Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over støjgener fra en varmepumpe tilhørende en virksomhed i Sønderborg Kommune. Varmepumpen er placeret i et område udlagt til forsyningsanlæg, men grænser op til boligområder. Sønderborg Kommune modtog klager over støj og meddelte den 14. september 2018 et påbud om støjgrænser til virksomheden, baseret på Miljøstyrelsens støjvejledning for boligområder (områdetype 5).
Flere omboende påklagede kommunens afgørelse den 8. oktober 2018. Klagerne anførte, at de fastsatte støjgrænser var for høje for et boligområde, og at virksomheden burde have et genetillæg på 5 dB. De var uforstående over for afvisningen af genetillægget, som de mente var baseret på en subjektiv vurdering. Endvidere anførte klagerne, at den støjrapport, der lå til grund for afgørelsen, ikke var retvisende, da den var baseret på kildestyrkemålinger og ikke tog højde for terræn og område. De mente, at der burde måles direkte i de mest støjbelastede punkter.
Sønderborg Kommune fastholdt sin afgørelse og henviste til, at toneanalyser var foretaget, og at terræn var indregnet i beregningsmodellen. Kommunen havde fastsat støjgrænser svarende til de vejledende grænser, da virksomheden planlagde yderligere støjbegrænsende foranstaltninger. En revideret støjrapport af 20. december 2018 viste, at virksomheden havde etableret en 7,5 meter høj støjskærm, hvilket reducerede støjen og gjorde det muligt at overholde de påbudte grænser ved fuld drift. Kommunen accepterede herefter fuld drift døgnet rundt.
Klagerne fremsatte yderligere bemærkninger den 29. oktober 2019, hvor de kritiserede den reviderede støjrapport for ikke at tage højde for støjrefleksioner, manglende detaljer om støjskærmen, utilstrækkelig dokumentation for fravær af tydeligt hørbare toner, og at der burde være undersøgt for lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer. Sønderborg Kommune oplyste den 12. november 2019, at lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer ikke tidligere havde været et klagepunkt og ville blive vurderet separat. Klagerne fastholdt, at dette ikke var nye oplysninger, da de tidligere havde klaget over indendørs støjgener og vibrationer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Sønderborg Kommunes påbud af 14. september 2018 om støjgrænser til varmepumpen. Nævnet afviste at realitetsbehandle klagepunkterne vedrørende lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer, da kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse herom som førsteinstans efter Miljøbeskyttelsesloven § 42, stk. 1.
Nævnet konstaterede, at Sønderborg Kommune havde fastsat støjgrænser i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for områdetype 5 (Boligområder for åben og lav boligbebyggelse). Nævnet vurderede, i lighed med kommunen, at det samlede område omkring anlægget havde karakter af et boligområde, idet der blev lagt vægt på områdets faktiske anvendelse. Derfor var nævnet enig i de fastsatte støjgrænser.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Sønderborg Kommunes vurdering af, at der ikke skulle gives genetillæg for tydeligt hørbare toner. Nævnet lagde vægt på, at støjrapporten af 6. juni 2018, baseret på en subjektiv vurdering og toneanalyser, konkluderede, at der ikke var tydeligt hørbare toner.
Nævnet gennemgik støjrapporterne af 6. juni 2018 og 20. december 2018 og konstaterede, at støjberegningerne var udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om beregning af ekstern støj fra virksomheder og Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger bilag 4. Nævnet bemærkede, at beregningsmetoden ud fra kildestyrker har den fordel, at den altid vurderer støjen i en retvisende situation, da den tager højde for meteorologiske standardkrav. På denne baggrund fandt nævnet, at støjberegningerne var retvisende og i tilstrækkeligt omfang tog højde for område, terræn og relevante vejrforhold.
Som følge af afgørelsen blev det indbetalte klagegebyr ikke tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2.

Ny vejledning beskriver, hvordan kommuner skal vurdere og håndtere støjgener fra idrætsanlæg i forbindelse med klagesager og planlægning.



Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Odense Kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud vedrørende støjgener fra en transformerstation. Klagen blev indgivet af en nabo til transformerstationen, som oplevede lavfrekvent støj døgnet rundt.
Lørdag den 3. februar 2024 afholdt minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin et borgermøde i Østerild Multicenter om den politiske beslutning om at igangsætte en miljø- og habitatkonsekvensvurdering af en mulig udvidelse af Østerild Testcenter.
Dette tillæg fastsætter støjgrænser i transformationsområder for virksomheder og boliger som supplement til den eksisterende vejledning fra 1984.

Sagen drejer sig om en klage over støjgener fra en møbelpolstrervirksomhed. En nabo klagede over støj, lavfrekvent støj ...
Læs mere
Energiklagenævnet modtog en klage fra Foreningen Stop Vesterhav Syd over Energistyrelsens afgørelse af 14. december 2020...
Læs mereForslag til lov om fravigelse af støjkrav ved jernbaneprojekter og kompensation til naboer