Planklagenævnets afgørelse om flugtskydebane på Stensø, Nakskov

Lolland Kommune vedtog den 31. marts 2016 endeligt kommuneplantillæg nr. 45 til kommuneplan 2010-2022 og lokalplan nr. 360-84 for en flugtskydebane på Stensø i Nakskov. Beslutningen inkluderede en tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. En privatperson klagede på vegne af fem beboere over disse afgørelser til Planklagenævnet.

Sagens baggrund og forløb

Sagen omhandler etablering af en flugtskydebane på Stensø, et område syd for Nakskov Havn, der er udlagt til erhvervsformål. Den tidligere flugtskydebane i Nakskov lukkede i 1998, og kommunen havde siden da arbejdet på at finde en ny placering. Den valgte placering på Stensø Allé 19-21 krævede udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, da den ikke var i overensstemmelse med det eksisterende plangrundlag.

Foreningen bag flugtskydebanen ansøgte om miljøgodkendelse for en bane med fire jagtstandpladser, to skeetbaner og en sportingbane. Ansøgningen estimerede et årligt forbrug på 390.000 skud og inkluderede planer om opførelse af støjvolde på op til 10 meters højde. Støjkonsekvensberegninger viste en maksimal støjbelastning på 58 dB(A) ved visse modtagerpunkter, herunder klagernes boliger.

Kommunen indkaldte ideer og forslag til planlægningen i sommeren 2014 og foretog en miljøscreening, der konkluderede, at planerne skulle miljøvurderes. Miljørapporten, dateret juni 2015, afgrænsede vurderingen til landskab og støj, idet kommunen vurderede, at de internationale naturbeskyttelsesområder ikke ville blive væsentligt påvirket på grund af afstand og planlagte støjdæmpende foranstaltninger.

Klagepunkter

Klagerne anførte en række væsentlige indvendinger mod kommunens afgørelse:

• Manglende konsekvensvurdering for Natura 2000: Klagerne mente, at kommunen uretmæssigt havde undladt at udarbejde en konsekvensvurdering af flugtskydebanens påvirkning af de nærliggende Natura 2000-områder, Nakskov Fjord og Nakskov Indrefjord. De henviste til, at støj fra geværskud kan have en betydelig forstyrrende effekt på fuglearter, herunder havørne og svaner, selv på afstande over 1.000 meter, og at disse arter også opholder sig uden for de direkte udpegede områder.
• Mangler ved miljørapportens indhold: Klagerne påpegede, at miljørapporten var mangelfuld, da den ikke tilstrækkeligt behandlede international naturbeskyttelse, kumulative virkninger (fra vindmøller, motorsportsbane, riffelskydebane og Nakskov Havn), befolkningens sundhed, anlægsperiodens miljøpåvirkninger og socioøkonomiske vurderinger. De argumenterede for, at støj over vand kan forstærkes, og at forskellige støjkilder bør vurderes samlet.
• Procedurale fejl og indhold af planer: Klagerne kritiserede kommunens håndtering af offentlighedsfasen, herunder manglende besvarelse af spørgsmål og afholdelse af informationsmøde efter udvalgsbeslutning. De mente, at afgørelsen var truffet på baggrund af mangelfulde oplysninger, og at borgerne ikke var blevet behandlet lige. Endvidere blev det anført, at rækkefølgebestemmelsen i en tidligere lokalplan ikke var fulgt, og at den planlagte støjvold, der skulle opføres med forurenet jord over en længere periode, burde betragtes som et affaldsdepot.

Kommunen fastholdt, at der ikke var grundlag for en konsekvensvurdering, da projektet var af underordnet betydning for Natura 2000-områderne, og at de store afstande samt eksisterende menneskelig aktivitet i området reducerede den forventede påvirkning. Kommunen afviste også behovet for at vurdere kumulative støjvirkninger på grund af forskellig støjkarakter og afstand til andre støjkilder. Vedrørende støjvolden bemærkede kommunen, at lokalplanen ikke stillede vilkår om forurenet jord, og at der var tale om en flugtskydebane, ikke et affaldsdeponi.

Planklagenævnet har ophævet Lolland Kommunes lokalplan nr. 360-84, Flugtskydebane på Stensø – Nakskov, samt den tilhørende miljørapport og sammenfattende redegørelse. Dette betyder, at disse ikke længere er gældende. Klagen over kommuneplantillæg nr. 45 blev afvist som uaktuel, da tillægget er blevet ophævet i forbindelse med vedtagelsen af en ny kommuneplan.

Klageberettigelse

Planklagenævnet fandt, at klagerne var klageberettigede. Selvom klagerne bor mellem 1,1 km og 1,4 km fra planområdet, vil de kunne blive udsat for en støjpåvirkning på op til 58 dB(A). Nævnet vurderede, at denne påvirkning var tilstrækkelig væsentlig til at give klagerne en retlig interesse i sagens udfald, uanset at andre borgere også kunne blive påvirket af støjen.

Mangelfuld vurdering af Natura 2000-området

Nævnet konkluderede, at kommunens vurdering af den mulige påvirkning af det nærliggende Natura 2000-område ikke var i overensstemmelse med reglerne i Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet. Ifølge Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6 skal der foretages en vurdering af, om en plan kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en konsekvensvurdering.

Nævnet lagde vægt på følgende:

• Forsigtighedsprincippet: Det kunne ikke ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl fastslås, at planen ikke ville have skadelige virkninger for Natura 2000-områdets integritet. Kommunen havde ikke forholdt sig til tilgængelige videnskabelige studier, der viser, at kumulative forstyrrelser og uforudsigelige støjkilder (som geværskud) forstærker fuglenes reaktioner og kan have en betydelig forstyrrende effekt, selv på afstande op til 1.000 meter.
• Geografisk udstrækning af påvirkning: Kommunen havde ikke tilstrækkeligt inddraget, at beskyttede arter også anvender områder uden for det direkte udpegede Natura 2000-område, men tættere på planområdet. Oplysninger fra Atlas III-projektet og DOF-basen viste, at arter på udpegningsgrundlaget anvender områderne uden for Natura 2000-området tættere på planområdet.
• Bevaringsstatus og aktivitetsniveau: Prognosen for bevaringsstatus for en række af de udpegede fuglearter var