Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Odense Kommune vedtog den 25. januar 2017 kommuneplantillæg nr. 3 til kommuneplan 2016-2028 og lokalplan nr. 4-739, Motorsportsanlæg i Kærby Mose, med tilhørende miljørapport. Planerne omfatter et ca. 8 hektar stort område i landzone øst for Odense, der primært består af skov, udyrkede arealer og en beskyttet sø. Formålet med planerne var at muliggøre etablering af et motorsportsanlæg med asfaltbelagt motocrossbane, grusbelagt gokartbane og minicrossbane, samt klubhuse, maskinhus, parkering og støjvolde. Den asfaltbelagte motocrossbane omkranser den eksisterende sø, og der er etableret høje lodrette barrierer langs banerne og støjvoldene. Anlægget var tiltænkt brug to dage om ugen til motorsportsaktiviteter og fem dage om ugen til udlejningsgokarts, med driftstider op til kl. 22.00.
En gruppe beboere i området klagede den 4. april 2017 til Planklagenævnet over planvedtagelsen og miljøvurderingen. Klagen fokuserede især på utilstrækkelig vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter, herunder stor vandsalamander, som klagerne havde dokumenteret forekomst af i området. Klagerne anførte, at kommunen ikke havde undersøgt tilstrækkeligt, hvorvidt der var arter omfattet af Habitatdirektivet i planområdet, og at kommunens miljøvurdering ikke tog hensyn til deres fund af stor vandsalamander. De mente, at planens gennemførelse ville medføre uoprettelig skade på arten på grund af rystelser, støj og trafik, og at søen, hvis den blev indesluttet af kørebanen, ville vanskeliggøre artens bevægelse til vinterkvarterer og spredningsmuligheder.
Kommunen oplyste, at de havde foretaget to besigtigelser af planområdet i 2014 og 2015, hvor der ikke blev fundet stor vandsalamander, men at de ikke var overraskede over klagernes fund. Kommunen vurderede, at risikoen for påvirkning var begrænset, da stor vandsalamander primært er aktiv om aftenen og natten, hvor anlægget oftest er lukket. Kommunen havde dog bemærket, at bygherren skulle undersøge behovet for afværgeforanstaltninger. Miljørapporten afgrænsede sig til støj, vandmiljø, jordforurening og visuel påvirkning, men nævnte også, at der potentielt kunne forekomme bilag IV-arter som stor vandsalamander, og at vandhullet ikke ville blive påvirket.
Udover bilag IV-arter klagede beboerne også over manglende undersøgelse af skov-hullæbe (omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen), uforenelighed med kommuneplanens overordnede retningslinjer (bl.a. vedrørende grøn-blå struktur, byggeri i det åbne land, skyde- og motorsportsbaner, potentielle naturområder, økologiske forbindelser, lavbundsområder og vådområder), uforenelighed med udlægningen af naboområdet (Den Romantiske Have), samt at kommuneplantillægget var vedtaget på trods af Naturstyrelsens påpegning af, at lavbundsområder ikke måtte formindskes.
Planklagenævnet behandlede klagen over Odense Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 3 og lokalplan nr. 4-739 samt den tilhørende miljørapport. Nævnet har alene kompetence til at tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens afgørelser efter . Dette omfatter spørgsmål om lovlighed og gyldighed, herunder overholdelse af og reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter efter .
Planklagenævnet fandt, at klagerne, som enkeltpersoner, havde tilstrækkelig retlig interesse i sagen til at være klageberettigede. Dette skyldtes deres bopæl tæt på lokalplanområdet (ca. 750-900 m) og de potentielle støjgener fra motorsportsbanen, som kan mærkes på lang afstand.
Nævnet bemærkede, at det ikke kunne tage stilling til spørgsmålet om statslige interesser vedrørende lavbundsområder, da oversigter over nationale interesser, jf. Planloven § 2a, ikke er retligt bindende for kommunerne, og nævnet ikke kan vurdere, om staten bør gøre indsigelse.
Planklagenævnet konstaterede, at kommunen allerede i den indledende fase havde vurderet, at søen potentielt var et ynglested for stor vandsalamander, og at klagerne havde bekræftet dette med fund. Nævnet lagde derfor til grund, at søen udgjorde en yngle- og/eller rastelokalitet for stor vandsalamander. Det blev også lagt til grund, at padderne var afhængige af at kunne bevæge sig mellem søen og egnede vinterkvarterer uden for baneanlægget.
