Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed over Fødevarestyrelsens indskærpelser vedrørende mikrobiologiske kriterier og prøveudtagning. Indskærpelserne blev givet efter et kontrolbesøg den 20. juni 2018, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede mangler i virksomhedens procedurer for produkt- og miljøprøver.
Fødevarestyrelsen indskærpede, at virksomheden skulle foretage undersøgelser ud fra de mikrobiologiske kriterier i bilag I til Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer, når de validerede eller verificerede deres HACCP-baserede procedurer. Desuden skulle virksomheden udtage prøver fra forarbejdningsområder og udstyr, hvis det var nødvendigt for at opfylde kriterierne. Disse indskærpelser blev givet med hjemmel i Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 4, stk. 1, jf. stk. 2, og Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 5, stk. 2, samt Fødevareloven § 58 a, stk. 1.
Virksomheden påklagede indskærpelserne den 6. juli 2018 og anførte, at der ikke var hjemmel til at pålægge de nævnte forhold. Klager henviste til Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 1, artikel 4, stk. 1 og 2, samt artikel 5, stk. 3, og flere betragtninger, der understøtter fødevarevirksomhedslederens ansvar for at fastsætte prøveudtagningsfrekvenser og -typer som led i deres HACCP-procedurer. Virksomheden argumenterede for, at deres eksisterende egenkontrolprogram, baseret på omfattende historiske data og forebyggende foranstaltninger, var tilstrækkeligt til at styre risikoen for Listeria. De mente, at Fødevarestyrelsen havde foretaget et skøn under regel uden objektivt bevis for utilstrækkelighed.
Klager fremhævede, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at indskærpelserne var berettigede. De anførte, at Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer bilag I kræver, at en produktprøve består af fem prøveenheder (n=5) fra samme parti, hvilket ikke var opfyldt af virksomhedens praksis med enkeltprøver over tid. Vedrørende miljøprøver understregede styrelsen, at rengøringsprøver ikke kunne erstatte miljøprøver, da de havde forskellige formål. Rengøringsprøver testede rengøringseffektivitet, mens miljøprøver skulle påvise Listeria i produktionsmiljøet, herunder i svært tilgængelige områder og under produktion. Styrelsen påpegede også, at virksomheden ikke havde 100 % adskillelse af rå og spiseklare produkter, hvilket øgede risikoen for krydskontamination. Fødevarestyrelsen henviste til Vejledning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer afsnit 12 og pkt. 8.3 for at understøtte deres vurdering af prøveudtagningsfrekvens og formål med prøverne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelser af 20. juni 2018. Nævnet begrænsede sin prøvelse til kravene om udtagelse af produktprøver og miljøprøver.
Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde udtaget produktprøver i overensstemmelse med Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, kap. 1, pkt. 1.2. Virksomheden havde indplaceret sine produkter i kategori 1.2, hvilket kræver, at hver stikprøve består af fem prøveenheder/delprøver. Virksomhedens praksis med at udtage fem enkeltprøver af forskellige produkter spredt over 2017 opfyldte ikke dette krav. Nævnet understregede, at det ikke var frekvensen, men udførelsen af de enkelte stikprøver, der var i strid med forordningen, uanset om en anden udførelse potentielt kunne have samme eller bedre effekt.
Nævnet vurderede, at de af virksomheden udtagne rengøringsprøver ikke var tilstrækkelige til at opfylde formålet med prøvetagningen efter Kommissionens forordning om mikrobiologiske kriterier for fødevarer artikel 5, stk. 2. Bestemmelsen foreskriver udtagning af prøver fra produktionsudstyr og miljø med henblik på at undersøge for Listeria monocytogenes i produktionsmiljøet. Virksomhedens prøver havde udelukkende til formål at kontrollere effekten af rengøring og desinfektion af produktberørende overflader. Nævnet lagde vægt på, at miljøprøver også skal tages i områder, der ikke rengøres, eller under produktion, for at identificere potentielle kilder til kontaminering. Virksomhedens øvrige forebyggende tiltag fritog ikke for kravet om at udtage miljøprøver i henhold til forordningen, og Fødevarestyrelsens indskærpelse var hjemlet i forordningen, ikke blot i en vejledning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.

Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har undersøgt bakterieudvikling i kød fra kvæg, får og svin gennem hele processen frem til forbrugeren.


Sagen omhandler en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen til en virksomhed i Syddjurs Kommune vedrørende mangelfuld dokumentation af egenkontrol. Ved et kontrolbesøg den 8. juni 2018 konstaterede Fødevarestyrelsen, at virksomheden dokumenterede sin egenkontrol meget varierende, i gennemsnit én gang om måneden, selvom virksomhedens eget egenkontrolprogram foreskrev ugentlig dokumentation for punkter som varemodtagelse, opbevaringstemperatur, opvarmning og nedkøling. Fødevarestyrelsen dokumenterede manglende dokumentation i 44 ud af 61 uger i perioden fra april 2017 til maj 2018.
Fødevarestyrelsen udstedte en mundtlig indskærpelse om, at virksomheden skulle dokumentere egenkontrollens gennemførelse og resultater. Denne indskærpelse medførte en opfølgende, gebyrbelagt kontrol. Indskærpelsen blev givet med henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 om fødevarehygiejne artikel 5, stk. 2, litra g, jf. .
Stigning i infektioner med listeria i EU får Kommissionen til at indføre skrappere krav til producenter af spiseklare fødevarer fra juli 2026.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.
Virksomheden påklagede indskærpelsen den 11. juni 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Virksomheden anførte, at:
Fødevarestyrelsen fastholdt, at virksomheden ikke havde overholdt den selvfastsatte frekvens for dokumentation i egenkontrolprogrammet. Styrelsen understregede, at virksomheder er bundet af de frekvenser, de selv fastsætter. Fødevarestyrelsen vurderede, at omfanget af manglende dokumentation var betydeligt, og at en indskærpelse var en nødvendig og proportional sanktion, da det er den mildeste sanktion, styrelsen kan anvende ved overtrædelser af fødevarelovgivningen.
Vedrørende det tidligere kontrolbesøg oplyste Fødevarestyrelsen, at det var foretaget i den tidligere virksomhed (før ejerskifte den 22. maj 2018). Styrelsen bemærkede, at kontrolbesøg udføres som stikprøvekontroller, og at manglende anmærkninger ved et tidligere besøg ikke kan tages til indtægt for en generel godkendelse af forholdene, da det kan skyldes, at det pågældende forhold ikke blev kontrolleret.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra en virksomhed i Hillerød Kommune vedrørende en indskærpelse fra Fø...
Læs mere
Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fastholder Fødevarestyrelsens afgørelse om indskærpelse vedrørende mangel...
Læs mereForslag til lov om produkter og markedsovervågning, herunder regulering af salg af lattergas