. Han forklarede, at problemerne skyldtes udefrakommende forhold, herunder bankens opsigelse af engagementet og revisors manglende samarbejdsvilje, hvilket umuliggjorde udarbejdelse af årsregnskab og fortsat betaling af afgifter til SKAT. Han havde desuden betalt SKAT-restancer fra private midler og bistået kurator med salg af aktiver.

Sø- og Handelsretten fandt, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Retten lagde vægt på følgende:

• Betydelige tab for kreditorer: Selskabets konkurs havde medført betydelige tab for kreditorerne, herunder SKAT.
• Manglende årsrapport: Selskabet havde ikke indgivet årsrapport for regnskabsåret 2015-2016 i strid med lovgivningen.
• Tilsidesættelse af skatteforpligtelser: Sagsøgte havde i vidt omfang undladt at indberette og afregne moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag i den relevante periode, hvor gælden til SKAT steg med ca. DKK 300.000. Retten anså dette som en finansiering af selskabet via SKAT.
• Fortsat gældsstiftelse efter driftsophør: Selskabet fortsatte med at stifte gæld til SKAT, selv efter driften ifølge sagsøgtes forklaring var ophørt, og efter selskabets bankkonto var opsagt.
• Udokumenteret overførsel: En overførsel på DKK 21.210,04 fra selskabets bankkonto til sagsøgtes private konto den 17. oktober 2016 blev ikke tilstrækkeligt dokumenteret som værende i selskabets interesse.

Retten fandt, at sagsøgtes forklaringer om eksterne omstændigheder ikke ændrede ved vurderingen af den grove uforsvarlige forretningsførelse. På baggrund af den udviste handlemåde og de samlede omstændigheder fandt retten det rimeligt at pålægge sagsøgte konkurskarantæne i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og stk. 2.

Karantæneperioden blev fastsat til to år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1, 2. pkt., idet afgørelsen blev truffet ca. 1 år og 5 måneder efter konkursdekretets afsigelse.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt DKK 37.500 inklusiv moms, jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og stk. 2.