Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til etablering af sø med vilkår om forbud mod udsætning og fodring af ænder mv.

Lejre Kommune meddelte den 5. januar 2016 en landzonetilladelse til etablering af en sø på en ejendom i landzone. Ejeren klagede den 27. januar 2017 til Natur- og Miljøklagenævnet (senere overført til Planklagenævnet) over et specifikt vilkår i tilladelsen. Klagen omhandlede vilkåret om, at der ikke måtte udsættes eller fodres ænder, fisk og krebs i søen, da klageren mente, at der ikke var hjemmel i planloven til at stille et sådant krav om fremtidig pasning og drift af søen.

Ansøgningens indhold og kommunens afgørelse

Ansøgningen omhandlede etablering af en 1.000 m² stor sø med en maksimal dybde på 2 meter, placeret i en naturlig lavning på dyrket landbrugsjord. Formålet var at skabe et attraktivt levested for dyreliv som padder, insekter og vandfugle samt at øge områdets diversitet. Lejre Kommune godkendte etableringen, men med vilkår om, at søen ikke måtte have forbindelse til vandløb, og at der ikke måtte udsættes eller fodres ænder, fisk eller krebs i søen.

Klagerens og kommunens argumenter

Klageren anførte, at Planloven § 35 ikke giver kommunen mulighed for at stille krav til fremtidig pasning og drift af en sø på et landbrugsareal. Klageren mente, at kommunen lagde en ulovlig politisk præmis til grund om næringsstofoverbelastning og henviste til, at anden lovgivning regulerer udsætning af fisk og fugle. Kommunen fastholdt, at vilkåret var sagligt begrundet i landskabelige og naturmæssige hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne og planloven. Kommunen argumenterede for, at fodring og udsætning af dyr kan føre til næringsstofoverbelastning, algeopblomstring og forplumring, hvilket skader det vilde dyre- og planteliv og den landskabelige værdi.

Planklagenævnets prøvelse og generelle principper

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnets prøvelse var i denne sag begrænset til spørgsmålet om vilkåret vedrørende udsætning og fodring af dyr. Landzonereglerne har til formål at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt, under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige interesser. Kommunen kan stille vilkår i en landzonetilladelse, jf. Planloven § 55, forudsat at vilkårene er sagligt begrundede i planlovens hensyn, har indholdsmæssig sammenhæng med tilladelsen, er præcise og proportionale. Det forvaltningsretlige specialitetsprincip indebærer, at kommunen ikke kan stille vilkår, der er detaljeret reguleret i anden lovgivning, medmindre vilkårene supplerer eller strammer disse regler af hensyn til landzonebestemmelsernes andre formål. Varetagelse af naturmæssige hensyn er et sagligt formål under landzonereglerne.