Dispensation fra bevarende lokalplan til tilbygning og facadeændringer var lovlig

Gentofte Kommune meddelte den 5. oktober 2017 og 2. februar 2018 tilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 380 til en række ændringer på en bevaringsværdig ejendom på [adresse1]. Projektet omfattede en tilbygning på 104,5 m², en ny tagkonstruktion med kviste, udskiftning af vinduer og døre samt etablering af nye vindues- og dørhuller.

Lokalplan og bevaringsværdi

Ejendommen er omfattet af temalokalplan nr. 380, som har til formål at beskytte bevaringsværdige bygninger. I henhold til lokalplanens § 3.1 må de udpegede bygninger ikke ombygges eller ændres uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Bygningen på den pågældende ejendom er klassificeret med bevaringskategori 4.

Kommunens begrundelse for afgørelserne

Kommunen vurderede, at bygningens bevaringsværdi ikke ville blive forringet. For om- og tilbygningen lagde kommunen vægt på, at:

• Tagkonstruktionen ville have samme dimensioner som den eksisterende.
• Kviste mod gaden var af sædvanligt omfang.
• Materialevalget, herunder rødt tegl og vinduernes farver, svarede til det eksisterende.
• Tilbygningen blev placeret på havesiden med en lavere højde og i samme materialer som hovedhuset.

For de nye facadeåbninger lagde kommunen vægt på, at de nye vinduer og døre blev udført med respekt for bygningens oprindelige udtryk, herunder materialer, dimensioner og farver, samt at det originale murstik blev bibeholdt.

Naboernes klagepunkter

En række naboer klagede over afgørelserne med hovedargumenter om, at:

• Kommunen manglede lovhjemmel til at dispensere, da ændringerne var i strid med lokalplanens formål om at bevare områdets harmoniske og ensartede udtryk.
• Projektet ville medføre betydelige indbliks- og udsynsgener.
• Der var uacceptable niveauforskelle i forbindelse med byggeriet.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagerne, og Gentofte Kommunes afgørelser står derfor ved magt.

Nævnets kompetence

Planklagenævnet fastslog, at det kun kan tage stilling til retlige spørgsmål, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmålet om, hvorvidt kommunen havde den nødvendige hjemmel til at dispensere fra lokalplanen. Nævnet kan derimod ikke vurdere de skønsmæssige aspekter af en afgørelse, såsom om dispensationen er rimelig eller hensigtsmæssig. Klagepunkter vedrørende indbliks- og udsynsgener samt byggeriets niveauforhold, som reguleres af byggelovgivningen, blev derfor afvist.

Vurdering af lokalplanens bestemmelse

Nævnet vurderede, at § 3.1 i lokalplan nr. 380 er en såkaldt dispensationsbestemmelse, som er hjemlet i Planloven § 15, stk. 2, nr. 18. Bestemmelsen fastsætter et forbud mod ændringer, men giver samtidig kommunalbestyrelsen mulighed for efter en konkret vurdering at give tilladelse. En sådan tilladelse er reelt en dispensation, der skal meddeles efter procedurerne i Planloven § 19.

Hjemmel til at dispensere

Da lokalplanen selv indeholder en bestemmelse, der åbner for dispensation, er en tilladelse givet i henhold til denne bestemmelse som udgangspunkt ikke i strid med planens principper. Planklagenævnet konkluderede derfor, at Gentofte Kommune havde den fornødne hjemmel til at meddele dispensationerne. Da kommunens skønsudøvelse ikke kan efterprøves af nævnet, blev afgørelserne stadfæstet.