Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over sagsbehandlingstid hos I/S Amager Ressourcecenter

En journalist klagede den 3. oktober 2018 til Miljø- og Fødevareklagenævnet over I/S Amager Ressourcecenters (ARC) sagsbehandlingstid for flere aktindsigtsanmodninger. Klagen omhandlede manglende besvarelse af anmodninger samt manglende reaktion på statusforespørgsler.

Baggrund for aktindsigtsanmodningerne

Journalisten havde fremsat flere anmodninger om aktindsigt:

• Den 2. juli 2018: Aktindsigt i e-mails om "udbud" sendt til specifikke personer over de seneste fem år.
• Den 30. juli 2018: Aktindsigt i oplysninger om ARCs nye kalkleverandør, herunder tilbud og materiale fra udbud.
• Den 17. august 2018: Aktindsigt i materiale oprettet af ARC til brug for besvarelse af journalistens aktindsigtsanmodninger i perioden 13.-17. august 2018.
• Den 20. august 2018 (to anmodninger): Aktindsigt i udgifter til rejser og arrangementer samt oplysninger om storkunder, rabataftaler, lønudvikling og udgifter til vinduespudsning.

I/S Amager Ressourcecenters bemærkninger

ARC bemærkede den 12. oktober 2018, at de siden maj 2018 havde modtaget 16 aktindsigtsanmodninger fra journalisten. Selskabet anførte, at antallet og omfanget af anmodningerne, herunder store mængder dokumenter og løbende dialog om afgrænsning, havde påvirket sagsbehandlingstiden væsentligt. ARC vurderede desuden, at Ankestyrelsen var rette klageinstans for klager over sagsbehandlingstiden, dog med undtagelse af de anmodninger fra 20. august 2018, der omhandlede miljøoplysninger, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet potentielt var rette instans i henhold til Miljøoplysningsloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over I/S Amager Ressourcecenters sagsbehandlingstid for de nævnte aktindsigtsanmodninger.

Nævnets kompetence

Nævnet henviste til Offentlighedsloven § 39, stk. 1, som fastslår, at sagsbehandlingstiden kan påklages særskilt til den myndighed, der er øverste klageinstans for den pågældende sag. Ligeledes blev Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6 og Miljøoplysningsloven § 4 a inddraget, som omhandler klageadgang for aktindsigt i miljøoplysninger.

Nævnet fastslog, at I/S Amager Ressourcecenter er et fælleskommunalt selskab etableret i medfør af Kommunestyrelsesloven § 60. Et sådant selskab er ikke omfattet af Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 5, stk. 1, men er derimod et selvstændigt offentligretligt organ, der henregnes til den offentlige forvaltning og er underlagt de kommunalretlige regler. Da Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke er kompetent til at behandle klager over aktindsigt fra et fælleskommunalt § 60-selskab, er nævnet heller ikke kompetent til at behandle klager over sagsbehandlingstiden i disse sager.

EU-direktivets betydning

Nævnet vurderede også, om klager havde ret til at få sagen behandlet af nævnet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF (miljøoplysningsdirektivet) artikel 6, stk. 1. Direktivet foreskriver adgang til at få en sag prøvet, hvor en offentlig myndigheds handlinger eller undladelser kan revurderes af samme eller en anden offentlig myndighed, eller efterprøves administrativt af et uafhængigt og upartisk organ. Nævnet bemærkede, at klager over kommunale § 60-fællesskabers virksomhed, herunder overholdelse af lovgivningen, er tilsynsspørgsmål, der henhører under Ankestyrelsen, jf. Kommunestyrelsesloven § 48, stk. 1. Nævnet konkluderede, at klager dermed havde den direktivforeskrevne adgang til at få sagen prøvet af en anden offentlig myndighed, og at direktivet ikke udleder et krav om, at sagen prøves af et uafhængigt klagenævn.