Ophævelse af accept til ændret anvendelse af overflødiggjort bygning til bolig i landzone

Sagen omhandler Egedal Kommunes afgørelse om at tillade, at en tidligere landbrugsbygning (et "pelshus") på en nedlagt minkfarm i landzone kunne tages i brug til beboelse. Tilladelsen blev givet som en anmeldelsessag efter Planloven § 37, stk. 2, som undtager visse overflødiggjorte bygninger fra kravet om landzonetilladelse.

En nabo klagede over afgørelsen med henvisning til, at ombygningen var for omfattende til at være omfattet af bestemmelsen, samt at en tinglyst servitut fra 1989 krævede, at alle bygninger skulle fjernes, og arealet skulle tilbageføres til landbrugsdrift.

Den planlagte ombygning

Projektet indebar en betydelig ombygning af den eksisterende bygning på ca. 178 m². Planerne omfattede:

• Nedrivning af et bygningsparti på ca. 19 m².
• Etablering af en ny ydre klimaskærm på 300 mm, hvilket ville udvide bygningens fodaftryk.
• Udskiftning af døre og porte samt isætning af nye vinduer.
• Etablering af nyt fundament til den nye klimaskærm, da dele af den oprindelige bygning stod på sokkelsten.

Servitut og tidligere afslag

Ejendommen var omfattet af en servitut fra 1989, der fastslog, at alle bygninger skulle fjernes ved ophør af minkfarmen. Landbrugsstyrelsen, som var påtaleberettiget, havde dog tilkendegivet, at de normalt ikke ville modsætte sig en afgørelse truffet af planmyndigheden (kommunen). Tidligere var der givet afslag på både at opføre en ny bolig og at få ejendommen noteret som en landbrugsejendom, bl.a. fordi der manglede en beboelsesbygning.

Planklagenævnet ophæver Egedal Kommunes afgørelse. Det betyder, at kommunens accept af, at bygningen kunne tages i brug til beboelse, ikke længere er gyldig. Sagen skulle have været behandlet som en ansøgning om landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1.

Vurdering af planlovens § 37, stk. 2

Planklagenævnet vurderede, at betingelserne for at anvende undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 37, stk. 2 ikke var opfyldt. Denne bestemmelse tillader ibrugtagning af overflødiggjorte bygninger uden landzonetilladelse, forudsat at bygningen er egnet og ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang.

Nævnet fandt, at den planlagte ombygning var så omfattende, at den udgjorde en "væsentlig om- og tilbygning". Nævnet lagde især vægt på følgende punkter:

• Dele af bygningen manglede et fast fundament.
• Etableringen af en ny, ydre klimaskærm ville udvide bygningens fodaftryk.
• Et bygningsparti skulle nedrives, og der skulle indsættes nye døre og vinduer.

Da ombygningen var for omfattende, kunne projektet ikke gennemføres som en simpel anmeldelsessag. Kommunens afgørelse led derfor af en retlig mangel og blev ophævet.

Nævnet afviste at tage stilling til klagepunkter vedrørende servitutten, da det hører under landbrugslovgivningen, samt klagepunkter vedrørende byggelovgivningen, da dette henhører under Byggeklageenheden.