Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Næstved Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til uddybning af Skårebækken. Sagen omhandlede en strækning af vandløbet, der ikke er udpeget som beskyttet, men som ligger i forbindelse med to søer og en mose, der er vejledende registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3.
Skårebækken er reguleret af et regulativ fra 1927, som angiver, at vandløbet kun er åbent på en del af strækningen. I 1991 blev vandløbet dog åbnet på en længere strækning af den daværende Holmegaard Kommune, og bunden blev hævet. Regulativet blev ikke revideret i den forbindelse, hvilket skabte uoverensstemmelse mellem regulativet og de faktiske forhold. Kommunen foretog årligt grødeskæring, og en lodsejer oprensede dele af vandløbet indtil for ca. 10 år siden.
I 2017 opmålte Næstved Kommune vandløbet efter henvendelser om forringet vandafledning. Opmålingen viste betydelige sedimentaflejringer. Kommunen oprensede herefter en strækning af vandløbet, hvilket medførte en vandstandssænkning på ca. 20 cm i de tilstødende beskyttede søer. Kommunen ansøgte efterfølgende om lovliggørende dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 for den udførte oprensning samt for yderligere oprensning og etablering af et arbejdsbælte. Denne dispensation blev meddelt den 22. september 2017, under forudsætning af, at der ikke ville ske yderligere vandstandssænkning.
I oktober 2017 foretog Næstved Kommune yderligere oprensning, herunder opgravning af ler fra vandløbets faste bund. Dette resulterede i en yderligere vandstandssænkning på ca. 30 cm i søerne, hvilket førte til klager fra en lodsejer og Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen konstaterede, at den dybere opgravning var i strid med den tidligere meddelte dispensation, som kun tillod opgravning af sediment. På denne baggrund meddelte Næstved Kommune den 9. juli 2018 afslag på lovliggørende dispensation for den uddybning, der overskred den oprindelige dispensation.
Ejendommens ejer påklagede afslaget og anførte, at:
Næstved Kommune fastholdt, at der var uoverensstemmelse mellem regulativet og de faktiske forhold efter åbningen i 1991, og at de ville indarbejde ændringerne i et kommende tillægsregulativ. Kommunen vurderede, at søerne var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 i deres udstrækning før oprensningen i 2017, og at yderligere vandstandssænkning ville forringe leve- og yngleforhold for vandlevende arter og tørlægge rodzonen i moserne. Kommunen anførte, at en oprensning, der ikke har været gennemført i en årrække, kan udgøre en tilstandsændring, der kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. De understregede, at sagen alene vedrørte dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 og ikke spørgsmål om kommunens vedligeholdelsespligt eller regulativets gyldighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Næstved Kommunes afgørelse af 9. juli 2018 om afslag på lovliggørende dispensation til uddybning af Skårebækken. Nævnet begrænsede sin prøvelse til klagefristen, tilstandsændring og dispensationsmuligheder.
Nævnet fandt, at klagen var indgivet rettidigt. Dette skyldtes, at Næstved Kommunes afgørelse af 9. juli 2018 først blev fremsendt til klagers partsrepræsentant den 14. august 2018, hvilket suspenderede klagefristen på 4 uger, jf. Naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 1, frem til dette tidspunkt. Klagefristen udløb herefter den 11. september 2018.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Næstved Kommunes vurdering af, at oprensningen af vandløbet krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet lagde vægt på, at mosen og de to søer er beskyttede i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1 og Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2. Da vandløbet ikke var vedligeholdt siden 1991, og der ikke var spor efter tidligere vedligeholdelsesarbejder, udgjorde en vedligeholdelse i overensstemmelse med regulativet en tilstandsændring, der krævede dispensation. Den yderligere oprensning af vandløbets lerbund, som medførte en vandstandssænkning på yderligere 10 cm i de beskyttede søer, blev også anset for en tilstandsændring udført i strid med Naturbeskyttelseslovens § 3.
Nævnet vurderede, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation fra forbuddet i Naturbeskyttelseslovens § 3, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at opgravningen af vandløbets lerbund primært varetog jordbrugs- og økonomiske interesser og ikke var et naturforbedrende tiltag. En yderligere vandstandssænkning kunne medføre, at søerne og den tilknyttede mose voksede sig ud af beskyttelsen. Hensynet til lodsejernes interesse i vandløbets vandføringsevne var allerede varetaget ved Næstved Kommunes dispensation af 22. september 2017, som tillod en vandstandssænkning på 20 cm. Nævnet fremhævede, at praksis på området er restriktiv, og at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning.
Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2. Østre Landsret stadfæstede Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse den 12. maj 2025.
Regeringen vil skrue hårdt op for bødestraffen til landmænd, der spreder gylle på frossen jord. Der skal sættes en stopper for den økonomiske fordel, der kan være i at risikere en bøde frem for at investere i større kapacitet i gylletankene.
Miljø- og Ligestillingsministeriet
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse om grødeskæring i Gudenåen. Sagen omhandlede kommunens beslutning om ikke at standse en igangværende ekstraordinær grødeskæring på strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i september 2020.
Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med en udtalelse fra miljøministeren fra 2015, som tillader hyppigere grødeskæringer i "ualmindelige situationer" i henhold til et tillægsregulativ for Gudenåen. Kommunen anførte, at en kontrol af grødetilstanden og vandstanden den 19. august 2020 viste betydelig genvækst af vandplanter, hvilket nødvendiggjorde den ekstraordinære grødeskæring. Kommunen har tidligere foretaget ekstraordinære grødeskæringer i 2015 (to gange) og 2017.
Erhvervs- og bierhvervsfiskere kan nu søge om deltagelse i et videnskabeligt forsøgsfiskeri efter stenbider i danske farvande med opstart i foråret 2026.
Aftaleparterne bag Havplanen er enige om en ny model for klapning i Limfjorden for at beskytte havmiljøet og fremme genanvendelse af opgravet havbundsmateriale.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.
Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Hedensted Kommunes afgørelse af 1. oktober 2018. Kommu...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Høje-Taastrup Kommunes afslag på dispensation til retablering af ...
Læs mere