Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til fodboldgolfbane på Bornholm

Ansøgningen manglede dog detaljeret beskrivelse eller illustration af forhindringernes udformning og størrelse. En flytbar vogn til betaling og udstyr var planlagt, men dens dimensioner, udformning og tidspunkter for opstilling var ikke specificeret.

Regionskommunens Afgørelse

Bornholms Regionskommune meddelte landzonetilladelse den 13. juli 2018 efter Planlovens § 35, stk. 1. Kommunen henviste til sin turismepolitik og vurderede, at projektet ikke ville medføre væsentlige gener for naboer eller påvirke landskabet negativt, da banerne etableres i naturmaterialer. Kommunen mente, at aktiviteten var afhængig af en placering i det åbne land på grund af arealbehovet.

Regionskommunen vurderede, at hverken fodboldgolfbanen eller parkeringspladsen ville påvirke landskabelige og naturmæssige værdier væsentligt, og at det ansøgte var af underordnet betydning for kystområdet. Kommunen anførte, at tilladelsen ikke krævede dispensation fra skovbyggelinjen, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5, og heller ikke fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Tilladelsen blev givet med følgende vilkår:

• Fodboldgolfbanen skal opretholdes som ansøgt.
• Alle anlæg og parkeringsplads skal fjernes senest 1 år efter banens ophør.
• Årlig indsendelse af besøgstal til kommunen for tilsyn.

Kommunen præciserede efterfølgende, at der ikke etableres en depotbygning, men en flytbar vogn til betaling og rekvisitter, som opbevares i eksisterende bygninger, når den ikke er i brug.

Klagerens Supplerende Bemærkninger

Klageren uddybede sin klage og fastholdt, at afgørelsen var i strid med Naturbeskyttelsesloven § 3. Klageren anførte desuden, at regionskommunen ikke havde vurderet offentlighedens behov for en fodboldgolfbane, især da der allerede var to andre baner på Bornholm. Klageren mente, at projektet ville ændre områdets karakter fra natur/landbrug til "aktivitetszone" og bidrage til byspredning.

Klageren havde foreslået justeringer, som ikke var imødekommet:

• Reducering af antal baner og justering af placering.
• Begrænsning af åbningstider til kl. 10.00 – 18.00 med maksimalt 5 årlige events til kl. 22.00.
• Præcisering af, at der ikke måtte være nogen form for belysning.
• Tilføjelse af forbud mod camping, café, grillsteder m.m.
• Tidsbegrænsning af tilladelsen til 3 eller 5 år.

Ansøgeren bemærkede, at området allerede var aktivt med stenbrud, museum, camping, løb og cykling, og at der ikke var ønske om helårsåbent.

Planklagenævnet ophæver Bornholms Regionskommunes afgørelse af 13. juli 2018 om landzonetilladelse til etablering af fodboldgolfbane med parkeringsplads på ejendommen [adresse1] og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen.

Planklagenævnets Kompetence

Planklagenævnet har kompetence til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan dog ikke behandle klager vedrørende Naturbeskyttelsesloven § 3.

Generelt om Landzonetilladelser

Hovedformålet med landzonereglerne, jf. Planlovens § 35, stk. 1, er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Administrationen skal varetage landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn samt andre samfundsmæssige interesser, herunder erhvervslivets vækstmuligheder og hensynet til naboer. Landzoneområder skal som udgangspunkt friholdes for spredt bebyggelse, der ikke er nødvendig for primære erhverv. Praksis lægger vægt på lovens almene formål og præcedensvirkning.

Idrætsanlæg i Landzone

Idrætsanlæg som fodboldanlæg bør normalt placeres i byzone, men golfbaner og lignende placeres typisk i landzone for at undgå støjgener. Placering i landzone kræver landzonetilladelse, hvor der skal afvejes hensyn til friluftsaktiviteter, vækstmuligheder, transport, parkering samt planmæssige, landskabelige, landbrugsmæssige og miljømæssige hensyn.

Kystnærhedszonen og Skovbyggelinjen

I kystnærhedszonen skal bebyggelse og anlæg, der ikke er kystnære, søges undgået, og landzonetilladelse kan kun gives, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning for de nationale planlægningsinteresser, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3. Dette indebærer særlig vægt på landskabelige, naturmæssige og rekreative interesser.

Forbuddet mod bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, gælder ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 5. Hensynet til skoven som landskabselement og levested skal dog varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Planklagenævnets Vurdering og Afgørelse

Planklagenævnet fandt ikke, at anlægget var af en sådan størrelse, at det af den grund skulle henvises til et rekreativt område. Nævnet vurderede dog, at en tilstrækkelig vurdering af den visuelle påvirkning af omgivelserne forudsætter en nærmere beskrivelse af anlæg og byggeri. Det fremgik ikke af ansøgningen, hvordan forhindringerne på banen skulle udformes og i hvilken størrelse, ligesom dimensioner og udformning af den flytbare vogn til betaling og udstyr heller ikke var specificeret.

Nævnet konkluderede, at det er en mangel ved regionskommunens landzonetilladelse, at den ikke er givet på baggrund af et tilstrækkeligt konkretiseret ansøgningsmateriale. På den baggrund ophævede Planklagenævnet afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling i regionskommunen. Nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Bemærkninger til den nye behandling af sagen

Ved den fornyede behandling skal regionskommunen:

• Iagttage, at ansøgningen omfatter flere ejendomme.
• Indhente en nærmere beskrivelse af det ansøgte for at muliggøre en tilstrækkelig vurdering efter landzonebestemmelserne.
• Tage stilling til hensynet til skoven og lade dette fremgå af afgørelsen.
• Vurdere forholdet til det i kommuneplanen udpegede kulturmiljøområde.
• Bemærkes, at nævnet alene har taget stilling til afgørelsen efter planlovens landzonebestemmelser og ikke til anden lovgivning, herunder Naturbeskyttelsesloven og reglerne om fredskovspligt.

Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.

Yderligere klagepunkter

• Klagerne fremhævede, at nye arealer til banen kunne forværre støjsituationen.
• Placeringen på et højtliggende område uden afskærmning ville øge støjniveauet.
• Der var bekymring for, om brugerne ville overholde det tilladte område.

Kommunen fastholdt, at en paintballbane ikke er en forurenende virksomhed, og at Miljøstyrelsens grænseværdier ville blive overholdt.