Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler byggetilladelser til opførelse af dobbelthuse på flere adresser i Frederikshavn, som Frederikshavn Kommune den 26. januar 2017 vurderede var i overensstemmelse med gældende lokalplan. Kommunen tillod efterfølgende en ændring af sokkelkoten for byggeriet den 30. maj 2017.
En genbo klagede over afgørelserne med henvisning til, at byggeriet ville indskrænke privatliv og udsigtsmuligheder. Klageren mente, at tilladelserne var i strid med lokalplanens formålsbestemmelse, som sigter mod at sikre optimale udsigtsmuligheder for alle boliger i området. Klageren anførte, at byggeriet reelt udgjorde en dispensation fra lokalplanen, og at kommunen havde forsømt at foretage partshøring og naboorientering.
Frederikshavn Kommune fastholdt, at byggeriet overholdt alle lokalplanens specifikke bestemmelser, herunder kravet om en maksimal bygningshøjde på 7,5 meter. Kommunen anførte, at de konkrete bestemmelser i lokalplanen er udformet for at opfylde planens overordnede formål, og at byggeriet, herunder de efterfølgende ændringer, var i fuld overensstemmelse med disse.
Planklagenævnet afviste klagen vedrørende byggetilladelserne af 26. januar 2017 og afviste at behandle klagen over tilladelsen til ændring af sokkelkoten af 30. maj 2017.
Planklagenævnet fastslog, at afgørelsen om ændring af sokkelkoter ikke var truffet efter planloven, men sandsynligvis efter byggelovgivningen. Derfor havde nævnet ikke kompetence til at behandle denne del af klagen, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Klager blev henvist til Byggeklageenheden.
Nævnet fandt, at byggeriet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen. En lokalplans formålsbestemmelse angiver overordnede mål, men det er de konkrete bestemmelser, der er juridisk bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Da byggeriet overholdt alle specifikke krav i lokalplanen, herunder højdegrænsen, var det ikke i strid med planen. Lokalplanens redegørelsestekst, som klager henviste til, har kun vejledende karakter og er ikke bindende.
Da byggeriet var umiddelbart tilladt og ikke krævede dispensation, var der ikke pligt til naboorientering efter Planloven § 20. Vedrørende partshøring efter Forvaltningsloven § 19 vurderede nævnet, at en eventuel manglende partshøring ikke udgjorde en væsentlig retlig mangel. Da byggeriet var i overensstemmelse med lokalplanen, ville en partshøring ikke have kunnet føre til et andet resultat for sagen.
AkademiraadetAkademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Akademiraadet
Kolding Kommune traf den 18. juni 2019 afgørelse om, at opførelse af et sommerhus på ejendommen A 1, 6094 Hejls, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 1342-61, Mindegården-sommerhusområdet. En nabo klagede den 2. juli 2019 til Planklagenævnet over denne afgørelse. Klagen blev modtaget af Planklagenævnet den 4. maj 2020.
Ejendommen er beliggende på A 1, 6094 Hejls, og er omfattet af lokalplan nr. 1342-61, Mindegården-sommerhusområdet, vedtaget den 12. september 2011. Ejendommen ligger i delområde 4.
Lokalplanens formål, som beskrevet i § 1, er at:
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Høje huse belaster klimaet, den sociale balance og byens profil, lyder advarslen i en ny anbefaling til Københavns Kommune.
Lokalplanens § 7, stk. 4, fastsætter regler for bebyggelsens afstand til skel:
Lokalplanens § 9, stk. 7, om hegn angiver, at hegn skal plantes som levende hegn med en maksimal højde på 1,8 meter mod vej, sti og fællesarealer, og i skel mod nabo.
Kolding Kommune gav den 1. august 2018 byggetilladelse til opførelse af et nyt sommerhus, herunder et udhus på 7 m² og et overdækket areal på 9 m². Ifølge de godkendte bilag skulle det fritliggende skur have et areal på 7 m², en højde på 2,5 m og en afstand på 1,5 m til skel. Glasoverdækningen var angivet til 9 m², 3 m i længden, 2,5 m i højden og 1,5 m til skel.
Den 17. juni 2019 fremsendte bygherren reviderede tegninger, hvor glasoverdækningen mod det sydvestlige skel var forlænget fra 3 m til 4,7 m, og det fritliggende skurs areal var udvidet fra 7 m² til 9 m². Begge dele var fortsat placeret 1,5 m fra skel.
Klageren anførte, at udhusene var bygget større end på tegningerne og for tæt på skel, og at et udhus/væg/plankeværk var bygget næsten ud i skel i 2,5 m højde, hvilket var i strid med lokalplanens krav om grønne hegn på maksimalt 1,80 m. Klageren bemærkede desuden, at lokalplanen tilsigtede at sikre havudsigt, og at klagerens havudsigt var forsvundet.
Kolding Kommune svarede, at kravene i lokalplanens § 7, stk. 4, vedrørende højder, bebyggelsesprocent og afstand til skel var overholdt for alle bygninger. Kommunen oplyste, at små bygninger under 25 m² kan opføres med en afstand af 1,5 m til skel og en højde på maksimalt 2,5 m, hvilket var overholdt. Kommunen anførte endvidere, at et plankeværk mellem glasoverdækningen og hækken ikke udgjorde et hegn i strid med lokalplanens § 9, stk. 7, da det ikke stod i skel, men inde på grunden og vinkelret mod naboskel. Kommunen bemærkede, at der ikke var hjemmel i lokalplanen til at bevare udsigt i delområdet.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Frederikshavn Kommunes afslag på retlig lovliggørelse af et byggeri....
Læs mereSagen omhandler Gentofte Kommunes afgørelse af 20. januar 2020 om, at opførelse af et nyt enfamiliehus på en ejendom i H...
Læs mere