Klage over tilstandsrapport for murermestervilla vedrørende fugt, klinker og vinduer

Ad. 2: Løse klinker i depotrum

Skønsmanden konstaterede, at samtlige gulvklinker i depotrummet manglede vedhæftning. Det blev vurderet, at den bygningssagkyndige burde have specificeret dette i tilstandsrapporten, da vedhæftningsproblemer i andre dele af kælderen var nævnt. Dette var en fejl. Udbedringsomkostningerne blev anslået til 7.500 kr., med en forbedringsandel på 50 % (3.750 kr.).

Ad. 3: Trappenedgang til kælder

Skønsmanden fandt revner i kældertrappen og konstaterede, at der manglede afløb i kælderskakten, hvilket kunne føre til fugtskader. Det blev vurderet, at den bygningssagkyndige burde have beskrevet revnerne (med karakter K1) og det manglende afløb (med karakter K3). Dette var en fejl. De samlede udbedringsomkostninger blev anslået til 25.500 kr. (betonreparation, etablering af afløb og afvaskning af skimmel).

Ad. 5: Køkkenvinduer

Der blev konstateret nedbrudt og mørnet træ i de to køkkenvinduer. Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndige burde have registreret disse skader og beskrevet dem med karakteren K2. Dette var en fejl. En reparation blev anslået til 5.000 kr., mens en udskiftning ville koste 15.000 kr. med en forbedringsandel på 60 % (9.000 kr.).

Ad. 6: Vinduer i karnap

Skønsmanden bekræftede, at vinduet havde nedbrudt træ og ikke kunne åbnes. Det blev dog vurderet, at den bygningssagkyndiges beskrivelse i tilstandsrapporten (karakter K2: "Ældre vinduer i karnap er nedbrudt nederst i karm og ramme") var tilstrækkelig til at informere køber om vinduets nedsatte funktion. Der blev ikke fundet fejl på dette punkt.

Ad. 7: Ventilation i badeværelse

Det blev konstateret, at aftrækskanalen var tilstoppet med skumgummi. Skønsmanden vurderede, at den bygningssagkyndige burde have registreret dette. Det var derimod ikke en fejl, at ventilatorens funktion ikke var afprøvet. Udbedring blev anslået til 200 kr.

• Klagerne anførte, at skaden var til stede ved overtagelsen i 2008, og at forholdet vedrørende stuens gulv ikke var nævnt i tilstandsrapporten, hvilket afskærer Topdanmark fra at påberåbe sig forbeholdet. De mente, at de ikke havde mulighed for at vurdere forholdets reelle karakter på grund af manglende oplysninger i tilstandsrapporten, og at skaden var dækningsberettiget efter forsikringsvilkårene.
• Topdanmark afviste dækning med henvisning til et forbehold i policen for sætningsskader, da der var konstateret flere sætninger i tilstandsrapporten. Selskabet henviste også til, at tilstandsrapportens oplysninger ikke var klart forkerte. De anførte, at klagerne var bekendt med forbeholdet før tegning af forsikringen, og at de anmeldte forhold skyldtes sætningsskader. Selskabet mente, at tilstandsrapporten var tilstrækkeligt beskrivende, og at forbeholdet var konkret begrundet i rapporten.

Dokumentation og sagens forløb

• Tilstandsrapporten fra 2007 nævnte flere forhold med skader, men klagerne anførte, at omfanget af skævheder i stuen ikke fremgik.
• Dansk Fundering A/S konstaterede i 2010, at gulvet i stuen ikke var vandret, og at der var revnedannelser i facaden. De konkluderede, at stuegulvet var fejlfunderet, og at facaden var fejlfunderet.
• Klagerne anmeldte skaden til Topdanmark i 2012, men selskabet afviste dækning med henvisning til forbeholdet for sætningsskader.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagernes erstatningskrav mod den bygningssagkyndige.
• En arkitekt og ingeniør vurderede i 2012, at gulvkonstruktionen var fejlagtigt beskrevet i tilstandsrapporten, og at skævhederne på stuegulvet var så voldsomme, at de burde være bemærket. Disciplinær- og Klagenævnet afslog genoptagelse af sagen.
• Yderligere geotekniske rapporter bekræftede, at store dele af bygningen var fejlfunderet.