Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Lejre Kommune meddelte den 5. januar 2016 en landzonetilladelse til etablering af en sø på en ejendom i landzone. Ejeren klagede den 27. januar 2017 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Planklagenævnet) over et specifikt vilkår i tilladelsen. Klagen omhandlede vilkåret om, at der ikke måtte udsættes eller fodres ænder, fisk og krebs i søen, da klageren mente, at der ikke var hjemmel i planloven til at stille et sådant krav om fremtidig pasning og drift af søen.
Ansøgningen omhandlede etablering af en 1.000 m² stor sø med en maksimal dybde på 2 meter, placeret i en naturlig lavning på dyrket landbrugsjord. Formålet var at skabe et attraktivt levested for dyreliv som padder, insekter og vandfugle samt at øge områdets diversitet. Lejre Kommune godkendte etableringen, men med vilkår om, at søen ikke måtte have forbindelse til vandløb, og at der ikke måtte udsættes eller fodres ænder, fisk eller krebs i søen.
Klageren anførte, at Planloven § 35 ikke giver kommunen mulighed for at stille krav til fremtidig pasning og drift af en sø på et landbrugsareal. Klageren mente, at kommunen lagde en ulovlig politisk præmis til grund om næringsstofoverbelastning og henviste til, at anden lovgivning regulerer udsætning af fisk og fugle. Kommunen fastholdt, at vilkåret var sagligt begrundet i landskabelige og naturmæssige hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne og planloven. Kommunen argumenterede for, at fodring og udsætning af dyr kan føre til næringsstofoverbelastning, algeopblomstring og forplumring, hvilket skader det vilde dyre- og planteliv og den landskabelige værdi.
Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnets prøvelse var i denne sag begrænset til spørgsmålet om vilkåret vedrørende udsætning og fodring af dyr. Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Kommunen kan stille vilkår i en landzonetilladelse, jf. Planloven § 55, forudsat at vilkårene er sagligt begrundede i planlovens hensyn, har indholdsmæssig sammenhæng med tilladelsen, er præcise og proportionale. Det forvaltningsretlige specialitetsprincip indebærer, at kommunen ikke kan stille vilkår, der er detaljeret reguleret i anden lovgivning, medmindre vilkårene supplerer eller strammer disse regler af hensyn til landzonebestemmelsernes andre formål. Varetagelse af naturmæssige hensyn er et sagligt formål under landzonereglerne.
Udsætning af ænder er reguleret i Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14, med hjemmel i Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6, stk. 1. Miljøstyrelsen oplyste, at der er et generelt forbud mod udsætning af pattedyr og fugle, med undtagelser for gråand, fasan og agerhøne. Baggrunden for disse regler er en afvejning af vildtbeskyttelse over for rekreative behov. Rapporter har peget på potentielle miljøpåvirkninger fra udsætning af gråænder, herunder genetiske påvirkninger, prædation på paddeæg og næringsstoftilførsler. Udsætning af fisk og krebs er reguleret i Fiskeriloven § 63, men Fiskeriloven § 42, stk. 2 undtager vande, der kun har én ejer og ingen afløb til større vandsystemer. Da den ansøgte sø opfyldte disse kriterier, var den ikke omfattet af fiskerilovens regulering af udsætning.
Planklagenævnet fandt, at vilkåret om forbud mod udsætning og fodring af ænder, fisk og krebs i søen var lovligt. Nævnet lagde vægt på, at vilkåret var indsat for at undgå næringsstofoverbelastning til skade for det vilde dyre- og planteliv samt for at modvirke prædation, der ville skade søens potentiale som levested for padder. Disse hensyn er saglige under planlovens landzonebestemmelser.
Nævnet vurderede, at Miljøstyrelsens udtalelse ikke gav tilstrækkeligt belæg for at antage, at reglerne i Bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber § 14 eller Jagt- og vildtforvaltningsloven § 6, stk. 1 varetager de samme naturmæssige hensyn i et omfang, der ville kræve ophævelse af vilkåret i landzonetilladelsen i henhold til specialitetsprincippet. Desuden fandtes der ingen krav om tilladelse i anden lovgivning for udsætning af fisk eller krebs i en sø af den pågældende type, jf. Fiskeriloven § 63 og Fiskeriloven § 42, stk. 2.
Planklagenævnet kunne derfor ikke give medhold i klagen over vilkåret. Lejre Kommunes landzonetilladelse af 5. januar 2016, inklusive det omstridte vilkår, blev stadfæstet og står således ved magt. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller hvis den ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

En ny evaluering fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen peger på begrænset interesse og betydelige sundhedsmæssige risici ved udvidet vintercamping.


Sagen omhandler en lovliggørende landzonetilladelse fra Lemvig Kommune til etablering af et vandhul på ca. 580 m² ved oprensning af en tilgroet mose på en ejendom i landzone. En nabo klagede over afgørelsen.
Kommunen havde tidligere meddelt en lignende tilladelse, som Planklagenævnet i 2020 ophævede og hjemviste til ny behandling. Begrundelsen var, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte ud fra planlægningsmæssigt relevante hensyn. Den nu påklagede afgørelse er resultatet af kommunens fornyede sagsbehandling.
Naboen klagede over den nye afgørelse og anførte flere punkter:
I dag offentliggøres en forvaltningsplan for hummerfiskeri i Danmark. Planen skal sikre et mere bæredygtigt hummerfiskeri, så der passes bedre på den danske hummerbestand.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Lemvig Kommune begrundede tilladelsen med, at den oprindelige mose havde ringe værdi, og at det nye vandhul ville have rekreativ værdi for lokalområdet. Kommunen vurderede, at vandhullet faldt naturligt ind i landskabet, og at oprensningen ikke ville have en negativ påvirkning på bilag IV-arter, men tværtimod kunne forbedre deres levevilkår.

Sagen omhandler Lemvig Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til etablering af et vandhul/sø på en ejendom i Bonnet....
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ærø Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af en sø...
Læs mere