Stadfæstelse af støjgrænser for varmepumpe i Sønderborg Kommune

Sagen omhandler en klage over støjgener fra en varmepumpe tilhørende en virksomhed i Sønderborg Kommune. Varmepumpen er placeret i et område udlagt til forsyningsanlæg, men grænser op til boligområder. Sønderborg Kommune modtog klager over støj og meddelte den 14. september 2018 et påbud om støjgrænser til virksomheden, baseret på Miljøstyrelsens støjvejledning for boligområder (områdetype 5).

Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet

Flere omboende påklagede kommunens afgørelse den 8. oktober 2018. Klagerne anførte, at de fastsatte støjgrænser var for høje for et boligområde, og at virksomheden burde have et genetillæg på 5 dB. De var uforstående over for afvisningen af genetillægget, som de mente var baseret på en subjektiv vurdering. Endvidere anførte klagerne, at den støjrapport, der lå til grund for afgørelsen, ikke var retvisende, da den var baseret på kildestyrkemålinger og ikke tog højde for terræn og område. De mente, at der burde måles direkte i de mest støjbelastede punkter.

Kommunens vurdering og nye oplysninger

Sønderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til, at toneanalyser var foretaget, og at terræn var indregnet i beregningsmodellen. Kommunen havde fastsat støjgrænser svarende til de vejledende grænser, da virksomheden planlagde yderligere støjbegrænsende foranstaltninger. En revideret støjrapport af 20. december 2018 viste, at virksomheden havde etableret en 7,5 meter høj støjskærm, hvilket reducerede støjen og gjorde det muligt at overholde de påbudte grænser ved fuld drift. Kommunen accepterede herefter fuld drift døgnet rundt.

Klagerne fremsatte yderligere bemærkninger den 29. oktober 2019, hvor de kritiserede den reviderede støjrapport for ikke at tage højde for støjrefleksioner, manglende detaljer om støjskærmen, utilstrækkelig dokumentation for fravær af tydeligt hørbare toner, og at der burde være undersøgt for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Sønderborg Kommune oplyste den 12. november 2019, at lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer ikke tidligere havde været et klagepunkt og ville blive vurderet separat. Klagerne fastholdt, at dette ikke var nye oplysninger, da de tidligere havde klaget over indendørs støjgener og vibrationer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Sønderborg Kommunes påbud af 14. september 2018 om støjgrænser til varmepumpen. Nævnet afviste at realitetsbehandle klagepunkterne vedrørende lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer, da kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse herom som førsteinstans efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 1.

Støjgrænser og områdetype

Nævnet konstaterede, at Sønderborg Kommune havde fastsat støjgrænser i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for områdetype 5 (Boligområder for åben og lav boligbebyggelse). Nævnet vurderede, i lighed med kommunen, at det samlede område omkring anlægget havde karakter af et boligområde, idet der blev lagt vægt på områdets faktiske anvendelse. Derfor var nævnet enig i de fastsatte støjgrænser.