Nævnet fandt, at kommunens vurdering af, at stor vandsalamander kunne passere kørebanen, fordi den primært er aktiv om aftenen/natten, hvor anlægget oftest er lukket, var utilstrækkelig. Dette skyldes, at søen er omgivet af kørebane, støjvolde og lodrette barrierer, og at banens driftstider strækker sig til kl. 22.00 på fem af ugens dage, hvilket overlapper med artens aktive periode. Desuden kunne trafik, rystelser, støj og potentiel brug af vejsalt afholde padderne fra at krydse banen.
Planklagenævnet vurderede, at det var tilstrækkelig forudsigeligt, at disse forhold ville opstå, og at kommunen derfor allerede på planlægningsstadiet skulle have foretaget en nærmere vurdering af, om der ville ske beskadigelse eller ødelæggelse af et yngle- og rastelokalitet for stor vandsalamander, herunder påvirkning af artens færden til og fra vandhullet. Kommunen skulle også have foretaget en konkret vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger, såsom faunapassager eller erstatningshabitater, jf. Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2. Kommunen havde udskudt denne vurdering og overladt den til bygherren, hvilket er i strid med kommunens ansvar som planmyndighed.
Planklagenævnet fandt, at både miljøvurderingen, lokalplanen og kommuneplantillægget led af en væsentlig retlig mangel og var ugyldige. Nævnet ophævede derfor miljørapporten samt vedtagelsen af lokalplan nr. 4-739, Motorsportsanlæg i Kærby Mose, og kommuneplantillæg nr. 3 til kommuneplan 2016-2028. Nævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter.
Hvis kommunen ønsker at vedtage lokalplanen på ny, skal den:
Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Sagen omhandler Aabenraa Kommunes afgørelse af 27. juni 2018 om ikke at gennemføre en miljøvurdering (screeningsafgørelse) af forslag til lokalplan nr. 111, "Boligområde ´Bøgelund´ ved A 1 , Aabenraa". Planen blev endeligt vedtaget den 24. april 2019. Danmarks Naturfredningsforening klagede til Planklagenævnet over både screeningsafgørelsen og den endelige vedtagelse af planen.
Planområdet, der dækker cirka 3,9 hektar, ligger i landzone i den sydvestlige udkant af Aabenraa by. Det består primært af marker, der anvendes til afgræsning, samt en eksisterende hesteejendom. Området er omkranset af skov mod nord, syd og vest og afgrænses mod øst delvist af skov og eksisterende by. Hele planområdet er omfattet af skovbyggelinjen og ligger inden for kystnærhedszonen.
I den sydøstlige del af planområdet findes et vandløb, der er beskyttet i henhold til . En mindre sø, der tidligere var et regnvandsbassin og nu også er beskyttet efter , ligger umiddelbart uden for lokalplanområdet.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Området er i Kommuneplan 2015-2026 udlagt til boligformål. Efter udarbejdelsen af lokalplanforslaget og miljøscreeningen, men før den endelige vedtagelse af lokalplanen, blev Natura 2000-område N96, habitatområde H85 (Bolderslev Skov og Uge Skov), udvidet den 1. november 2018 til at omfatte skoven, der omkranser planområdet. Udpegningsgrundlaget for habitatområde H85 inkluderer blandt andet stor vandsalamander, som er registreret i Bolderslev Skov, der er en del af habitatområdet.
Aabenraa Kommune traf den 27. juni 2018 afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af lokalplanforslaget. I screeningsskemaet angav kommunen, at der ikke forventedes en væsentlig indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder, da det nærmeste Natura 2000-område på daværende tidspunkt lå cirka 2,5 km væk. Kommunen konkluderede, at planen ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet.
Danmarks Naturfredningsforening anførte i deres klager, at kommunen ikke havde redegjort tilstrækkeligt for planområdets naboskab med det udvidede Natura 2000-område og den mulige påvirkning heraf. Klageren gjorde gældende, at den manglende redegørelse var i strid med Planloven og Bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter.
Yderligere klagepunkter omfattede:
Brønderslev Kommune vedtog den 24. maj 2017 kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 32-T-22.01 for vindmøller ved [Adr...
Læs mereSagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 10-015,...
Læs mere