Planklagenævnets afgørelse om lokalplan for detailhandel på [vejnavn1], Klarup

Aalborg Kommune vedtog den 28. maj 2018 endeligt lokalplan nr. 7-1-109, Detailhandel, [vejnavn1], Klarup. Lokalplanen muliggør etablering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker med et samlet bruttoetageareal på maksimalt 2.000 m². Planen fastsætter desuden vejadgang fra [vejnavn1] og en hastighedsbegrænsning på 30 km/t på en del af vejen. I forbindelse med lokalplanen blev der indgået en frivillig udbygningsaftale om finansiering af infrastrukturanlæg, herunder fjernelse og etablering af bump samt ændring af skiltning.

En dagligvareforretning klagede den 6. juni 2018 til Planklagenævnet over kommunens afgørelse. Klageren anførte en række punkter:

Klagepunkter

• Overensstemmelse med kommuneplanen: Klageren mente, at lokalplanen var i strid med kommuneplantillæg nr. 7.009, Byudviklingsplan for Romdrup/Klarup, især vedrørende placering af aktivitetsskabende funktioner og dagligvarebutikker. Klageren henviste til, at kommuneplanen markerede specifikke områder for handel og aktiviteter, som lokalplanområdet ikke var en del af, selvom det lå inden for den overordnede bymidteafgrænsning. Klageren bemærkede også, at en ældre rammebeskrivelse for et andet område fortsat figurerede med en maksimal butiksstørrelse på 1.000 m².
• Detailbestemmelser og butiksformål: Klageren gjorde gældende, at lokalplanen var i strid med Planlovens § 5 l, stk. 1 og Planlovens § 5 m, stk. 2, da den påtænkte placering ville sprede dagligvarebutikkerne over en for lang strækning, hvilket ville forringe synergien og skabe for lange transportafstande. Kommunen svarede, at en detailhandelsundersøgelse havde vist grundlag for yderligere discountbutikker, og at den trafikale påvirkning var vurderet.
• Støjpåvirkning og officialprincippet: Klageren anførte, at Planlovens § 15, stk. 2, nr. 13 og Planlovens § 16, stk. 7 ikke var overholdt. Klageren kritiserede, at en støjrapport først blev fremlagt sent i processen, og at dens forudsætninger om antal biler var usandsynlige. Kommunen svarede, at støjredegørelsen fremgik af lokalplanens redegørelsesdel og ville være udleveret ved forespørgsel, og at der ikke forventedes støj over vejledende grænser.
• Øvrige klagepunkter: Klageren mente, at hastighedsgrænsen på 30 km/t på en indfaldsvej var i strid med Planlovens § 5 l, stk. 3, da den ikke skabte gode rammer for velfungerende markeder. Klageren anførte desuden, at Planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 3 og Planlovens § 11 e, stk. 6 ikke var overholdt ved vedtagelsen af kommuneplantillægget. Endelig gjorde klageren gældende, at Planlovens § 21 b, stk. 2 om udbygningsaftaler ikke var overholdt, da aftalen tog udgangspunkt i en mindre butiksstørrelse end den muliggjorte, hvilket potentielt kunne påføre kommunen omkostninger ved en fremtidig udvidelse. Klageren mente også, at Klarup var velforsynet med dagligvarebutikker, og at den nye butik ville få en konkurrencefordel.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Aalborg Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 7-1-109. Lokalplanen fortsætter derfor med at gælde.

Planklagenævnets kompetence og afvisninger

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Uenighed i planers indhold eller hensigtsmæssighed er ikke et retligt spørgsmål, der kan efterprøves.

• Trafikhastighed: Nedsættelse af trafikhastigheden er ikke reguleret af planloven eller lokalplanen, men af anden lovgivning. Dette klagepunkt blev derfor afvist.
• Klage over kommuneplantillægget: Klagefristen for kommuneplantillæg nr. 7.009 udløb den 19. oktober 2016. Klagen blev indgivet over halvandet år for sent, og nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra fristoverskridelsen, jf. Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 1 og Planklagebekendtgørelsen § 2, stk. 2. Klagepunktet blev afvist.
• Udbygningsaftalen: Klagen vedrørte indholdet og hensigtsmæssigheden af udbygningsaftalen. Ifølge Planlovens § 58 b kan klager vedrørende aftaler om udbygning af infrastruktur ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Klagepunktet blev derfor afvist.

Overensstemmelse mellem kommuneplantillæg og lokalplan

Nævnet vurderede, at en lokalplan ikke må være i strid med kommuneplanen, jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Redegørelsen til kommuneplanen er dog ikke retligt bindende for lokalplanlægningen, bortset fra rækkefølgeangivelser, jf. Planlovens § 11 e. Nævnet fandt, at formuleringerne og tegningerne i kommuneplantillægget om