Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler Egedal Kommunes afgørelse om at tillade, at en tidligere landbrugsbygning (et "pelshus") på en nedlagt minkfarm i landzone kunne tages i brug til beboelse. Tilladelsen blev givet som en anmeldelsessag efter Planloven § 37, stk. 2, som undtager visse overflødiggjorte bygninger fra kravet om landzonetilladelse.
En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til, at ombygningen var for omfattende til at være omfattet af bestemmelsen, samt at en tinglyst servitut fra 1989 krævede, at alle bygninger skulle fjernes, og arealet skulle tilbageføres til landbrugsdrift.
Projektet indebar en betydelig ombygning af den eksisterende bygning på ca. 178 m². Planerne omfattede:
Ejendommen var omfattet af en servitut fra 1989, der fastslog, at alle bygninger skulle fjernes ved ophør af minkfarmen. Landbrugsstyrelsen, som var påtaleberettiget, havde dog tilkendegivet, at de normalt ikke ville modsætte sig en afgørelse truffet af planmyndigheden (kommunen). Tidligere var der givet afslag på både at opføre en ny bolig og at få ejendommen noteret som en landbrugsejendom, bl.a. fordi der manglede en beboelsesbygning.
Planklagenævnet ophæver Egedal Kommunes afgørelse. Det betyder, at kommunens accept af, at bygningen kunne tages i brug til beboelse, ikke længere er gyldig. Sagen skulle have været behandlet som en ansøgning om landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.
Planklagenævnet vurderede, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 2 ikke var opfyldt. Denne bestemmelse tillader ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger uden landzonetilladelse, forudsat at bygningen er egnet og ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang.
Nævnet fandt, at den planlagte ombygning var så omfattende, at den udgjorde en "væsentlig om- og tilbygning". Nævnet lagde især vægt på følgende punkter:
Da ombygningen var for omfattende, kunne projektet ikke gennemføres som en simpel anmeldelsessag. Kommunens afgørelse led derfor af en retlig mangel og blev ophævet.
Nævnet afviste at tage stilling til klagepunkter vedrørende servitutten, da det hører under landbrugslovgivningen, samt klagepunkter vedrørende byggelovgivningen, da dette henhører under Byggeklageenheden.
ÆldreministerietEn arbejdsgruppe har kortlagt barrierer og muligheder for etablering af bofællesskaber og byggefællesskaber med forskellige ejerformer.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler Fredensborg Kommunes afgørelse af 22. maj 2019, der fastslog, at en ændret anvendelse af en overflødiggjort landbrugsbygning til entreprenørvirksomhed på en ejendom i landzone kræver landzonetilladelse. Klageren, en virksomhed, indbragte sagen for Planklagenævnet med påstand om, at anvendelsen var umiddelbart tilladt efter Planlovens § 37, stk. 1.
Klageren anmeldte oprindeligt den 2. april 2019 ibrugtagning af to overflødiggjorte landbrugsbygninger (bygning 5 og 9) som værksted for en virksomhed. Efter kommunens anmodning om yderligere oplysninger indsendte klageren en tilpasset anmeldelse den 15. maj 2019, der kun vedrørte bygning 9. Denne bygning blev anmeldt som maskinhal for mindre entreprenørmaskiner samt lagerformål, med angivelse af, at der kun skulle foretages almindelig vedligeholdelse, ikke værkstedsfunktion. Klageren henviste til en tidligere afgørelse fra Natur- og Miljøklagenævnet (NMK-31-00094/MAD 2011.1290), der angiveligt støttede, at anvendelse til kontor, lager og maskinhal isoleret set var omfattet af .
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Ny rapport afsøger mulige nye regler i planloven om boliger i det åbne land.
Fredensborg Kommune afgjorde den 22. maj 2019, at anmeldelsen ikke kunne anerkendes efter Planlovens § 38, da betingelserne i Planlovens § 37, stk. 1 ikke var opfyldt. Kommunen argumenterede for, at entreprenørvirksomhed ikke er eksplicit nævnt i undtagelsesbestemmelsen og derfor kræver landzonetilladelse efter Planlovens § 35. Kommunen bemærkede, at virksomheden enten skulle ophøre eller søges lovliggjort.
Klageren fastholdt, at Planlovens § 37, stk. 1 fandt anvendelse, da anvendelsen som maskinhal og lager ikke var en del af entreprenørvirksomheden, men udelukkende opbevaring af maskiner, der anvendes andre steder. Klageren understregede, at der ikke ville foregå entreprenørvirksomhed på ejendommen, og at vedligeholdelse adskilte sig fra reparation. Klageren henviste igen til tidligere nævnsafgørelser, der definerede entreprenørvirksomhed og angiveligt støttede klagerens fortolkning af, at den fysiske virksomhed, ikke den formelle adresse, var afgørende. Klageren påpegede også, at kommunen havde overskredet fristen for videresendelse af klagen til Planklagenævnet, hvilket ifølge klageren burde medføre, at anmeldelsen blev betragtet som umiddelbart gældende efter Planlovens § 38.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Roskilde Kommunes afgørelse om at kræve et ulovligt skur fjernet. Kl...
Læs mereSagen omhandler en klage over Middelfart Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse til etablering af hestep...
Læs mereForslag til Lov om afskaffelse af tilslutningspligt til naturgas og øget gennemsigtighed i varmesektoren
