Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Rudersdal Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 55.2 til opførelse af en udestue på 18 m² på en ejendom i Holte. Dispensationen blev givet den 5. december 2016, men en nabo klagede efterfølgende til Planklagenævnet over afgørelsen.
Ejendommen er beliggende på [adresse1], [matrikel1], og er omfattet af lokalplan nr. 55.2, vedtaget den 24. september 1997. Lokalplanens formål er at fastlægge ejendommen til villabebyggelse og sikre, at ny bebyggelse tilpasses omgivelserne, især det bygningsfredede [ejendom2] og fredskoven ”Piil Skov”.
Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser for bebyggelse:
Lokalplanens redegørelse understreger hensigten om at skabe en spændende arkitektonisk sammenhæng med [ejendom2] og sikre harmoni med det omgivende kvarter.
Kommunen gav dispensation fra lokalplanens § 7, stk. 3, § 8, stk. 1 og § 8, stk. 4. Begrundelsen var, at en udestue af almindeligt omfang er sædvanligt byggeri i tilknytning til en villabebyggelse, og at den ansøgte rektangulære udestue med valmtag og lav taghældning på ca. 17 grader var tilpasset det eksisterende byggeri og omgivelserne. Kommunen vurderede, at en udestue i 1½-2 etager ville være for dominerende, og at lette materialer var at foretrække frem for de tunge materialer nævnt i lokalplanen for at sikre, at parcelhuset fremstod som hovedhuset.
Naboen klagede over, at dispensationen var i strid med lokalplanens principper, og at afgørelsen var ugyldig. Klageren anførte, at de bebyggelsesregulerende bestemmelser var en del af lokalplanens formål, og at kommunens sagsbehandling led af mangler, herunder at klagerens indsigelser var reduceret, og at et internt juridisk notat ikke blev forelagt udvalget. Klageren mente også, at udestuen ville medføre væsentlige indbliksgener.
Kommunen fastholdt, at ansøgningen respekterede de overordnede intentioner for området, og at klagepunkterne var behandlet i høringsfasen. Kommunen henviste til, at bebyggelsesregulerende bestemmelser kun er en del af lokalplanens principper, hvis de klart fremgår af formålet, hvilket ikke var tilfældet her. Kommunen oplyste desuden, at klagerens indsigelser var vedlagt dagsordenen i sin helhed, og at interne notater ikke er praksis at vedlægge udvalgsbehandlingen.
Ejendommens ejer støttede kommunens afgørelse og henviste til Planlovens § 19, stk. 1 som hjemmel for dispensationen. Ejeren argumenterede for, at en udestue er en sædvanlig tilbygning, og at lokalplanens formål om ”fremtidige byggemuligheder” tillader udvikling. Ejeren anførte, at lokalplanens § 7, stk. 3, og § 8, stk. 1, ikke var egnede til at regulere udestuer, og at § 8, stk. 4, var opfyldt, da udestuens taghældning og valm svarede til [ejendom2].
Planklagenævnet behandlede klagen over Rudersdal Kommunes dispensation fra lokalplan nr. 55.2. Nævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om kommunen har haft hjemmel til at dispensere og har overholdt forvaltningsretlige principper, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet kan ikke prøve kommunens skønsmæssige afgørelse eller tage stilling til indbliksgener eller tilblivelsen af lokalplanen fra 1997.
Planklagenævnet vurderede, om de ansøgte forhold krævede dispensation fra lokalplanen:
Nævnet fandt, at udtrykket ”ny bebyggelse” i lokalplanens § 7, stk. 3, ikke omfatter udestuer. Dette blev begrundet med lokalplanens redegørelse, der henviser til ”en bebyggelse med 5 villaer i 1½ eller 2 etager” og ”5 enkeltvillaer”, samt at bestemmelsen om kælder primært er relevant for nye huse. Desuden illustrerer lokalplanens redegørelse tilbygninger og carporte i 1 etage. Derfor var den ansøgte udestue i 1 etage umiddelbart tilladt og krævede ikke dispensation fra Lokalplan nr. 55.2 § 7, stk. 3.
Nævnet vurderede, at lokalplanens bestemmelse i § 8, stk. 4, om ”lav hældning og valm svarende til taget på [ejendom2]” ikke var tilstrækkeligt klart og præcist formuleret til at kunne håndhæves. Dette skyldes, at taget på [ejendom2] består af forskellige tagkonstruktioner med varierende hældninger, hvilket gør det uklart, hvad der menes. Udestuens taghældning var derfor umiddelbart tilladt og krævede ikke dispensation fra Lokalplan nr. 55.2 § 8, stk. 4.
Planklagenævnet opfattede lokalplanens § 8, stk. 1, 1. pkt., som en kompetencenorm, der giver kommunen mulighed for at godkende andre materialer end de opregnede. Da de ansøgte materialer til udestuen ikke var omfattet af opregningen, krævede forholdet tilladelse/dispensation. Nævnet bemærkede, at udnyttelse af en kompetencenorm ikke er i strid med lokalplanens principper, da det er forudsat i lokalplanen, at der kan dispenseres på dette område.
Nævnet fandt ikke, at kommunen havde overtrådt almindelige forvaltningsretlige principper i forbindelse med forelæggelsen for udvalget. Selvom kun dele af klagerens indsigelser blev gengivet i dagsordenpunktet, indgik de fulde indsigelser som bilag. Det forhold, at et internt juridisk notat ikke blev vedlagt, udgjorde heller ikke en retlig mangel, da kommunens indstilling redegjorde for de endelige overvejelser.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Rudersdal Kommunes afgørelse af 5. december 2016. Nævnet ophævede dog den del af afgørelsen, som vedrørte dispensation fra Lokalplan nr. 55.2 § 7, stk. 3 og Lokalplan nr. 55.2 § 8, stk. 4, da disse dispensationer blev anset for unødvendige. Den øvrige del af afgørelsen blev ikke ophævet. Dette betyder, at nævnets afgørelse ikke ændrer ansøgerens retsstilling. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.
Der skal være mere tillid til ejerne af de fredede bygninger, mindre bureaukrati og markant færre sager til sagsbehandling hos myndighederne, anbefaler en ekspertgruppe. Kulturministeren ser et stort potentiale i anbefalingerne og glæder sig til at se nærmere på anbefalingerne om at inddele fredede bygninger i simple kategorier, så almindelige husejere slipper for bøvl og bureaukrati.
Plan- og LanddistriktsstyrelsenPlan- og Landdistriktsstyrelsen
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Gentofte Kommunes afslag på tilladelse til at opføre en udestue. Klager argumenterede for, at udestuen burde sidestilles med mindre småbygninger som garager og carporte, og henviste til en tidligere afgørelse fra Naturklagenævnet. Kommunen afviste ansøgningen med henvisning til lokalplanens bestemmelser om afstand til vejskel og bevarelse af grønne vejbilleder.
Vejledningen beskriver rammerne for etablering af glampingenheder.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Holstebro Kommunes afslag på dispensation fra Lokalplan nr. 1020 ved...
Læs mereSagen omhandler Odder Kommunes afslag på en lovliggørende dispensation til et udhus/havepavillon på en ejendom i Odder, ...
Læs mere